Skip to main content

Full text of "Christiania amegns phanerogamer og bregner, med angivelse af deres udbredelse samt en indledning om vegetationens afhaengighed af underlaget"

See other formats 


^' 


i^^;^-^^^  ikV*^  1^ 


^A 


^-% 


CHRISTIANIA  0MEGN8 


PHANEROGAMER  OG  BREGNER 


MED  ANGIVKLSE  AF  DURES  UDBREDELSE 


SAMT 


EN  INDLEDNING  OM  VEGETATIONENS  AFHÆNGIOHED 
AP  UNDERLAC^ET. 


A.  BLYTT, 


CONSERVATOR. 


Udgivet  efter  Foranstaltning  ai'  det  akademiske  Collegium  som  Univ.-Progr. 
for  2det  Sem.  1870  ved  Professor  Dr.  F.  C.  Schiibeler. 


CHRISTIANIA. 

TRTKT  HOS  BRØQGER  &  CHRISTIE. 

1870. 


IiLstitutioiis  scientifiqiies  et  littér.iires  de  la  Norvége, 

Exlrail   de  „L'ANMJAIRE  DES  SOCIÉTÉS    SAVANTKS  de  la  Francc  et   de  Pélranger    par  M.  le  Cle   Aehmet  d'Héricourl", 
Paris  1804,  in-8,  et  de  „LA  iNORVÉGE  LITTÉBAIRE"  par  Paul  BoUen-Hansen,  Chrisliania   18C8,  in-8. 

Académies,  Sociétés,  Miisées,  Biireaux,  etc. 

/.      Uiiiversité  lioyale   Frédéricienne  de  Norvhje  a   Christiania. 

Del  Koiigl.   iNorske  Frederiks  Universilet  i  Chrisliania   (fondée  eii   IHlll. 

Le  personel  de  PUniversilé  se  compose  de   15  professeurs,   I  secrétaire,   1    biblioihécaire  cl  1   Irésorier.     Toutes    les  com- 

miinicalions  litluraires  avec  rélronpor  se  font   par  rinlfrmédinire  de  rUnlversilé. 

IJ.     Société  RoTjale  des  sciences  de  Norvége  u    Trondhjem. 

Det  Kongl.   Norske  Videnskabers  Selskab   i  Trondhjem    (fondée  en   17U(I|. 

Celle  sociélé,  fondée  par  l'évcque  Gunnerus,  anii  de  Liunée,  est  la  premiere  inslitulion  savanle  établie  en  Norvége  pendant 

le  regime  danois.  .Outre  les   membres  iiorvégiens  la  sociélé  compte    environ  "D   membres  ctrangers. 

///.     Sociélé  des  sciences  a   Christiania. 

Videnskabs=Selskabet  i   Chrisliania  (fondée  en   1857). 
Les  membres  de  celle   société  se  composenl  snrtout  des  professeurs  de  l'Uiiiversilé. 

JV.     Musée  de  la  ville  de  Berijen. 

Det   Bergenske  JIuscum   Ifondé  en    I8'.ij). 

V.     Musée  de  la  ville  d' Arendal. 

Arendals  Museum   (fondé   en   I8;i2) 

VI.     Société  pour  la  conservation  des  antiqiutés  de  la  Norvége,  a   Christiania. 

Foreningen    til   Norske  Fortidsmindesmærkcrs   Bevaring,  i  Chrisliania   (fondée    en    1841). 
Celle  sociélé  a   des  succursales  å  Trondhjem   et  a   Bergen. 

VJI.     Société  pour  la  publication  des  anciennes  sagas  de  Norvége,  a   Christiania. 

Det  ,\orske  Oldskrifl-Selskab  i   Chrisliania   (fondée  en    Isfil). 

VIII.     Société  médicale  de  Norvége  a   Christiania. 

Det   mediciiiske  Selskab  i   Chrisliania   (fondée  en   1833). 

IX,     Société  pour  tinstruction  du  peuple  et  la  propagation  des  sciences  parmi  les  classes 

inférieures.   a   Christiania. 

Selskabet  for  Folkeoplysningens  Fremme,   i   Chrisliania   (fondée  en   lSo'2). 

Celle  sociélé  compte  environ   5,(1IM)  membres. 

X.     Société  théologique  a   Christiania. 

Den  thcologiske  Forening,  i  Christiania   (  fondée  en   1816). 

XI.     Société  Royale  pour  le  progrés  et  la  prospérité  de  la  Norvége,  a  Christiania. 

Det  Kongl.  Selskab  for  Norges   Vel,  i  Christiania   I  fondée   en   18011). 
Cette  sociélé  a   pour   bul  principal   le   progrés  el  Pamélioration  de  Pagricnlture  el  de  lindustrie. 

XII.     Société  des  Missions  de  Norvége,  å  Stavanger. 

Det  Norske  Ulissionsselskab,   i  Stavanger  (fondée  en   181'i). 

XIII.     Société  polytechnique  de   Christiania. 

Den  poiytechniske  Forening,   i   Chrisliania    (fondée  en    1854). 

XI  v,     Société  militaire  de   Christiania. 

Det  militaire  Samfund  i  Christiania   (fondée   1825  1. 

X  v.     Société  des  avocats  norvégiens  a   Christiania. 

Den   norske  Sagfarer-Forening  i  Christiania    (fondée  en   l^Gl). 

XVI.  Association  des  toiiristes  norvégiens  a   Christiania. 

Den   norske  Tourist-Forening  i   Christiania  i  fondée  en    18(!8).  ^ 

XVII.  Archives  du  Royaume  de  Norvége  u   Christiania. 

Det  Kongl.  Norske  Rigsarchiv  i  Christiania   (sons   le  ministere  de  TEglise). 

XVIII.     Bureau  de  Statist) cpie  de  Norvége  a   Christiania. 

Det  Kongl.  Norske  Stalisliske   Bureau   i  Chrisliania   Isous  le   ministere  de  rintérieiir) 

XIX.     Direction  du  bureau  topographique  de  Norvége  a   Christiania. 

Direclionen  for  Norges  geografiske  Opmaaling  i  Christiania   (sous  le  minislére  de  Plntérieiir). 

XX.     Direction  des  recherches  géologiques  en  Norvéges,   a   Christiania. 

Direclionen   for  Norges  geologiske  Undcrsøgelse,  i  (.hrisliania   (sous  le  minislére  de   Plntérieur). 

XXI.     Institut  meteorolog ique  de  Norvége  a   Christiania. 
Det  norske  meteorologiske  Institut  i  Christiania  (sous  TUniversilé  de  Chrisliania.) 


Bibliothéqiies,  Observatoires,  Athénées  etc. 

/.     Bibliothéque  de  I  Université  de  Norvége  a   Christiania. 

Celle  bibliothéque,   la   pins  importanle  du   pays,  compte   environ   170,0110  vol. 

II.     Bibliothéque  de  Deichman  ii  Christiania. 

Fondée  en   1790,  la   plus  ancienne  de  la   ville  de  Christiania 

III.'  Bibliothéque  de  la  Société  Royale  des  sciences  a    Trondhjem. 

Celle  bibliothéque  compte  environ  30,000  vol. 

IV.      Bibliothéque  du  musée  de  Bergen. 

Celle  bibliothéque  esl  peu   considérable. 

V.     Bibliothéque  du  musée  d' Arendal. 

Celle  bibliothéque  compte  environ   r2,000  vol. 

VI.     Bibliothéque  de  la  marine  norvégienne  u  Horten. 

Celle  bibliothéque  est  peu   considérable. 

VII.  Bibliothéques  des  16  lycées  ou  écoles  latines  du  Royaumo,   a  Christiania,  Trondhjem, 
Bergen,  Christianssand,  Troniso,  Urammen,   Lillehammer.    Frederikshald,    Arendal,  Laurvig, 

Skien,  Stavanger,  Kongsberg,  Aalesund,  Christianssnnd,  Molde,  —  sont  toutes 
d'un  rang  secondaire. 

VIII.  Bibliothéques  des  écoles  .^^péciales  des  villes  de  Hammerfest  et  de  Vadsii  en  Finmarken 

ou  Laponie  norvégienne. 

Nouvellement  fondées,   encore   pen   impoftanles. 


CHRISTIANIA  OMEGNS 
HANEROGAMER  OG  BR^éi^iR 


MF.D  ANGIVF.I.SE  AF  DFKFS  UDBREDELSE 
SAMT 

EN  INDLEDNING  OM  VEGETATIONENS  AFHÆNGIGHED 
AF  UNDERLAGET. 


AF 

A.  BLYTT. 

CONSERVATOR. 


Udgivet  eiter  Foranstaltning  af  det  akademiske  Collegium  som  Univ.-Progr. 
for  2det  Sem.  1870  ved  Professor  Dr.  F.  C.  Schiibeler. 


CHEISTIANIA. 

TRYKT  HOS  BRØGGER  &  CHRISTIB. 

1870. 


.55-3 


Forord. 


Siden  Professor  Blytt  udgav  sin  Fortegnelse  over  Christianiafloraens 
Karplanter,  (Enumeratio  jjlantarum  vascularium,  quæ  circa  Christianiam 
sponte  nascuntui'),  ere  26  Aar  hengaaede.  I  al  denne  Tid  ere  Under- 
søgelserne  af  Floraen  fortsatte  dels  af  Professor  Blytt,  dels  af  Andre, 
og  Floraen  er  forøget  med  en  Masse  Arter,  som  man  ei  forhen  havde 
bemærket  her.  Da  desuden  Blytts  Fortegnelse  ikke  længere  er  at 
erholde  og  det  maa  være  af  Vigtighed  for  de  Studerende  paa  Excur- 
sionerne  at  have  en  Veiviser  ved  Haanden,  har  jeg  anseet  det  for  nyt- 
tigt  at  udgive  en  fuldstændig  Foi-tegnelse  over  alle  her  bemærkede 
Karplanter.  Denne  Fortegnelse  grunder  sig  væsentlig  paa  Professor 
Blytts  Uudersøgelser. 

Man  vil  desuden  finde  en  Indledning,  hvori  Spørgsmaalet  om 
Bergarternes  Indflydelse  paa  Vegetationen  afhandles.  Denne  Indled- 
ning udgjør  en  Del  af  min  Prisafhandling  angaaende  Jordbundens  og 
Fjeldgrundens  Indflydelse  paa  Vegetationen  ved  Christiania.  Jeg  har 
udeladt  af  denne  Alt,  som  angik  Cryptogamerne,  fordi  mine  Uuder- 
søgelser af  disse  vare  ufuldstændige.  Af  samme  Grund  har  jeg  ogsaa 
udeladt,  hvad  der  vedkom  Spørgsmaalet  om  Planternes  Evne  til  at 
variere   paa  forskjelligartet  Underlag. 


Christiania  14de  Juni   1870. 


A.  Blytt. 


94955 


Résumé  pour  les  étrangers. 


([.'éiiniuératioii  des  plantes  de  la  flore  de  Christiania  est  essentiellemeiit  tirée  des  observatioiis 
du  Prolesseiir  Blytt.    l/iiitrodiictioii  fait  jjartie  d'iiii  traité  eoiiroiiiié  par  rUmversité.) 

L'étiicle  de  la  végétation  des  différentes  parties  de  la  Norvége 
fait  voir  qua  le  nombre  des  espéces  de  chaque  coutrée  dépend  de 
plusieurs  circonstances.  Sans  compter  rinfluence  exercée  par  la  situ- 
ation  méridionale  ou  septentrionale  et  l'élévation  au-dessus  de  la  mer, 
la  richesse  de  la  végétation  dépend  aussi  de  la  proximité  de  la  pleine 
mer,  les  contrées  continentales  présentant  une  flore  beaucoup  plus 
riche  en  espéces  que  les  contrées  insulaires.  Enfin,  la  nature  miné- 
ralogique  du  sol  exerce  aussi  sen  influence,  car,  sur  les  roches  qui 
se  divisent  facilement  (par  exemple:  le  schiste  argileux,  le  micaschiste), 
on  rencontre  généralement  une  végétation  plus  variée  que  sur  le  gneiss 
et  les   roches   plutoniques. 

Autant  que  nous  sachions,  il  n'existe  pas  en  Norvége  de  contrée 
aussi  riche  en  plantes  que  les  environs  de  Christiania.  Depuis  la 
publication  en  1844  de  rénumération  du  Professeur  Blytt  des  plantes 
vasculaires  des  envii'ons  de  Christiania  (^),  des  recherches  postérieures 
en  ont  augmenté  la  flore  de  171  espéces,  de  fa§on  qu'elle  en  compte 
å  present  951    (y  compris  les   espéces   adventives). 

Il  est  å  croire   qu'il  n'y  a  pas   de   contrée   en  Norvége  aussi  favo- 
rable å  la  végétation   qu£  la  vallée  de  Christiania.     Ayant  une  situation 
relativement  méridionale,   elle  est  protégée   contre  1'action   de  la  pleine 
mer,   en  méme    temps   que  le   climat    est    continental    avec   de  grandes 
chaleurs  en  été.     Dans  cette   vallée  il  y  a  une   quantité  de  roches   diffé- 
rentes:    schiste   argileux  et  alunique,    gres,   conglomérat,   diabase,  por- 
phyre  pyroxénique,  quartzeux  et  feldspathique,   syénite,   granite,   gneiss, 
micaschiste   et  schiste  amphibolique.       La    contrée  renferme  une  riche 
varieté   de   stations   diverses.       Il    s'y    trouve   des   crétes   de  montagnés 
qui  s'élévent  å  pres   de   2000    pieds    au-dessus    du    niveau  de  la  mer. 
Il  n'est  done    pas    étonnant    que  la  flore  y  abonde  en  espéces  et  que 
des  plantes   qui  exigent  un  sol  et  un   climat    bien    différents,    se    ren- 
contrent  en  dedans   de    ses    limites.       Il  y  existe    beaucoup     d'espéces 
méridionales   dont  plusieurs   ont  les  environs  de  Christiania  pour  limites 
septentrionales;   dans  les   contrées   subalpines  il  y  a  un  grand  nombre 
de  plantes   subalpines,   sur  les   cotes  une  foule  de  plantes  maritimes,  etc. 
L'étude   de  l'influence   de  la  nature    minéralogique    du    sol  sur  la 
végétation   des  environs   de   Chi"istiania    presente     plusieurs    difficultés. 
Dans  les  terrains   siluriens   de  minces    strates   de   schiste    argileux  cal- 
caire  alternent  continuellement  avec  des  strates  de  calcaire   d'aussi  peu 
j    d'épaisseur.     Par  suite   de  la  position  oblique   des   couches,  les   strates 
s    alternatives   de  calcaire   et  de   schiste   se   présentent  généralement  å  la 
^    vue,   ce   qui  rend    impossible    de    tracer  de  limite    entre    la  végétation 
i    des  schistes   argileux  et  celle   des    calcaires.       Les    strates   se  trouvent 

i    interrompues  par  de  nombreux  filons   éruptifs   (notamment  de  diabase). 
»    

I       (')  Eniimcratio  jilantarum  vascularium,  quæ  circa  Christianiam  sponte  nascuntur. 


VI 

Ces  filons,  en  grande  partie  tres  étroits,  n'exercent  guére  (l'iiifluence 
sur  le  caractére  de  la  végétation.  Des  plantes  calcaires  et  schisteuses 
croissant  des  deux  cotés  des  filons,  une  grande  quantité  de  graines 
se  transportent  sur  la  diabase  et,  méme  en  admettant  que  cette  der- 
niére  soit  moins  favorable  pour  les  faire  prospérer,  il  arrivera  toujours 
de  nouvelles  graines   avant  que  les   auciens  iudividus  ne  soient  détruits. 

Il  a  existé  et  il  existe  encore  des  dissensions  pour  savoir  si  ce 
sout  les  variations  des  elements  chimiques  des  rocbes  ou  leurs  diver- 
sités  physiques  qui  contribueut  le  plus  å  donner  å  la  végétation  des 
dififérentps   rocbes  un   caractére  hétéi'ogéne. 

Les  analyses  des  cendres  ayant  démontré  que  la  proportion  réci- 
proque  des  substances  minérales  d'une  méme  espéce  peut  varier  sui- 
vant  la  nature  du  sol,  que  certaines  matiéres  peuvent  se  substituer  å 
d'autres  sans  que  la  plante  en  souffre,  et  que  la  quantité  d'une  matiére 
reQue  par  une  plante  né  presente  pas  de  proportion  détermiuée  avec 
la  quantité  de  la  méme  matiére  contenue  dans  le  sol,  mais  se  regle 
sur  la  faculté  des  différentes  plantes  de  décomposer  certaines  combi- 
naisons  chimiques;  de  plus,  les  analyses  des  différentes  rocbes  ayant 
prouvé  que,  dans  la  plupart  des  cas,  elles  se  composent  des  substances 
les  plus  diverses,  de  maniére  que  presque  tous  les  elements  nécessaires 
aux  plantes  se  rencontrent,  en  quantités  plus  ou  moins  grandes,  dans 
presque  cbaque  sol,  il  semble  qu'on  ait  le  droit  de  conclure  å  priori 
que  le  défaut  des  elements  minéraux  indispensables  ne  pourra  que 
rarement  proscrire  une  plante   d'un   cei'tain   sol. 

Toutefois,  comme,  d'un  autre  coté,  il  a  été  démontré  qu'on  peut 
forcer  les  plantes  å  recevoir  des  matiéres  nuisibles  (par  exemple  Tar- 
senic),  et  que  des  matiéres  qui,  en  petites  quantités,  ne  sont  pas  seu- 
lement  inoflfensives  mais  méme  nécessaires  (par  exemple  le  fer),  pro- 
duisent,  en  plus  grandes  quantités,  TefFet  du  poison,  on  pourrait  se 
figurer  la  possibilité  de  l'absence  de  certaines  plantes  sur  le  calcaire 
par  exemple,  non  qu'elles  eussent  besoin  de  grandes  quantités  d'alcalis 
siliceux,  mais  parce  que  la  grande  masse  de  chaux  des  calcaires  leur 
devenait  insupportable. 

Il  est  cependant  clair  que,  si  une  plante  était  attachée  å  un  cer- 
tain  sol  ou  qu'elle  en  fut  exclue  en  raison  des  qualités  chimiques  de 
ce  dernier,  cette  plante  serait  partout  attachée  au  méme  sol  ou  s'en 
trouverait  partout  exclue.  Mais,  si,  en  élargissant  le  tei'rain  des 
recherches,  on  trouve  que  la  plante  se  presente  ailleurs  sur  d'autres 
rocbes,  en  méme  temps  qu'elle  fait  défaut  sur  la  roche  qu'ou  doit 
juger  pour  elle  la  plus  utile,  il  n'est  guére  probable  cpie  la  distribu- 
tion  des  plantes  dans  les  différentes  contrées  soit  détei'minée  par 
les  qualités  chimiques  du  sol,  mais  bien  par  ses  qualités  physiques 
conjointement  avec  la  nature  du  climat.  Il  faut  done  chercher  å 
étendre  autant  que  possible  le  terrain   des  recherches. 

On  troiivera  énumérées: 
page   6,  tableau  I,  les   espéces    qui    dans    les    environs   de   Chx'istiania 
se  présentent  exclusivement  sur  les  schistes  argileux 
et  le   calcaire; 


VII 

page    8,    tableau    II,  les   espéces   qui  se  présentent   de  préférence  sur- 
les schistes   argileux  et  le   calcaire ; 

—  12,         —      III,  les   espéces   qui  se    présentent    exclusivement  sur 

les  roches   primitives   et  plutoniques; 

—  15,         —       IV,  les   espéces   qui  se  présentent  de    préférence   sur 

les  roches  primitives  et  plutoniques. 

Ainsi,  en  fixant  notre  attention  sur  les  espéces  énumérées  aux 
tableaux  I  et  HI,  nous  voyons  que  53  appartiennent  exclusivement  å 
la  formation  silurienne,  tandis  que  59  se  présentent  exclusivement 
sur  les  roches  primitives  et  plutoniques;  toutefois,  de  ces  derniéres, 
un  grand  nombre  sont  subalpines,  et  ne  se  trouvent  pas  sur  les  schis- 
tes argileux  et  le  calcaire,  parce  que  ces  roches  ne  se  trouvent  en  grande 
partie   que   dans  les   contrées  les   plus  basses. 

On  voit  d'ailleurs  le  peu  d'influence  qu'exerce  la  nature  du  sol 
par  le  petit  nombre  d'espéces  attachées  å  des  roches  déterminées. 
Outre  les  112  espéces  susmentionnées,  il  y  a  encore  58  autres  qui, 
peut-étre,  se  rattachent  å  certaines  roches;  mais,  des  951  espéces  qui 
existent  dans  les  environs  de  Christiania,  781  y  ont  été  positivemeut 
trouvées  sur  différentes  roches. 

En  considérant,  dans  les  autres  parties  de  la  Norvége,  la  distribu- 
tion  des  espéces  exclusivement  attachées  å  certaines  roches  des  envi- 
rons de  Christiania,  nous  voyons  que  la  plupart  d'entre  elles  se  pré- 
sentent ailleurs  sur  des  sols  différents.  Ainsi,  de  toutes  les  plantes 
vasculaires  de  la  Norvége,  il  n'  y  a,  que  nous  sachions,  que  les  espé- 
ces suivantes  qui  soient  attachées  au  calcaire :  Ophrys  Myodes  L.,  Liba- 
notis  montana  All.,  auxquelles  on  pourrait  peut-étre  ajouter:  Sorbiis  scan- 
dica  Fr.,  Monotropa  Hypopithys  L.,  Anemone  i^anuncidoides  L.,  sans  x;orapter 
quelques  espéces  peu  nombreuses  qui  n'ont  été  remarquées  que  sur 
uu  seul  habitat. 

Les  contrées  siluriennes  de  la  Norvége  méridionale  se  distinguent 
des  contrées  voisines  reposant  sur  des  roches  primitives  et  plutoniques 
par  une  végétation  plus  variée;  on  arrivera  å  la  méme  conclusion  en 
faisant  des  excursions  dans  les  différentes  parties  des  environs  de 
Christiania.  Cette  influence  favorable  des  calcaires  et  des  schistes 
argileux  sur  la  végétation  pourra  difficilement,  d'aprés  ce  que  nous 
venons  de  dire  plus  haut,  avoir  d'autre  raison  que  les  qualités  phy- 
siques   de   ces  roches. 

En  general,  les  roches  plutoniques  et  le  gneiss  sont  moins  favo- 
rables  å  la  varieté  de  la  végétation.  La  roche  moutonnée  et  burinée 
pendant  la  periode  glaciaire  se  presente  souvent  å  l'oeil  compléte- 
ment  dépouillée  de  terre,  et  dans  les  excavations  basses  oii  l'eau 
reste  stagnante,  il  se  forme  un  sol  tourbeux,  froid,  qui  allmente  une 
végétation  uniforme  de  caractére  septentrioual,  composée  de  Carices^ 
Scirpus  cæspiiosiis^  Junci^  Eriophora,  Rubus  Chamæmonis^  Vacciniuni  idiginosum^ 
Oæycoccus^  Polytricha^  Sphagna,  Cornus  suecica^  etc;  sur  des  points  plus 
élevés  on  trouve  d'autres  espéces  septeutrionales,  comme  Calluna^  Vac- 
cinium  Myrtillus^  V.  vitis  idæa,  Empetrum^  Racomitria^  Cladonia  rhangiferina^ 
etc,   et    elles    se    présentent    toutes    en    masses    assez    grandes    pour 


vm 

accaparer  de  grandes  étendues  å  l'exclusion  de  presque  toute  autre 
végétation.       C'est  å  cela   qu'il  faut  attribuer    l'uniformité   de  la  flore. 

Cest  une  végétation  toute  différente  que  nous  rencontrons  sur  les 
roches  de  schiste  argileux  et  de  calcaire  faciles  å  se  diviser.  Il  se  forme 
sur  elles  une  couche  de  terre  mince  et  pauvre  en  humus,  mais  chaude 
et  séche,  et  lå  se  développe  une  flore  variée  sinon  luxuriante,  composée 
d'espéces  tres  nombreuses   qu'il  serait  trop  long  d'énumérer  ici. 

Les  contrées  méridionales  se  distinguant,  ainsi  que  nous  le  savons, 
par  une  plus  grande  abondauce  d'espéces,  la  végétation  de  la  forma- 
tion silurienne  presente  sous  ce  rapport  un  caractére  plus  méridionale 
que  celle  des  roches  primitives  et  plutoniques;  mais  la  différence  ne 
s'arréte  pas  la:  les  espéces  mémes  de  la  formation  silurienne  ont  un 
caractére  plus  méridional  (^).  Plusieurs  d'entre  elles  existent  dans  les 
parties  les  plus  méridionales  et  les  plus  chaudes  des  diocéses  de  Chris- 
tiansand  et  de  Christiania  sur  le  gneiss  ou  le  granite,  tandis  que, 
dans  les  contrées  ou  elles  ont  leur  limite  septentrionale,  elles  se  pré- 
sentent  de  préférence  ou  exclusivement  sur  les"  roches  séches  et  chau- 
des de  calcaire  et  de  schiste  argileux.  Les  espéces  qui  préférent  la 
formation  silurienne  manquent  presque  toutes  sans  exception  sur  le  lit- 
toral  å  l'ouest  du  cap  Lindesnes,  ce  qui  semble  prouver  qu'elles  ont 
besoin  de  fortes   chaleurs   d'été. 

Toutefois,  on  rencontre  aussi  sur  les  roches  primitives  et  plutoni- 
ques quelques  plantes  d'un  caractére  plus  méridional,  mais  ce  sont 
en  grande  partie  des  espéces  qui  montrent  de  la  prédilection  pour  les 
contrées  insulaires  et  qui  n'ont  pas  besoin  de  tant  de  chaleur  pendant 
l'été.  Telles  sont  par  exemple:  Cynosurus^  Careæ  pulicaris^  Taxiis^  Loni- 
cera  Pericli/menum,,  Hedera  Heliv,  et  qyelques-unes  qui  se  sont  méme  reti- 
rées  aux  parties  subalpines,  par  exemple:  Blechnum  Spicant,  Lycopodium 
immdatum^  Rhijnchosporce^   Narthecium  {^) . 

Sur  les  roches  gneissiques  exposées  au  soleil  et  inclinées  de  maniére 
å  faire  écouler  l'eau,  on  rencontre  parfois  une  flore  plus  variée.  La 
végétation  des  roches  plutoniques  n'est  nulle  part  aussi  abondante  que 
dans  les  débris  de  rochers  sous  les  pai^ois  perpendiculaires  des  roches 
porphyriques.  Lå  ou  la  nature  a  pris  soin  de  faire  réduire  par  Técrou- 
lement  les  rochers  en  gravier  fin,  le  porphyre  produit  une  flore  plus 
méridionale  et  plus  riche  qu'ailleurs,  et  qui  a  beaucoup  d'analogie  avec 
celle  qu'on  rencontre  sur  les  roches  de  calcaire  et  de  schiste  argileux, 
ou  les   qualités  physiques   sont  å  peu  pres  identiques. 

Pendant  mes  excursions  dans  les  montagnes  de  Valders,  de  Sogn 
et  de  Lom,  j'ai  toujours  rencontre  sur  les  micaschistes  faciles  å 
se  diviser  une  flore  tres  riche  et  tres  variée,  tandis  que  la  végétation 
du  gneiss  est  toujours  trés-uniforme,  et  cela  quoique  ces  roches  soient 
presque  identiques   sous  le   rapport   chimique. 

Tout  cela  prouve  Tinfluence  prépondérante  des  qualités  physiques 
des  roches   sur  la  végétation. 

(')  La  page  28  et  les  suivantcs  contiennent  un  apcr(;u  de  la  distrihution  en  jSorvfegc 

de  ces  espéces  méridionales  de  la  formation  silurienne. 
O    Voyez  Végétation  de  Sogn  par  A.  Blytt,  résiuné  ])Our  les  éirangers,  page  IV  (2). 


JJen  siliiriske  Formations  Kalkstene  og  Lerskifére*  érh  i  'det 
Østenfjeldske  iidbredte  over  enkelte  Dele  af  Christiania  og  Hamar 
Stifters  lavere  Egne.  De  forekomme  ved  Skiensfj orden  (Langesund, 
Brevig,  Skien,  Gjerpen),  i  et  Strøg  fra  Egnen  ved  Skrimsfjeld  syd 
for  Kongsberg  over  Eger  til  Drammen  og  Holmestrand,  langs  Syd- 
siden af  Tyrifjorden,  (paa  det  saakaldte  Østmodiim),  ved  Christia- 
nia, gjennem  Sylling  i  Lier  og  de  østlige  Dele  af  Ringeriget  opover 
langs  Østsiden  af  Randsfjorden,  paa  begge  Sider  af  Mjøsen  (især 
paa  Toten  og  Hedemarken)  og  endelig  i  nordre  Land  (Finden, 
Vesttorpen,  Hugelien)  o.  s.  v. 

Disse  siliiriske  Egne  udmærke  sig  fremfor  de  tilgrændsende, 
hvor  dels  Grundfjeld,  dels  forskjellige  eruptive  Bergarter  optræde, 
ved  en  særdeles  rig  og  afvexlende  Vegetation.  Dette  vil  blive 
indlysende,  naar  man  sammenligner  Antallet  af  de  Arter,  der  fore- 
komme indenfor  de  forskjellige  Specialfloraers  Omraade.  Paa  Grund- 
fjeldet  i  Omegnen  af  Kragerø  findes  et  Antal  af  omtrent  450  Phane- 
rogamer  og  Bregner,  medens  de  siluriske  Egne  ved  Skienstjorden 
kunne  opvise  ikke  mindre  end  630  Arter*).  Næsten  det  samme 
Antal  som  ved  Kragerø,  eller  omtrent  400  Arter,  forekomme  paa 
et  indskrænket  Omraade  af  siluriske  Lerskifere  ved  den  lille 
Fjeldgaard  Hugelien  i  Torpen,  endskjønt  dette  Sted  kun  ligger 
lidt  nedenfor  Granens  Grændse. 

Men  fremfor  alle  andre  Egne  af  Norge  udmærker  dog  Chri- 
stianias  Omegn  sig  ved  en  rig  og  afvexlende  Flora.  Man  har  i 
denne  Egn  bemærket  ikke  færre  end  henved  950  Phanerogamer 
og  Bregner,  og  det  turde  være  vanskeligt  at  paavise  nogen  anden 
Egn  i  Skandinavien,  der  paa  et  ligesaa  stort  Fladerum  frembrin- 
ger  en    større  Rigdom   af  Planteformer   end  Christianias  Omegn. 


*)  M.  Blytt  i  bot.  Not.   1840  No.  2,  3,  7. 


Hermed  forstaaes  i  det  Følgende  Egnene  omkring  Christianiafjor- 
dens  Bund  og  Bundeljorden,  de  fire  Præstegjelde  østre  og  vestre 
Ager,  Asker  og  Næsodden.  For  at  begrasndse  Egnen  mere  naturlig 
medregnes  ogsaa  alle  de  Partier  af  Nordmarken  og  Krogskoven, 
hvor  Agerselven,  Sandvigselven  og  Lysagerelven  have  sine  Kilder. 

Christianiaegnen  er  vistnok  Landets  bedst  undersøgte  Egn; 
men  Grlifldiuii  til  at  dens  Flora  tæller  saa  mange  Arter,  bør  dog 
fortrinsvis  soges  i  Egnens  Natur.  For  det  Første  maa  man  nem- 
lig tåge  i  Betragtning,  at  den  har  et  særdeles  gunstigt  Klima. 
Den  er  beskyttet  mod  det  aabne  Havs  Indvirkning  og  har  en  dri- 
vende Sommervarme.  Den  indeslutter  desuden  inden  sine  Grænd- 
ser  en  rig  Afvexling  afLocaliteter:  i  de  subalpine  Skovtrakter  fore- 
komme en  Mængde  subalpine  Arter,  der  er  Strandkanter  med  en 
rig  StrandHora,  Barskove,  Løvskov,  tørre,  kratbevoxede  Bakker, 
større  og  mindre  Myrstrækninger,  Indsøer  og  sagte  tiydeude  Elve 
0.  s.  v.  —  Og  endelig  kommer  hertil  den  rige  Afvexling  af  Berg- 
arter, som  forefindes  i  Omegnen. 

Over  denne  Egn  ere  nemlig  forskjellige  Bergarter  udbredte  paa 
følgende  Maade*).  Næsodden  og  Landet  paa  Bundefjordens  Østside 
bestaar  af  Grundfjeld  med  Gneis,  Glimmer-  og  Honiblendeskifere, 
der  danne  flade,  ensformige  Aase  af  ringe  Høide  (5—600').  Noget 
i  Øst  for  Gjersøen  gjennembrydes  Grundfjeldet  af  et  temmelig 
betydeligt  Granitparti.  I  Nord  og  Nordvest  for  selve  Christiania- 
fjorden  udbrede  sig  over  hele  den  lavere  Del  af  Agers  og  Askers 
Præstegjelde  og  over  alle  de  Halvøer  og  Øer,  som  fra  Bækkelaget 
al  og  ud  til  Birkøen  i  Asker  danne  en  formelig  Skjærgaard  langs 
Kysten,  siluriske  Kalkstene  og  Lerskifere,  hyppig  gjennembrudte 
af  Kupper  og  Gange  af  Syenit,  Porphyr  samt  især  af  Grønstene. 
Hvor  den  siluriske  Formations  Lag  støde  til  Grundfjeldet  mod 
Øst  (i  Oslo)  og  Syd  (ved  Slemmestadelven)  optrædc  Alunskiferlag. 
Mod  Nord  og  Vest  begrændses  det  siluriske  Bækken  af  eruptive 
Bergmasser  af  1000— L500  Fods  Høide,  der  ligge  omtrent  Vg  Mil  fra 
Søen.  Mod  Nord  ligger  Grefsenaasen,  Vættakollen  og  Bogstad- 
eller   Voxenaasen,    der    dannes    af   Syenit    og    Granit.     Aasene    i 


')  sign.  Prof.  Kjonilfs  Kart  over  Christiania  Omegn. 


Asker  og  Bærum  beståa  dels  af  Graiiit  (Vardekolleii),  dels,  og  som 
oftest,  af  Porpliyrer,  som  i  Kolsaas,  Ramsaas,  Skouumaas  og  Bergs- 
tjeld  fremtræde  med  steile  Vægge  og  maleriske  Former.  Underst 
i  disse  Vægge  ligge  over  de  øverste  siluriske  Etager  en  Sandsten 
med  Conglomerat,  derover  en  mørk  Augitporphyr  og  øverst  ende- 
lig Feldspatporpliyr,  som  overalt  dækker  Aasenes  Høider.  Bag 
alle  disse  Aase  udbrede  sig  Nordmarkens  og  Krogskovens  liøit- 
liggende  Skovmarker,  som  uden  Afl)rydelse  strække  sig  lige  over 
til  Hadeland  og  Ringeriget,  og  hvor  enkelte  Koller  rage  op  til 
henved  2000'.  Underlaget  er  det  samme  som  i  hine  Aase,  i  Nord- 
marken især  Syenit  og  Granit,  i  Krogskoven  Feldspatporpliyr.  Ved 
Gaarden  Tømte  i  Nordmarken  fiudes  dog  et  lidet  silurisk  Brudstykke. 
Christianiaegnen  har  i  den  nyere  geologiske  Tid  været  ned- 
sænkt  under  Havet  indtil  en  Høide  af  lidt  over  GOO  Fod  over  den 
nuværende  Strandlinie.  I  disse  forhen  nedsænkte  Egne  findes 
marine  Lerlag  med  Levninger  ai  Havdyr.  Ogsaa  Istiden  har  efter- 
ladt  sig  Mærker  i  Christianias  Omegn.  Man  har  fleresteds  endog 
paavist  gamle  Morainer.  Sand-  eller  Leratleinijiger  af  nogen  bety- 
delig Udstrækning  forekomme  ei  i  Egnen. 

Underlaget  kan  tænkes  at  virke  paa  Vegetationen  paa  forskjel- 
lige Maader.  Enkelte  Planter  kunde*  være  bundne  til  eller  ude- 
lukkede  fra  bestemte  Slags  Underlag;  der  kunde  gives  andre,  som 
kun  forsaavidt  vare  afhængige  af  Underlaget,  at  de  saaes  at  op- 
træde  under  forskjellige  Former  paa  forskjelligartet  Underlag;  og 
endelig  kunde  der  gives  Planter,  paa  hvem  Underlaget  ingen  Ind- 
flydelse  udøvede,  idet  de  forekom  paa  alslags  Underlag  og  bleve 
sig  selv  lige  overalt. 

Der  er  enlndflydelse  af  Underlaget,  som  er  saa  iøinefaldende, 
at  jeg  her  blot  behøver  at  nævne  den,  nemlig  den  Indtly deise,  som 
en  tør  eller  vaad  Jordbund  udøver,  og  som  er  saa  stor,  at  man 
næsten  skal  have  vauskeligt  foråt  paavise  en  eneste  Plante,  der 
forekommer  saavel  paa  meget  tørre  som  paa  meget  vaade  Locali- 
teter.  Jeg  behøver  ikke  at  opregne  Myrplanterne ;  thi  Enhver  ved, 
at  Tranebær  og  Multer  voxe  paa  Myrer  og  at  Tj^tebær  og  Bringe- 
bær fiudes  paa  tørre  Steder. 

1* 


Derimod  turde  det  vel  være  et  Spørgsmaal,  om  det  er  lige- 
saa  almindelig  bekjendt,  at  Nakkebærrene  (Fragaria  collina)  ude- 
lukkende  forekomme  paa  Lerskifenie  og  Kalksteneii,  at  visse 
Orchideer  ere  bundne  til  Kalken,  at  Silene  rupestris  og  Spergula 
Morisoni  kun  forekomme  paa  Grundtj eldet  og  de  eruptive  Berg- 
arter, og  det  skal  derfor  blive  Gjenstand  for  Undersøgelse,  om 
der  gives  Arter,  som  ved  Christiania  fortrinsvis  eller  udelukkende 
ere  bundne  til  bestemte  Bergarter. 

Det  er  klart,  at  Fjeldgrundens  Indfiydelse  paa  Vegetationen 
maa  fremtræde  skarpest  der,  hvor  Fjeldet  ligger  i  Dagen  eller  i 
ethvert  Fald  kun  dækkes  af  tynde  Jordlag.  Det  er  derfor  paa 
Høifjeldene,  at  man  allerbedst  kan  studere  denne  Indiiydelse.  I- 
de  lavere  Egne  er  Jord  ofte  nedført  fra  høiere  liggende  Steder; 
marine  Lerlag  dækker  paa  sine  Steder  Fjeldgrunden,  og  da  denne 
ikke  har  nogen  Andel  i  disse  løse  Jordlags  Tilblivelse,  kan  den 
her  ingensomhelst  direkte  Virkning  udøve  paa  Vegetationen. 

Man  maa  derfor  ved  Undersøgelsen  afBergartenies  Indiiydelse 
især  have  sin  Opmærksomhed  henvendt  paa  saadanne  Planter,  der 
kunne  trives  paa  Jord  af  ringe  Dybde,  allerhelst  saadanne,  der 
voxe  i  det  tarvelige  Jordsmon,  som  ved  Forvitring  afsætter  sig  i 
Klippesprækkerne;  og  man  kan  saaledes  ikke  undre  sig  over,  om 
det  især  er  saadanne  Planter,  der  vise  et  Afhængighedsforhold  af 
Bergarten,  medens  de  i  dybere  Jord  voxende  paa  meget  faa  Und- 
tagelser  nær  ikke  synes  at  staa  i  nogct  direkte  Forhold  til  den 
underliggende  Bergart. 

Der  er  flere  Forhold  i  Christianiaegnen,  som  vanskeliggjør 
slige  Undersøgelser,  Det  er  saaledes  ikke  let  at  skille  mellem 
Lerskiferens  og  Kalkstenenes  Vegetation.  I  vore  siluriske  Forma- 
tioner vexle  idelig  tynde  liCrskiferlag,  ofte  indsprængte  medKalk- 
knoller,  med  Kalkstenslag  af  ligesaa  ubetydelig  Tykkelse.  Dersom 
nu  disse  Lag  laa  horizontalt,  vilde  det  i  Dagen  trædende  Fjeld 
over  enhver  jevn  Flade  være  af  ensartet  Beskaifenhcd.  Men  paa 
Grund  af  Lagenes  Foldninger  og  den  derpaa  følgende  Bortførelse 
af  de  mere  fremtrædende  Partier  træde  de  vexlende  Kalksten-  og 
Lerskiferlag  stadig  frem  i  Dagen,  saaat  Lerskifer  idelig  vexler  med 
Kalksten  og  denne  med  Lerskifer   igjen,    og   det  i  Lag,   der   ofte 


knap  have  et  Par  Fods  Tykkelse.  Hvor  en  Fold  dériraod  er  bleven 
vedligeholdt  i  sin  Hellied,  saaledes  at  Jordoverfladen  i  længere 
Tid  følger  Foldens  Bøininger,  der  traider  Fjeldgrundeu  sjelden 
frem  i  Dagen.  I  Dalene  er  den  gjerne  dækket  ved  Udfyldninger 
og  paa  Høideryggene  klædt  med  N^aleskov,  hvis  Vegetation  haade 
er  temmelig  fattig  paa  Arter  og  desuden  synes  at  være  lidet  af- 
hængig  af  den  underliggende  Bergarts  Beskaffenhed. 

Størstedelen  af  de  Arter,  der  ere  indskrænkede  til  den  silu- 
riske  Formations  Omraade,  synes  at  forekomme  paa  Kalkstenene 
og  (de  kalkholdige)  Lerskifere  uden  Forskjel,  medens  dog  enkelte 
meget  sjeldne  Arter  udelukkende  voxe  paa  Steder,  hvor  større  Kalk- 
stenlag  træde  frem  i  Dagen.  Paa  saadanne  Steder  er  Vegetatio- 
nen  gjerne  fattig  saavel  paa  Arter  som  paa  Individer,  maaske  af 
chemiske  Aars  ager  (altfor  stor  Kalkgehalt  f.  Ex.),  eller  maaske 
snarere  paa  Grund  af  Terrainets  overordentlige  Tørhed.  Hvor 
Lerskiferne  ere  ublandede,  er  Vegetationen  rigere,  men  allerrigest 
er  den  dog  der,  hvor  Kalk  og  Lerskiferlag  idelig  vexle,  saasom 
især  i  de  øvre  siluriske  Etager.  Det  er  paa  disse  Steder,  at 
Christianiafloraen  udfolder  sin  største  Rigdom  paa  Arter;  jeg  vil 
exempelvis  nævne  Malmøen,  Næsøen,  Brøndøen,  Ostøen,  Egnen 
ved  Vetrebugten  og  Leangbugten  i  Asker. 

Forvirringen  af  Bergarterne  i  de  siluriske  Egne  forhøies  end- 
mere  ved  de  utallige  Gange,  især  af  Grønsten,  som  gjennemsætte 
Lagene.  Da  Gangene  i  Regelen  ere  meget  smale,  kan  man  ikke 
spore  nogen  mærkelig  Forskjel  mellem  deres  Vegetation  og  de 
siluriske  Bergarters.  Fra  de  paa  begge  Sider  af  Gangen  voxende 
Kalk-  og  Lerskiferplanter  føres  Frø  i  Mængde  ind  paa  Grønste- 
nene,  og  selv  om  disse  ikke  ere  synderlig  gunstige  for  Planternes 
Trivsel,  vil  der  dog  stadig  føres  nyt  Frø  til,  førend  de  ældre  Indi- 
vider gaa  tilgrunde. 

For  at  komme  til  aldeles  sikre  Resultater  maatte  man  kunne 
anvende  langt  mere  Tid,  end  der  har  været  mig  levnet.  Hver  Dal, 
hver  Kløft,  var  den  end  nok  saa  lille,  maatte  gjennemsøges  paa 
det  Nøiagtigste;  man  maatte  Skridt  for  Skridt  forfølge  Arterne 
overalt  inden  deres  Udbrednings  Omraade;  først  da  turde  man 
med  Bestemthed  vove  at  paastaa,  at  den  eller  den  Art  forekommer 


aldrig  udenfor  Gneisens  eller  Kalkens  Omraade.  Og  dette  maa 
man  erindre,  naar  det  nedenfor  heder  om  enkelte  Arter,  at  de 
udclukkcnde  ere  bemærkede  paa  et  bestemt  Underlag. 

Af  de  ved  Christiania  forekommende  Phanerogamer  og  Breg- 
ner er  den  allerstørste  Del  i -sin  Forekomst  uafliængig  af  Berg- 
artens Beskaifenhed,  idet  de  voxe  paa  forskjelligartede  Berga4*ter, 
f.  Ex.  baade  paa  siluriske  og  paa  Grundfjeldet  eller  Eruptiveme. 
I  det  Følgende  vil  jeg  kun  omtale  de  Arter,  der  vise  sig  afhæn- 
gige  af  Bergarten.  Alle  de,  der  forbigaaes  med  Taushed,  ere  i 
sin  Forekomst  uafliængige  af  den;  enkelte,  hvorom  jeg  har  svævet 
i  Uvished,  har  jeg  nævnt,  for  at  man  senere  kan  have  sin  Op- 
mærksomhed  henvendt  paa  dem. 

I.    Planter,  som  ved  Christiania  udelukkende  ere 

bemærkede  paa  de  kalkholdige  Skifere  og 

Kalks tenene  (den  siluriske  Formation): 

Phleum  phalaroides  Koel.    Tem.  alm. 

Calamagrostis  elata  Bl.  var.  pallidiflora,  ved  Frognerelven  paa  kalk- 
agtigt  Underlag  (Bl.). 

Po  a  Lange  ana  Rchb.    Sj. 

Festuca  littorea  Wahlenb.     Sj. 

Bromus  erectus  Huds.     M.  sj.:  nedenfor  Frydenberg  (Moe). 

Brachypodium  silvaticum  R.  S.  Jeg  har  fundet  denne  for  Chri- 
stiania Flora  nye  Plante  ved  Bakke  i  Asker  og  nedenfor  P'ry- 
denberg,  beggesteds  paa  skifrigt  Underlag. 

Triticum  acutum  Mey.     Sj.  if.  Bl.  paa  kalkholdigt  Underlag. 

Blysmus  compressus  Panz.     M.  sj.:  Næsøen  paa  Kalk. 

Scirpus  Taheniæmontani  Gmel.    M.  sj.:  Lysagerkjern. 

Allium  carinatum.    L.  M.  sj.:  Bergene  ovenfor  Frydenlunds  Bryggeri. 

Microstylis  monophyllos  Lindl.     Altid  paa  Kalk.     Sj. 

Liparis  Loeselii  Ilchb.    Kalk,  m.  sj.:  Næsøen. 

Orchis  latifolia  L.  (Fr.  Herb.  norm.  Fase.  VII  n.  67).  M.  sj.: 
Rype  nær  Gjellebæk  paa  Kalk.    Ny  for  Christianialloraen. 

0.  mascula  L.    Kalk.    M.  sj.:  Husbergøen. 

0.  incarnata  L.    Tem.  sj. 


Herminium  Monorchis  L.  Sj.:  Brøndøen  og  forhen  paa  Ladegaards- 
øen  (Bl.). 

Neottia  nidus  avis  Rich.     Kalk,     M.  sj,:  Malmøen. 

Epipactis  palustris  Crantz,    Kalk.     Sj. 

Cypripedium  Calceolus  L.     Sj,,  overalt  paa  Kalk. 

Salix  myrsinites  L.    M.  sj.:  Dælilivand  (Bl.). 

Valeriana  officinalis  L.    Kalk.     Ei  sj.  paa  Øerne  og  i  Asker. 

Senecio  Jacobæa  L.    Tem.  sj. 

Saussurea  alpina  DC.    M.  sj.:  Fintjern  ved  Tømte. 

Corvisartia  Helenium  Mer.  Jeg  har  fimdet  den  ved  Leangen  i 
Asker  paa  Kalk.    Ny  for  Christiania  Flora. 

Carlina  vulgaris  L.  Kalk  og  Lerskifere.  Alm.  især  paa  Øerne,  i 
Asker  o.  s.  v. 

Carduiis  acanthoides  L.     Sj.:  Næsøen,  Ladegaardsøen  (if.  BL). 

Cirsium  acaiile  All.     Kalk.     M.  sj.:  Ulvøen  (Bl.). 

Hieracium  plimibeimi  Fr.     Kalk.    M.  sj.:  Ormøen  (BL). 

H.  sabaudum  L.  Fr.  Herb.  norm.  Fase.  V,  A  og  B,  M.  sj.:  Malm- 
øen (BL), 

Hyssopus  officinalisL,  Fleresteds,  udentvivl  fra  gammel  Tid  forvildet. 

Stachys  arvensis  L.     M.  sj,:  Ildjernet  (Bl.)  Kampen  (Moe). 

Lithospermum  arvense  L.     Sj. 

Melampyrum  cristatum  L.     Sj. 

Utricularia  vulgaris  L.     Sj. 

Anagallis  arvensis  L.     Sj. 

Libanotis  montana  All.     Alm.  paa  Kalken  omkring  Byen. 

Piilsatilla  pratensis  Mill.    Kalk.    M.  sj.:  Hovedøen. 

Glaucium  luteiim  Scop.  Mellem  Skifergrus  paa  Stranden  paa 
Langaaren,  Gaasøen  og  Birkøen  i  Asker  (1869).  Ny  for  Chri- 
stiania Flora. 

Arabis  hirsuta  Scop.  ^  glaberrima.  Alm.,  men  knn  paa  Kalk  og 
Lerskifer,  hvor  dog  ogsaa  Hovedformen  forekommer. 

Hesperis  tristis  L.     Lerskifere  tem.  sj.     Udentvivl  forvildet. 

Camelina  silvestris  Wallr.     M.    sj.:    Sjursøen  paa  Lerskifer   (BL). 

Alyssum  calycinum  L.  Sj.  og  først  i  de  senere" Aar  bemærket.  Vist- 
nok  oprindelig  indført  ved  Græsfrø.  Viser  Tendents  til  at  natura- 
lisere sig  paaLerskiferne,  saasom  ved  Huk  paa  Ladegaardsøen. 


8 

Reseda  lutea  L. 

R.    Liiteola  L.     Begge   paa   Skifere    men    sj.     Neppe    oprindelig 

vikle. 
Viola  odorata  L.     Forvildet  nogle  Steder  paa  Lerskifergruiid. 
Polygala  amara  L.  [3  uliginosa.    Ei  alm, 
EupTtorbia  palustris  L.     Alm.     Jeg  kjender  intet  Voxested  udenfor 

Silurformationeu. 
Mercurialis  perennis  L.    I  Mængde  paa  Kalksandsten  vedLøknes- 

braaten  i  Asker.    Ny  for  Christianiafloraen. 
Geranium  pratens e  L.    Ei  sj. 

Fragaria  collina  Elirli.    Alm.  paa  Kalk  og  Lerskifer. 
Geum  intermedium  Ehrh.     Sj. 

Ononis  campestris  K.  et  Z.     Kalk,  m,  sj.:  Ulvøen  (Bl.). 
0.  arvensis  L.     (Fr.  Herb.  norm.  Fase.  X  n.  45  et  iG).     Ei   alm. 
Melilotus  arvensis  Wallr. 
Trifolium  montanum  L.     Kalk,  m.  sj.:  Hovedøen. 

He  r  hen  burde  muligvis   ogsaa  regnes: 

Trisetum  flavescens  PB.  Glyceria  plicata  Fr.  Bromus  tectorum  L. 
Triticum  glaucum  Desf.  Asparagus  officinalis  L.  Polygonum  minua 
Huds.  Filago  montana  L.  ^  arvensis.  Hieracium  fallax  (Wilkl.)  Rchb. 
Erythræa  littoralis  Fr.  Ballota  nigra  L.  Ajuga  reptans  L.  Anchusa 
officinalis  L.  Echium  vulgare  L.  Verbascum  tbapsiforme  Schrad. 
V.  Thapsonigrum  Schied.  Veronica  Anagallis  L.  Lathræa  Squamaria 
h.  Chimaphila  umbellata  DC.  Cornus  sanguinea  L.  Ribes  alpinum 
L.  Thalictrura  simplex  L.  Anemone  ranuuculoides  L.  Ranunculus 
polyanthemos  L.  Vioba  hirta  L.  Sagina  ^tricta  Fr.  Cotoneaster 
mebanocarpa  Bb     Rubus  fruticosus  L.     Medicago   sativa  L. 

II.    Planter,  som  ved  Christiania  synes  at  foretrække 

de  kalkholdige  Skifere  og  Kalken  fremfor  de 

øvrige  Bergarter: 

Polypodium  Robertianum  Hoffm.     Næsten    altid   paa    Kalk.      Ved 

Lutvand  paa  Grundfjeld. 
Woodsia  hyperborea  R.  Br.     Tem.  alm. 
Polystichum  Thelypteris  Roth.     Især   paa  kalkholdig  Bund.     Ved 

Østensø  og  Nøklevand  paa  Grundljeld. 


Asplenium  viricle  Huds.  I  de  lavere  Egne  synes  den  at  foretrække 
Kalken  og  Skiferne.     I  Nordmarken  paa  Eruptiver. 

A.  Ruta  muraria  L.    Tem.  alm. 

Opliioglossum  vulgatum  L.  Sj.,  kun  paa  Strandenge  i  de  siluriske 
Egne. 

Alopecurus  pratensis  L.  I  Christiania  Stift  paa  Silurformationen 
(if.  Bl.).    Jeg  har  dog  seet  den  i  Nordmarken. 

Setaria  viridis  P.  B.  Ei  alm.  Overalt  paa  Kalk  og  Lerskifer  undt. 
•     vedLiabrochausseen,  hvor  den  rimeligvis  voxer  paa  Grundij eld. 

Calamagrostis  acutiflora  Fr.  If.  Bl.  kun  paa  kalkholdigt  Underlag. 
Mellem  Bækkelaget  og  Kongshavn  rimeligvis   paa  Grundijeld. 

Poa  compressa  L.  Især  paaLerskiferne  og  Kalken.  Jeg  har  dog 
seet  den  paa  Gneisen  paa  Egeberg. 

P.  hybrida  Gaud.  Helst  paa  Silurformationen.  Ved  Lian,  lille 
Sandungen    (og  i  Hakedalen  V)    paa   Grundijeld   og  Eruptiver. 

Glyceria  remota  Fr.  Sj.  Helst  paa  Lerskifer  og  Kalk  (if.  Bl.).  I 
Hakedalen  udentvivl  paa  Eruptiver, 

Festuca  dumetorum  Fr.  synes  at  trives  bedst  paa  kalkholdigt  Un- 
derlag (BL).     (Ted  Kongshavn  paa  Gneis  V). 

Brachypodium  pinnatum  P.  B.  synes  at  trives  bedst  paa  kalkhol- 
digt Underlag.     (Ved  Sognsvand  paa  Eruptiver"?). 

Carex  virens  Lam.  helst  paa  kalkholdigt  Underlag,  om  jeg  ei  fei- 
ler (BL). 

C.  remota  L.     Sj.     Især  paa  Kalk. 

C.  ericetorum  Poll.  synes  at  trives  bedst  paa  Silurformationen.- 

C.  sylvatica  Huds.     Fleresteds  i  Asker.    Især  paa  Kalk. 

C.  pediformis  C.  A.  Mey.  trives  bedst  paa  Silurformationen.  Ved 
Østensø  paa  Grundfjeld,  ved  Hakkloen  paa  Eruptiver  (Moe). 

C.  Pseudocyperus  L.  især  paa  kalkholdig  Bund.  Ved  Liabro  paa 
Grundfj  eldet. 

C.  lævirostris  Fr.  Ei  alm.;  synes  at  foretrække  Kalken  og  Ler- 
skiferne. 

Couvallaria  multitlora  L.  Ei  alm.;  især  paa  kalkholdigt  l^nderlag. 
Ogsaa  paa  Granit  (il  BL). 

Corallorhiza  innata  R.  Br.  hyppigst  paa  kalkholdig  Grund. 

Gymnadenia  conopsea  R.  Br.  helst  paa  kalkholdig  Gru^d. 


10 

Peristylis  viridis  Lindl.  Især  paa  Kalk  f.  Ex.  ved  Konglungen, 
Gjellebæk;  ogsaa  paa  Eruptiver  i  Askengen  (Nordmarken). 

Listera  ovata  R.  Br.  Især  paa  kalkholdigt  Underlag.  I  Nordmar- 
ken paa  Eruptiver,  Næ.sodden  paa  Grundfj eldet. 

Epipactis  Helleborine  Cr.     Især  paa  kalkholdigt  Underlag. 

E.  Helleborine  Cr.  var.  atrorubens  er  alm.  paa  Kalken  paa  Øerne 
■  og  Halvøerne;  jeg  har  dog  seet  den  paa  Grundfjeldet  paa 
Egeberg  (Hornblendeskifer  ?). 

Daphne  Mezereum  L.  er  hyppig  paa  Silurformationen,  sparsommere 
paa  Grundtj eldet. 

Artemisia  Absinthium  L.  I  største  Mængde  paa  Kalken  og  Ler- 
skiferne  f.  Ex.  paa  Øerne  og  Halvøerne;  sj.  paa  Grundfjeldet 
f.  Ex.  ved  Kurud  ved  Gjersøen. 

Anthemis  tinctoria  L.  Især  paa  Kalken  og  Lerskiferne.  Ved 
Svartorsæteren  paa  Eruptiver,  (livor  den  udentvivl  er  indført 
ved  Græsfrø  og  kun  forekommer  sparsomt). 

Filago  montana  L.  er  hyppigst  paa  Silurformationen,  men  forekom- 
mer ogsaa  paa  Grundfjeldet. 

Inula  salicina  L.  er  hyppigst  paa  Kalken  og  Lerskiferne,  paa  Gnei- 
sen sj.  f.  Ex.  paa  Egeberg. 

Hieracium  pallidum  Biv.  crinigerum  Fr.  Hyppig  paa  Lerskiferne  og 
Kalken.  Sj.  paa  Grundfjeldet  (Bundefj orden)  og  Feldspatpor- 
phyr  (Skouumaasen). 

Galium  Mollugo  L.     Især  paa  Silur.     Ved  Lian   paa  Grundfjeldet. 

Lonicera  Xylosteum  L.  er  hyppigst  paa  Kalken  og  Lerskiferne. 
If.  Bl.  paa  Grundfjeldet  paa  Næsodden.  Jeg  har  seet  den 
paa  Egeberg  paa  Grundfjeldet  og  i  Nordmarken  sparsomt 
paa  Porphyr. 

Gentiana  Amarella  L.     Især,  men  nepi)e  udelukkende  paa  Silur. 

Nepeta  Cataria  L.  Silur,  men  maaske  ikke  udelukkende  (Gref- 
sen).    Undertiden  i  Norge  paa  Granit  (BL). 

Leonurus  Cardiaca  L.  og 

Thymus  Chamædrys  Fr.  ynde  Kalk  og  Skifer;  ogsaa  i  Norge  paa 
Granit  (BL).  Thymus  har  jeg  seet  i  Maridalen  og  Nordmarken 
paa  Eruptiver. 

Myosotis  hispida  Schlecht 


11 

Myosotis  stricta  Link.  især  paa  Kalk  og  Skifer ;  ogsaa  i  Norge  paa 

Granit  (Bl.). 
Litliospermiim  officinale  L.    Især  paa  Kalk  og  Lerskifer.     Jeg  har 

sect  den  i  Mængde  paa  Gruiulfjeldet  paa  Egeberg. 
Coiivolvolus  arvensis  L.    Især  paa  Kalk  og  Lerskifer,  men  ogsaa 

paa  Granit  i  Norge  (Bl.). 
Veronica  spicata  L.    ogsaa   paa  Gneis   og  Granit  i  Norge   som  ^ 

media  (if.  Bl.). 
Linaria  minor  Desf.  især  paa  Kalk  og  Lerskifere,   dog  ei  udeluk- 

kende  (Sognsvand  etc). 
Monotropa  Hypopithys  L.     Blytt  liar  bemærket  den  i  Bogstad-  og 

Grefsenaasen,  formodentlig  paa  Eruptiver.     Den    forekommer 

i  Mængde  lieresteds  paa  Kalken,  f.  Ex.  paa  enkelte  af  Øerne 

0.  a.  St. 
Pyrola  clilorantha  Sw.     Især  paa  Silur,  men  ogsaa  paa  Eruptiverne. 
Hepatica  triloba  Chaix.    er   hyppigere   paa  Kalken  og  Lerskiferne 

end  paa  Grundfj eldet  og  Eruptiverne. 
Lepidium  campestre  R.  Br.    Alle  Yoxesteder  undtagen  et  ere  med 

Sikkerhed  siluriske.     Den  forekommer  i  Norge  undertiden  paa 

Granit  (Bl.). 
Bunias  orientalis  L.     I  Norge  undertiden  ogsaa  paa  Granit  (Bl.). 
Silene  nutans  L.     Især  paa  Kalk  og  Skifer.     Undertiden  i  Norge 

paa  Sand  (Bl.). 
Hypericum  hirsutum  L.      Ei  alm. ;    paa  Silurformationen.      I  Sogn 

paa  Eruptiver. 
Rhamnus  catharticus  L.  er  alm.  paa  Kalken  og  Lerskiferne.     Paa 

Egeberg   har  jeg    seet  den  paa  Grundtjeldet,   hvor    den    paa 

sine  Steder  ikke  er  sjelden. 
Spiræa  Filipendula  L.     Sj.  paa  Gneis  (Egeberg). 
Medicago  Lupulina  L.     Undertiden  i  Norge  paa  Granit  (Bl.). 
Orobus  niger  L.     Især  paa  Kalken  og  Lerskiferne.     Paa  Egeberg 

og  Næsodden  paa  Grundfjeld  og  i  Porphyrurerne  under  Skou- 

umaas  (Augitporphyi-). 

H  e  r  h  e  u   b  u  !•  d  e   m  a  a  s  k  e   ogsaa  regnes: 
Fritillaria  Meleagris  L.       Tragopogon  jjratensis  L.      T.  minor  Fr. 
Campanula  Tracheliiim  L.      Sherardia  arvensis  L.      Galeopsis  Ladanum 


12 

L.  Lamiuin  amplexicaule  L.  Glechoina  hcderaceum  L.  Cynoglossum 
officinale  L.  Soluuum  nigrum  L.  Datuia  Stramonium  L.  Androsace 
septentrionalis  L.  Saxifi-aga  granulata  L.  Saxifraga  adsceudens  L. 
S.  tridactylites  L.  "  Aquilegia  vulgaris  L.  IJcrberis  vulgaris  L.  Viola 
arenaria  DC.  Stellaria  crassifolia  Ehrli.  Tilia  vulgaris  Hayiie.  E])i- 
lobium  roseum  Schreb.  Potentilla  verna  L.  Agrimonia  Eupatoria  L. 
Melilotus   alba  Lam. 

III.     Følgende  Arter  ere  ved  Christiania  iidelukkende 
bemærkede  paa  Grundljcldet  og  Eruptiverne. 

Bleclinum  Spicant  Rotli.     Sj.:   Eruptiverne  i  Bogstadaasen  og  ved 

Heggelivandet. 
Botrychiuni    rutaceum   L.     Paa   Torvbund   paa    Grundfjeldet   ved 

Abildsø,  dens  eneste  Voxested  (Moe). 
Polypodiuni  rliæticuni  L.    Eruptiver  i  Nordmarken.    Ny  for  Floraen. 
Lycopodium  iuundatuni  L.  paa  Eruptiverne  i  Nordmarken  og  Grund- 
fjeldet paa  Næsodden,   men  ingensteds  paa  Kalken  eller  Ler- 

skiferne. 
L.  complanatum  L.     Ei  alm. 
Blyttia  suaveolens  Fr.    Denne  smukke  Tilvext  til  Christianialioraen 

har  jeg  opdaget  paa  Eruptiverne  i  Nordmarken. 
Calamagrostis  gracilescens  Bl.     Ellingsrud.    Eneste  Voxested. 
C.  nutans  Saut.     Østensø  paa  Grundtjeldet.    Eneste  Voxested. 
C.  elata  Bl.    Ellingsrud.     Eneste  Voxested.     Var.  paa  kalkholdig 

Bund  (sign.  ovfr.). 
C.  pulchella  Saut.     Kamphaug,  Gjerdsrud,  paa  Eruptiver. 
Cynosm'us    cristatus   L.      Grundfjeldet    paa   Næsodden.      Eneste 

Voxested. 
Festuca  silvatica  Vill.     Ny  for  Christianiafloraen.    .Jeg  har  samlet 

den  i  Nordmarken  (Smeddalen)  og  under  Bergsfjeld  og  Skou- 

umaasen  i  Asker,  beggesteds  paa  Porphyrer  og  paa  særdele? 

gunstige  Localiteter. 
Carex  heleonastes  Ehrh.    Abildsø  paa  Grundfjeldet,  eneste  \'oxested. 
C.  Personii  Sieb.     Kun  paa  Eruptiverne  i  Maridalen  og  Nordmarken. 
C.  macilenta  Fr.    Eruptiver  i  Nordmarken. 
C.  globularis  L.    M.    sj.:     Paa    Grundtjeldet   mellem   Ulfsrud    og 

Nøkkelvand  (Moe). 


18 

Carex  Langli  Steud.     Abildsø,  eneste  Voxested,  Grundfj eldet. 

C.  livida  )Villd.  ligesaa. 

C.  Friesii  Bl.     M.  sj.:   Bogstad. 

Rhynchospora  alba  Valil.  Ikke  alm.,  kun  paa  Grundfjeld  og 
Eruptiver. 

R.  fusea  R.  S.     Sj.:   Eruptiver  i  Nordmarken.* 

Eriophorum  gracile  Koch.  Kun  paa  Eruptiver  og  Grundijeld: 
Nordmarken,  Østensø,  Gjerdsrud  o.  ti.  St. 

Juncus  stygius  L.  Kun  paa  Eruptiver  og  Grundfj  eld,  saasom  fiere- 
steds  i  Nordmarken  og  ved  Nøklevand. 

l.uzula  spicata  DC.  subalpin,  paa  Eruptiver  i  Krogskoven. 

Anthericum  rnmosuni  L.  Grundfjeldet  paa  Egeberg,  eneste  Voxe- 
sted, nu  udryddet. 

Epipogon  apliyllum  (imel.  Kun  paa  Eruptiver  i  Bogstadaasen, 
dens  eneste  Voxested. 

Listera  cordata  R.  Br.  Jeg  kj ender  intet  Voxested  for  denne  Art 
paa  Silurformationen.  Den  er  byppig  paa  Eruptiverne  i  Nord- 
marken; ogsaa  paa  Grundfjeldet? 

Typba  angustifolia  L.     Østensø,  Skoklefald;  paa  Grundfjeldet. 

Sparganium  oligocarpon  Angstr,  Jeg  bar  fundet  den  i  Sommer 
paa  Eruptiverne  i  Nordmarken;  ny  for  Christiania  Plora. 

Betula  alpestris  Fr.    1   Paa  Eruptiverne   i   Nordmarken    og  Krog- 

B.  intermedia  Thom.  \  skoven.      Subalpine  og  sjeldne.     Den  mel- 

B.  nana  L.  )   lemste  ny  for  Floraen. 

Salix  phylicifolia  L.    ) 

o     .,  T  i   subalpine.    Eruptiver. 

o.  giauca  1j.  ' 

Erigeron  acris  L.  ^  Droebachensis.  Jeg  har  kun  bemærket  den 
paa  Grundfjeldet  (Egeberg)  og  paa  Porphyrerne  ved  Ringe- 
rigschausseen  og  under  Bergsfjeld.  Den  almindelige  haarede 
Hovedform  er  ikke  bundet  til  noget  bestemt  Underlag. 

]\Iulgedium  alpinum  Less.  Neppe  paa  Silur.  Den  voxer  paa  Erup- 
tiverne i  Nordmarken,  Asker  etc. 

Hieracium  aurantiacum  L.    M.  sj;:  Bogstad. 

II.  onosmoides  Fr.     Sj.  og  kun  paa  Grund^eldet. 

Lobelia  Dortmanna  L.  Kun  paa  Eruptiver  og  Grundfj  eld  f.  Ex.  i 
Maridalen,  Nordmarken,  ved  Lutvand  o.  s.  v. 


14 

Galium  trittorum  DC.    ikke    alm.;    kun   beinærket  paa  Elruptiverne 

0^  Grundtjeldet. 
Lonicera  Periclynienuiu  L.     M.    Sj.:    Grundfjeldet  ved  Alværen*). 
Myosotis  sylvatica  Holiiu.     Sj. :  Eruptiver  i  Nordmarken  og  Asker. 
\'eronica  longifolia  L.     (irundtjeldet   paa  Næsodden,    dens    eneste 

Voxested. 
Aretostaphylos  alpina  W.  &  Gr.     Subalpin   og  kun  paa  Eruptiver. 

Forhen  bema^rket  af  Prof.  W.  l>oeck  paa  et  ukjendt  Voxested. 

Jeg  har  lundet  den  paa  Toppen  af  Opkuvcn  i  Nordmarken. 
Azalea  procumbens  L.      Christianiaegnen   (Prof.  W.  Boeck)  uden- 

tvivl  paa  Eruptiver. 
Hedera  Helix  L.      Hallangen    lige    ved  vor  Floras  Grændse,   (Dr. 

Schiibeler). 
Cornus  suecica  L.    Kun  paa  Eruptiverne. 
Bulliarda  aquatica  DC.     M.  sj.:  Maridalsvand  (Bl.). 
Sedum  rupestre  L.     M.  sj.:  Næsodden,  paa  Grundfjeld. 
lianunculus  Lingua  L.     M.  sj.:  Ellingsrud. 
Cardamine  sylvatica  Link.     M.  sj.:  Græssæter  paa  Grundfjeld. 
Alliaria  oflicinalis  Andrz.    M.  sj.:  Bogstad. 
Melanosinapis  communis  Spenn.    M.  sj.:  Agershus. 
Subularia  aquatica  L.     Ei  alm.;  Grundljeld  og  Eruptiver. 
Drosera  obovata  M.  K.     Sj.:  Eruptiver  og  Grundljeld. 
D.  intermedia  Hayne.   M.  sj.:  Myrerne  mellem  Gjerdsrud  og^tensrud. 
Spergula  Morisoni  Bor.     Kun  paa  Grundtjeldet  (Egnene  ved  Bunde- 

f jorden,  Ryenbergene)  og  Eruptiver  (Grefsenaasen). 
Silene  rupestris  L.    er   hyppig   paa  Grundtjeldet   og  Eruptiverne; 

jeg  har  aldrig  seet  den  paa  Kalken  eller  Lerskiferne. 
Geranium  lucidum  L.     Jeg  har  samlet  den  i  Porphyrurerne  under 

Skouumaas ;  paa  Næsodden  p;ui  Grundfjeld  (Bl.) ;  neppe  paa  Silur. 
Kubus  thyrsoideus  Wimm.     M.  sj.  paa  Grundtjeldet  (Bl.). 

Herhen  kunde   muligvis   ogsaa  regnes: 
Phleum    alpinum  L.       Foa    cæsia    Sm.       Carex    aquatilis  Walileub. 
C.  prolixa  Fr.       C.  irrigua    Sm.      C.   ornithopoda  Willd.       Eriopliorura 


'')  Linnæii  borcalis  L.  angivcs  al'  II.  Molil  (vorm.  Sdiriftcn)  iot  at  vajre  „virgebiig- 
stet".  Den  er  lios  os  hyppig  overalt  i  Barskovene,  saavcl  paa  Kalken  og 
Skiferne  som  andeiistcds. 


If) 

capitatum  Host.  Narthecium  ossifragum  Hiuls.  Lilium  Martagon  L. 
Sinilacina  stellata  Desf.  Potaiuogetou  lanceolatus  Sin.  Senecio  sylva- 
ticus  L.  Oiiaphalium  Norvegieum  Gunn.  Hieracium  Blyttianuni  Fr. 
II.  corymbosum  ¥r.  H.  Frenanthoides  Vill.  II.  elatum  Fr.  II.  præ- 
longum  Lindeb.  Campauula  (^ervicaria  L.  Verbascum  Lychnitis  L. 
Pyrola  media  Sw.  Ranujiculus  aconitifolius  L.  R.  reptans  L.  Car- 
damine  impatiens  L.  Montia  fontana  L.  Epilobiura  parviflorum  Schreb. 
F.  lineare  Muhlenb.  E.  alpinum  L.  Potentilla  rupestris  L.  Medicago 
falcata  L. 

iV.     Arter,  som  især  forekomme  paa  Griuulfj  eldet  og 

E  r  u  p  t  i  v  e  me: 

Selaginella  spinulosa  Al.  Br.  Især  paa  Eruptiverne  i  den  subalpine 
Region;  ved  Tomter  paa  Silurlormationen. 

Schedonorus  asper  Fr.  Denne  for  Christianiafloraen  nye  Art  fandt 
jeg  i  Mængde  i  Urerne  under  Bergsljeld  og  sparsomt  ved  Bakke 
i  Asker;  paa  det  sidste  Sted  paa  silurisk  Underlag. 

Carex  microstachya  Elirh.  Ikke  alm.  Især  paa  Grundfjeld  og 
Eruptiver. 

jMalaxis  paludosa  Sw.  De  fleste  Voxesteder  ere  paa  Grundfjeldet 
og  Eruptiverne;  men  den  forekommer  dog  ogsaa  paa  Kalk. 

Cioodyera  repens  R.  Br. 

Taxus  baccata  L.  Mohl  angiver  den  at  være  ,,kalkhold."  Jeg  har 
her  kun  engang  bemærket  den  paa  kalkholdigt  Underlag  (under 
Bergsfjeldi  Asker);  ellers  overalt  paa  Eruptiver  og  Grundfjeld: 
Nordmarken,  Maridalen,  Krogskoven,  Næsodden,  Porphyrerne  i 
Asker  o.  s.  v. 

I 

'■  Gnaphalium  sylvaticum  L.  Tem.  alm.,  men  sj.  paa  Kalk,  f.  Ex.  i 
Asker. 

Arnica  montana  L.  Ved  Padderud  og  Rype  og  (if.  Moe)  ved  Tømter 
paa  Kalk;  ellers  skyr, den  altid  Silurformationen.  Den  er 
særdeles  hyppig  i  Nordmarken,  voxer  ogsaa  paa  Grefsenaasen 
samt  paa  Grundfjeldet  paa  begge  Sider  af  Bundefjorden. 

Cirsium  heterophyllum  All.  synes  ikke  at  være  saa  hyppig  paa 
Silurformationen  som  andensteds. 

Asperula  odorata  L. 

Calluna  vulgaris  Sal.     Mindre  hyppig  paa  Kalken  og  Lerskiferue 


16 

end  paa  (huiulfj eldet  og  Eruptiverne,  hvor  den  forekommer  i 

største  Mængde. 
Cicuta  virosa  L. 
Sedum  annuum  L.  er  alm.  paa  (Jrundljeldet  og  Eruptiverne.     Jeg 

har  aldrig  bemærket  den  paa  Kalken  eller  Lerskiferne  undta- 

gen  ved  Tømter. 
Stellaria  palustris  Retz.     Især  paa  Orundfjeldet.     Ikke  alm. 
Peplis  Portula  L.     Ikke  alm.     Isier  paa  (Irundtjeldet. 

Ile  r  heil  hu  r  de   muligvis   ogsaa  regnes: 
Utficiilaria  minor   L. 

Af  de  ved  Christiania  forekommende  Phanerogamer  og  Bregner 
ere  altsaa: 
11  Arter  og  2  Varieteter  ei  bemærkede  udenfor  Silurformationens 

Omraade;  til  disse  burde  muligvis  ogsaa  29  andre  Arter  regnes. 
oC)  andre  Arter  og  1  Varietet   forekomne    især   paa   den  siluriske 

Formation;  til  disse  burde  muligvis  ogsaa  23  andre  Arter  regnes. 
liO  Arter  og  1  Varietet,    hvortil    muligvis   desuden  80  andre  Arter 

burde  regnes,    ere    udelukkende    bemærkede  paa  Underlag  af 

Grundfjeld  og  Eruptiver. 
15  Arter  og  maaske  desuden  1  tilhøre  fortrinsvis  Grundfjeldet  og 

Eruptiverne. 

142  Arter  (og  4  Varieteter)  synes  altsaa  i  sin  Forekomst 
ved  Christiania  at  være  afhængige  af  den  underliggende  Bergarts 
Bcskalfenhed;  8.S  andre  fortjene  nærmere  at  undersøges  i  denne 
Henseende.  Piesten  af  de  henved  950  Phanerogamer  og  Bregner, 
som  Christiania  Flora  tæller,  ere  ei  i  sin  Forekomst  bundne  til 
bestemte  Bergarter. 


Underlagets  Indflydelse  paa  Vegetationen  kan  dels  have  sin 
Grund  i  dets  chemiske,  dels  i  dets  physiske  Egenskaber.  Spørgs- 
maalet  om  den  chemiske  Indflydelses  Vigtighed  hører  til  Plante- 
geographiens  mest  indviklede  Opgaver,  og  der  hersker  endnu,  seh» 
mellem  udmærkede  Botanikere,  meget  .delte  Meninger  desangaaende. 
Det  er  især  østerrigske  Botanikere,  som  holde  paa  Vigtigheden  af 
den  chemiske  Indflydelse.     Saaledes  har  Professor  Unger  i  sin  Bog 


17 

„ueber  den  Einfluss  des  Bodens  auf  die  Vertheilimg  der  Pflanzen" 
opregnet  en  Mængde  Arter,  som  ifølge  hans  Undersøgelser  ved 
Kitzbiihel  udelukkende  eller  fortrinsvis  ere  bundne  til  kalk-  eller 
kisellioldige  Bergarter.  Han  inddeler  Planterne  i  „bodenstete", 
„bodenholde"  og  „bodenvage"  og  tilskriver  Bergartemes  chemiske 
Bestanddele  en  meget  vigtig  Rolle. 

Andre  Botanikere  frakjende  derimod  Bergartemes  chemiske 
Forskjellighed  saagodtsom  enhver  direkte  Virkning.  Den  ældre 
De  CandoUe  anfører  saaledes,  at  han  under  7  Aars  Reiser  i  Frank- 
rige har  fundet  saagodtsom  alle  Planter  paa  chemisk  forskjellig- 
artet Underlag*),  og  Alphons  De  Candolle  anfører  den  Kjendsgjer- 
ning,  at  af  de  i  Karpaterne  af  Wahlenberg  bemærkede  1042  Pha- 
nerogamer  er  der  1036  og  maaske  1037,  som  dels  der,  dels  anden- 
steds  forekomme  paa  chemisk  forskjelligartede  Bergarter,  saasom 
Kalk  og  Granit**).  Dr.  Kerner  tilkjender  ogsaa  Underlagets  phy- 
siske  Egenskaber  den  vigtigste  Rolle.  I  en  interessant  Afliandling 
,,gute  und  schlechte  Arten"  udtaler  han  den  Anskuelse,  at  Berg- 
arterne  udøve  en  Indflydelse  paa  Vegetationen  •  ikke  fordi  de  til- 
byde Planterne  chemisk  forskjelligartede  Næringsmidler,  men  fordi 
deres  forskjellige  chemiske  Sammensætning  betinger  visse  physiske 
Egenskaber,   som  udøve  den  mægtigste  Indflydelse  paa  Planterne. 

Medens  de  Stoffe,  som  Planterne  optage  af  Athmosphæren, 
overalt  saavel  med  Hensyn  til  Kvalitet  som  Kvantitet  tilbydes  dem 
i  samme  Forhold,  er  dette  derimod  paa  Grund  af  Underlagets  vex- 
lende  chemiske  Sammensætning  ikke  Tilfældet  med,  de  mineralske 
Bestanddele,  som  Planterne  optage  af  Jorden,  og  som  vi  gjenfinde 
i  deres  Aske.  Disse  ere  nemlig  paa  de  forskjellige  Steder  forhaanden 
ikke  alene  i  forskjellige  Kvantiteter,  men  variere  endog  med  Hen- 
syn til  Kvaliteten. 

Askeaualyserne  vise,  at  det  forholdsvis  er  faa  mineralske 
Stoffe,  der  optages  af  Planterne.  De  vigtigste,  i  enhver  Planteaske 
forekommende  Stoffe,    ere  Kali,    Kalk,    Magnesia,   Jern,    Svovl  og 


*)  Zftterstedt  oiu  A'axtgeographiens  studium  p.  21. 
**)  A.  De  Candolle:  Géugr.  bot.  råis.   1  p.  430. 


IB 

Phosphor.  Almindeligvis  forekomme  ogsaa  Natron,  Kisel  og  Chlor, 
(lios  Havplaiiter  desiulen  Jod  og  Brom),  sjeldnere  ringe  Mængder 
af  andre  Stoffe. 

Disse  Askebestanddeles  Procentforliold  variere  meget  hos  for- 
skjellige Planter.  Saaledes  indeholde  f.  Ex.  Gramineenie,  Equise- 
taceerne  og  Cyperaceerne  en  Mængde  Kiselsyre,  medens  andre, 
f.  Ex.  Slægten  Fumaria,  indeholde  meget  Kali*),  de  tieste  Legu- 
minoser  Kalk,  Strandplanter  Natron  o.  s.  v. 

Man  skulde  herved  ledes  til  at  tro,  at  disse  Planter  foretrak 
det  Underlag,  hvor  de  i  størst  Mængde  kunde  finde  de  for  dem 
mest  nødvendige  Stoffe,  med  andre  Ord,  at  der  maatte  gives  en 
Mængde  af  de  Arter,  som  Unger  kalder  „bodenliolde"  og  „boden- 
stete".  Men  vi  have  ogsaa  ved  Askeanalyserne  lært  to  Forhold 
at  kjende,  som  i  høi  Grad  maa  bidrage  til  at  svække  Indflydelsen 
af  den  Forskjel,  der  tinder  Sted  mellem  de  forskjellige  Bergarters 
og  Jordarters  chemiske  Sammensæ^tning.  For  det  Første  har  man 
fundet,  at  Askebestanddelenes  indbyrdes  Procentforhold  hos  en  og 
samme  Art  kan  variere  paa  forskjelligartet  Underlag,  samt  at  visse 
Stoffe  kunne  substituere  andre,  uden  at  Planten  lider  derved,  ja  selv 
uden  at  dens  Udseende  forandres.  Individer  af  en  og  samme  Art 
indeholde  saaledes  meget  Kiselsyre,  naar  de  voxe  paa  Granitbund, 
meget  Kalk  derimod,  naar  de  voxe  paa  Kalkbund,  og  visse  Strand- 
planter indeholde  i  dyrket  Tilstand  Kali  istedenfor  Natron.  Ogsaa 
Magnesia  og  Kalk  kunne  substituere  hinanden.  Og  for  det  Andet 
vise  Askeanalyserne,  at  den  Mæ'ngde,  hvori  et  Stof  optages,  ikke' 
staar  i  noget  bestemt  Forhold  til  den  Mængde,  hvori  Stoffet  fore- 
kommer i  Jordbunden;  den  optagne  Mængde  reguleres  ved  de  for- 
skjellige Planters  Evne  til  at  forbruge  (decomponere)  visse  che- 
miske Forbindelser.  Ifølge  Diffusionslovene  virke  nemlig  de  Cel- 
ler, hvori  chemiske  Forbindelser  opløses,  som  Tiltrækningscentra 
for  de  decomponerede  Forbindelser.  Man  tinder  heri  en  Forkla- 
ring af  at  Planter,  hvis  Aske  viser  en  yderst  forskjellig  Sammen- 
sætning,  ikke  destomindre  kunne  voxe  i  den  samme  Jordbund  i 
hinandens  umiddelbare  Nænhed    og    dog   trives  fortræffelig.      Den 

*)   Zctt.   1.   c.   p.   20. 


19 

selvsamme  Eng,  som  nærer  sta^rktkiselholdige  Gramineer  frembrin- 
ger ogsaa  kalkholdige  Leguminoser.  Og  Gramineerne,  indeholde, 
selv  naar  de  forekomme  paa  Kalk,  en  Masse  Kiselsyre.  Ja  Plan- 
terne kunne  endog  optage  Stoffe,  livoraf  man  neppe  kan  paavise  Spor 
i  Jordbunden,  i  saadanne  Mængder,  at  de  (if.  Kerner)  kunne  udgjøre 
indtil  Fjerdedelen  af  samtlige  Askebestanddele.  Visse  Saxifraga- 
arter,  saasom  vore  norske  S.  oppositifolia  og  S.  Cotyledon,  udskille 
Kalk,  som  afsætter  sig  som  smaa  Skjæl  paa  Bladene,  og  det  endog, 
naar  de  voxe  paa  Urberg.  Fucusarterne  samle  betydelige  Masser 
af  Jod,  skjønt  dette  Element  i  Havvandet  findes  i  en  yderst  for- 
tyndet  Opløsning.  Planterne  have  følgelig  i  en' vis  Grad  Evne  til 
at  optage  Jord])undens  mineralske  Bestanddele  ikke  i  samme  rela- 
tive Mængde,  hvori  de  tilbydes,  men  med  et  hensigtsmæssigt  Udvalg. 

Det  er  vistnok  forholdsvis  faa  mineralske  Bestanddele,  som 
sammensætte  de  almindelig  udbredte  Mineraler  og  Bergarter,  men 
Forlioldene  ere  dog  alligevel  meget  indviklede.  Allerede  det  enkelte 
Mineral  indeholder  gjerne  flere  forskjellige  Stoffe.  Bergart^rne 
dannes  som  oftest  af  flere  forskjellige  Mineraler  og  ere  desuden 
ofte  af  en  i  kvalitativ  Henseende  noget  variabel  Sammensætning. 
De  ere  ogsaa  ofte  indsprængte  med  fremmede  Mineraler  og  gjen- 
nemkrydses  hyppig  af  større  eller  mindre  Gange  ali  chemisk  Hen- 
seende afvigende  Mineraler  og  Bergarter.  Enkelte  Bergarter  ere 
dannede  ved  Ødelæggelse  af  flere  andre.  Er  saaledes  allerede 
Bergarternes  Sammensætning  variabel,  saa  maa  dette  ogsaa  gjelde 
om  de  ved  deres  Forvitring  dannede  Jordarter  og  det  i  end  høiere 
Grad  paa  lavere  Steder,  hvor  Jord  fra  høiere  Steder  ofte  nedskyl- 
les  og  blandes  med  ældre  Jordlag. 

Hvis  vi  kaste  etBlik  paa  de  forskjellige  Bergarters  Forvitrings- 

producter,  da  se  vi,  at  Sand  og  Ler,  som  paa  Grund  af  deres  Uop- 

løselighed  i  chemisk  Henseende  ingen  direkte  Virkning  kunne  ud- 

øve  paa  Vegetationen,  dannes  af  de  fleste  Bergarter  (med  Undta- 

gelse  af  Kalksten),    medens    derimod   de   øvrige,   for  Størstedelen 

opløselige  Stoffe,    der    dannes  ved  Forvitringen,    ere    af   en   mere 

variabel  Natur.    Xogle  Bergarter  levere  især  kiselsure  Alkalier 

(og  lidet  eller  ikke  paaviselige  Spor  af  Kalk),  saasom  Gneis,  Granit, 

Glimmerskifer  og  Feldspathporphyr;   andre  Bergarter  levere   især 

2* 


20 

Kalk,  saasoni  Kalkstenene;  og  atter  andre  danne  ligesom  en 
Overgang  melleni  de  to  forega  ående  Grupi)er  og  levere  mere  blan- 
dede Produkter,  saasom  Hornblendeskifer,  Syenit,  Augitporphyr, 
Grønsten  og  Lerskifer. 

Professor  Kjerulf  har  i  „das  Christiania  Silurbecken"  leveret 
en  Mængde  Analyser  af  Bergarter  fra  Christiania  Omegn.  Alle 
de  af  ham  analyserede  Kalkstene  indeholde  mer  eller  mindre  Ki- 
selsyre, ofte  endog  temmelig  meget.  Ingen  af  de  analyserede 
Eruptiver  ere  aldeles  kalkfrie*).  Den  eneste  af  de  analyserede 
Bergarter,  som  ikke  indeholder  paaviselige  Spor  af  Kalk,  er  (ilim- 
merskiferen  paa  Nfesodden. 

Paa  Grund  af  denne  Bergarternes  blandede  Sammensætning 
ere  de  Stoffe,  som  Planterne  tiltrænge,  saa  almindelig  udbredte, 
at  de  næsten  kunne  siges  at  forekomme  i  ethvert  Underlag,  om 
end  i  enkelte  Tilfælde  i  ringe  Mængde.  Naar  vi  sammenholde 
denne  Kjendsgjerniiig  med  hvad  ovenfor  er  sagt  om  Planternes 
Evne  til  at  optage  Stoffe,  hvoraf  den  chemiske  Analyse  neppe  kan 
paavise  Spor  i  Jordbunden,  i  betydelige  Mængder,  saa  ere  vi  be- 
rettigede til  den  Slutning,  at  Mangelen  paa  de  nødvendige  mine- 
ralske Bestanddele  kun  i  yderst  sjeldne  Tilfælde  vil  kunne  udelukke 
Planterne  fra  et  bestemt  Underlag. 

Paa  den  anden  Side  har  det  vist  sig,  at  man  kan  tvinge  Plan- 
terne til  at  optage  Stoffe,  som  ere  skadelige  og  endog  forvolde 
deres  Undergang**).  Stoffe,  som  naar  de  forekomme  i  ringere 
Mængde,  ikke  alene  ere  uskadelige,  men  i  enkelte  Tilfælde  gavn- 
lige,  ja  endog  nødvendige,  kunne  virke  som  Gift,  naar  de  findes  i 
større  Mængde.  Skjønt  saaledes  Jern  er  en  Nødvendighedsartikel 
for  alle  Planter,  virker  dog  en  større  Jerngehalt  dræbende  paa 
Vegetationen,  hvilket  man  ofte  har  Anledning  til  at  observere  paa 
jernholdige  Myrstrækninger.  Ifølge  Sprengels  Forsøg  gaar  Chry- 
santhemum    segetum    tilgrunde    allerede    ved   en   Mangangehalt  i 


'')  I  vorc  Syenitaase  lindos  ofte  Bergvæggc,  som  ere  ovcrtrukne  med  et  lividt  (Over- 
drag af  Kalk,  som  udentvivl  er  udskilt  ved  Vegetatiuiicii.  Taa  saadaiiiic  Sycuil- 
vægge  ioiekomme  nemlig  Uere  kalkelhkemle  Moser,  saasom  Hypimm  molluscum, 
Tortula  tortuosa  o.  fl. 

*)  Cfr.  Dr.  G.  v.  Jager:  ueber  die  Wirkuiigeu  des  Arseniks  aiii'  1'Hanzen.  Stutt- 
gart   1864. 


21 

Jordbunden  af  1  pCt.  Man  kunde  saaledes  tænke  sig  Muligheden 
af,  at  visse  Planter  vare  bundne  til  kiselholdige  Bergarter  ikke 
fordi  de  ikke  andensteds  kunde  optage  kiselsure  Alkalier  i  til- 
strækkelig  Mængde,  men  fordi  Kalkstenenes  store  Kalkgehalt  var 
dem  utaalelig.  Disse  Forhold  kunde  maaske  ved  passende  Kul- 
turforsøg  opklares. 

Det  er  imidlertid  klart,  at  dersom  en  Plante-  var  bundet  til 
eller  udelukket  fra  et  bestemt  Underlag  paa  Grund  af  dettes  che- 
miske  Egenskaber,  da  maatte  denne  Plante  overalt  blive  det  samme 
chemiske  Underlag  tro  eller  sky  det.  Hvis  man  derimod  finder, 
at  dette  i  andre  Egne  ikke  finder  Sted,  men  at  den  der  udbreder 
sig  over  Bergarter,  som  man  efter  foregaaende  Undersøgelse  paa 
andre  Steder  ansaa  for  utjenlige  for  den,  eller  maaske  mangler 
paa  dem,  som  man  troede  vare  den  mest  tjenlige,  saa  kan  det 
ikke  være  de  chemiske  Bestanddele,  men  det  maa  være  visse 
physiske  Eiendommeligheder  hos  Underlaget,  som  i  Forbindelse 
med  klimatiske  Forhold  bestemme  Planternes  Udbredelse  i  de 
forskjellige  Egne.  Og  det  viser  sig  ogsaa  ofte,  at  samme  Art 
paa  forskjellige  Steder  er  knyttet  til  forskjellige  Bergarter.  Det 
kan  saaledes  hende,  at  man  ved  at  sammenligne  Forfatternes  An- 
givelser, finder  en  Plante  etsteds  anført  som  bunden  til  Kalken, 
medens  en  anden  Forfatter  i  en  anden  Egn  udelukkende  har  be- 
mærket  den  paa  Granit,  Det  bliver  heraf  indlysende,  at  man  for 
at  komme  til  sikre  Resultater  nødes  til  at  udstrække  sine  Under- 
søgelser  over  saa  vidtstrakte  Gebeter  som  mulig. 

Førend  jeg  gaar  over  til  at  betragte  Udbredelsen  i  de  øvrige 
Dele  af  Norge  af  de  Arter,  som  ved  Christiania  synes  at  være 
knyttede  til  bestemte  Underlag,  maa  jeg  dog  forudskikke  et  Par  Be- 
mærkninger  angaaende  en  Del  af  de  i  Tabellerne  opregnede  Former. 

Man  vil  se,  at  der  blandt  de  for  Eruptiverne  eiendommelige 
Arter,  som  ere  opregnede  i  Tabel  III— IV,  er  ikke  faa  subalpine. 
Disse  ere  netop  paa  Grund  af  deres  subalpine  Charakter  udeluk- 
kede  fra  de  for  Størstedelen  kun  i  de  lavere  Egne  forekommende 
Lerskifere  og  Kalkstene,  og  det  er  klart,  at  man  ingenlunde  er 
berettiget  til  at  drage  nogensomhelst  Slutning  angaaende  Under- 
lagets Indflydelse  paa  disse  Planter. 


.22 

Desuden  er  der  blandt  de  ovenfor  opregnede  Arter  en  Mængde, 
der  ere  saa  sjeldne,  at  de  kun  ere  beniærkede  ])aa  et  eneste  eller 
2—3  Voxesteder.  Hellerikke  disse  ere  egnede  til  Slutninger  med 
Hensyn  til  Underlagets  Indflydelse. 

Vi  se  altsaa  strax,  at  der  af  de  opregnede  142  Arter  er  over 
70,  om  hvem  der  ikke  foreligger  nogensomlielst  Grund  til  at  an- 
tage,  at  de  ere  afhængige  af  de  Afvigelser,  der  tinde  Sted  mellem 
de  forskjellige  Bergarters  cliemiske  Sammensætning. 

Dernæst  ville  vi  gaa  over  til  at  undersøge,  om  de  ved  Chri- 
stiania til  bestemte  Bergarter  bundne  Arter  ogsaa  andensteds  i 
Norge  ere  knyttede  til  det  samme  Underlag. 

Arter,  som  ved  Christiania  udelukkende  ere  bemærkeiVe 
paa  Silurformationen: 

Af  disse  ere  følgende  ei  bemærkede  udenfor  Christia- 
niaegnen: 

Calamagrostis  elata  ^  pallidiliora.  Bromus  erectus.  Blysmus 
compressus.  Allium  carinatum.  Liparis  Loeselii.  Cirsium  acaule? 
Hieracium  sabaudum.  Hesperis  tristis.  Camelina  sylvestris.  Alys- 
sum  calycinum.  Reseda  lutea.  R.  luteola.  Viola  odorataV  Ono- 
nis  campestris.    .Trifolium  montanum. 

Man  savner  altsaa  Leilighed  til  at  controllere,  hvorvidt  disse 
Arter  andensteds  i  Norge  blive  sit  Underlag  tro.  Hvis  man  vikle 
undersøge  deres  Udbredelse  udenfor  Norge,  anser  jeg  det  for  meget 
rimeligt,  at  en  hel  Del  af  dem,  om  ikke  alle,  vilde  vise  sig  uaf- 
hængige  af  Underlagets  chemiske  Beskaffenhed. 

Følgende  Arter    ere    andensteds   i  Norge    bemærkede    paa 
andre  Bergarter  end  Kalk  og  Lerskifere: 
Festuca  littorea.     Drøbak. 
Bromus  tectorum.     Sogn  paa  Eruptiver. 
Brachypodium  silvaticum.     Sogn  o.  fl.  Steder  paa  Eruj)tiver. 
Scirpus  Tabernæmontani.     Arendal,  Christianssand. 
Asparagus  officinalis.     Øerne  ved  Tønsberg. 
Microstylis  monophyllos.     Land,  Dovre. 
Orehis  mascula.    Langs  Kysteri. 
0.  latifolia.     Ikke  udelukkende  paa  Kalk  (Bl.). 


23 

Orchis  incarnata.     Langs  Kysten. 

Herminiiini  Monorchis.     Aardal  i  Sogn. 

Neottia  nidus  avis.     Christianssand. 

Epipactis  palustris.     Christianssand,  Aas. 

Salix  niyrsinites.     I  Mængde  paa  Glimmerskiferne  i  Lom,  Sogn  etc. 

Polygonum  minus.     Skydsmo. 

Valeriana  officinalis.     Helinstrand  i  Valders. 

Senecio  Jacobæa.     Alm.  langs  Kysten. 

Saussurea  alpina.     Alm.  overalt  paa  Fj eldene. 

Corvisartia  Helenium.     Hvaløerne. 

Cardims  acantboides.    Mandal. 

Stachys  arvensis.     Vesterøen  (Hvaløerne). 

Lithospermum  arvense.     Arendal  o.  s.  v. 

Melampyrum  cristatum.     Bollærene  o.  s.  v, 

Utricularia  vulgaris.     Kirkøen,  Arendal  o.  s.  v. 

Anagallis  arvensis.     Øerne  ved  Nøtterø  o.  s.  v. 

Pulsatilla  pratensis.     Sandø  ved  Færder. 

Glaucium  luteum.    Mandal,  Sandø. 

Polygala  amara  ^  uliginosa.     Dovre  o.  s.  v. 

Euphorbia  palustris.     Arendal,  Fredriksværn  o.  s.  v. 

Mercurialis  perennis.     Drøbak  o.  s.  v. 

Geranium  pratens e.     Sogn  o.  s.  v. 

Geum  intermedium.     Fredriksstad. 

Ononis  arvensis.    Mandal,  Arendal  o.  s.  v. 

Arter,  som  ved  Christiania  udelukkende  ere  bemærkede 
paa  Grundfjeldet  og  Eruptiverne: 

Følgende  ere  ei  bemærkede  udenfor  Christianiaegnen: 
Calamagrostis  gracilescens.     C.  nutans.    C.  elata.    C.  pulchella. 

Carex  Langii.     C.  Friesii.     Melanosinapis  comraunis. 

Af  de  øvrige  ere  (il".  Bl.  N.  Fl.)  følgende  ei  knyttede  til  noget 

bestemt  Underlag: 

Lycopodium  inundatum. 

L.  complanatum. 

Blechnum  Spicant. 

Botrychium  rutaceum. 


24 

Polypodium  rhæticum. 
Blyttia  suaveolens. 
Cynosurus  cristatus. 
Carex  Personii. 
C.  macilenta. 
C.  globularis. 
Rhynchospora  alba. 
R.  fus  ca. 
Juncus  stygius. 
Luzula  spicata. 
Listera  cordata. 

Hertil  kommer  endvidere: 
Festuca  silvatica.    Paa  Kalk  ved  Toverud  ved  Holstjorden  og  Glitre- 

elven  i  Lier  (1869). 
Carex  heleonastes.  Ulsøen  i  Vesttorpen,  paa  kalkholdigt  (?)  Underlag. 
Salix  pliylicifolia. 


I 


<-,      ,  ,   Paa  Kalk. 

b.  glauca. 

Silene  rupestris.    Paa  Skifer  ved  Finden  i  Torpen  (BL). 

Flere  end  disse  tør  jeg  for  Øieblikket  ikke  nævne  som  fore- 
kommende udenfor  Grundfj  eldets  og  Eruptivernes  Omraade.  Jeg 
besidder  vistnok  Plantefortegnelser  fra  andre  siluriske  Egne  (saa- 
som  fra  Skien  og  Langesund,  fra  Helgøen,  fra  Torpen,  Østmodum 
og  Sylling);  men  alle  disse  Fortegnelser  ere  forfattede  uden  at 
der  er  tåget  Hensyn  til  Underlagets  Beskaffenhed. 


Lignende  Resultater  vil  man  erholde  ved  at  mønstre  de  ved 
Skien  og  Langesund  forekommende  630  Phanerogamer  og  Breg- 
ner. Af  disse  er  der  i  Virkeligheden  ikke  flere  end  2,  som  hos  os 
hidtil  kun  ere  bemærkede  paa  Kalk,  (Sorbus  scandica  og  Ophrys 
Myodes)*). 

Af  alle  Norges  Phanerogamer  og  Bregner  synes  kun  følgende 
at  va^re  udelukkende  bundne  til  Kalkterrainet:  Ophrys  Myodes 
og  Libanotis  montana,  hvortil  maaske  kunde  føles  Sorbus  scandica, 


*)  I  Bot.  Not.    1841   11.   1   p.  5    nævner    Prof.  Blyit  6  Kalkplanter    fra  Langesiinds- 
egnen;  men  4  af  disse  ere  senere  fundnc  udenfor  Kalkterrainet. 


25 

Monotropa  Hypopithys    og   Anemone    ranunculoides    fonulen  5—6 
Arter,  som  blot  ere  bemærkede  paa  et  eneste  Voxested. 

Resultatet  af  de  foregaaende  Undersøgelser  kan  altsaa  sam- 
menfattes i  følgende  Ord:  Der  gives  ikke  saa  faa  Arter,  som 
indenfor  ChristianiafloraeHS  Omraade  udelukkende  forekomme  paa 
bestemte  Bergarter;  men  Størstedelen  af  disse  Planter  findes 
andensteds  i  Norge  ogsaa  paa  andre,  og  om  vi  udvidede  Feltet 
for  vore  Undersøgelser  udenfor  vort  Lands  Grændser,  skulde  vi 
udentvivl  se  disse  saakaldte  „bodenstete"  Arters  Antal  endmere 
formindsket. 


Den  Indflydelse,  som  Afvigelserne  mellenj.  de  forskjellige  Un- 
derlags chemiske  Bestanddele  udøve  paa  Planterne,  lader  sig,  i 
det  Mindste  for  Phanerogamernes  Vedkommende,  efter  hvad  der 
ovenfor  er  anført,  vanskelig  paavise  ved  Undersøgelser  i  den  frie 
Natiu".    Den  er  dog  tydelig  fremtrædende  ved 

1)  St  r  and  plante  r  ne,  der  øiensynlig  ere  bundne  til  Stran- 
den paa  Grund  af  Havvandets  Salte.  Man  finder  dem  (eller  nær- 
staaende  Former)  igjen  paa  Steder,  der  ligge  langt  fra  Havet,  men 
hvor  Jordbunden  er  saltholdig.  Salsola  Kali  og  Glaux  maritima 
f.  Ex.,  som  ere  os  saa  vel  bekj endte  fra  vore  Strandkanter,  fore- 
komme ifølge  Hooker  og  Thomson  paa  Tibets  Saltstepper  i  flere 
tusinde  Fods  Høide  over  Havet.  Det  er  ligeledes  utvivlsomt  de 
i  Havets  Vand  opløste  Salte,  der  bidrage  til  at  neppe  en  eneste 
Art  er  fælles  for  salt  og  fersk  Vand.  Selv  enkelte  Strandplanter 
kunne  dog  ved  Dyrkning  optage  Kali  istedenfor  Natron  uden  til- 
syneladende  at  forandres  eller  lide  derved. 

2)  ved  enkelte  Ugræsplanter  (især  Cruciferæ)  og  Soparter, 
der  tiltrænge  en  kvælstofrig  Jordbund. 

3)  og  endelig  ved  de  rigtignok  faa  og  til  og  med  for  en  stor 
Del  tvivlsomme  „b  od  ens  te  te"  Arter,  som  ovenfor  ere  opregnede. 

Den  Omstændighed,  at  der  er  saa  yderst  faa  Arter,  som  i 
Norge  udelukkende  ere  bundne  til  Lerskiferne  og  Kalkstenene, 
kunde  synes  at  staa  i  Strid  med  den  Paastand,  som  jeg  i  Begyn- 
delsen  af  min  Afhandling   har   fremsat,    nemlig   at  Vegetationen  i 


2(> 

(le  siluiiskc  E^ne  for  Phanerogamernes  Vedkommende  er  laingt 
rigere  end  ellers.  Man  vil  imidlertid  let  overtyde  sig  om  Sand- 
heden heraf  selv  ved  Excnrsioner  inden  Christianiafioraens  Oni- 
raade.  Saaledes  vil  man  tinde  en  himmelvid  Forskjel  mellem  den 
fattige  Flora,  som  er  raadende  paa  Granitklipperne  ved  Bunde- 
fjorden,  og  den  rige  Afvexling  af  Planteformer,  som  især  i  de 
høiere  nndersiluriske  og  i  de  oversiluriske  Etager  smykker  Asker- 
landets,  Næsøens,  Brøndøens,  Malmøens  o.  fl.  Steders  Klipper. 
Da  de  øvrige  Forhold  paa  disse  Steder,  der  have  samni^  Klima 
og  ofte  samme  Exposition,  ere  ensartede,  kan  denne  forskjellig- 
artede Vegetation,  efter  hvad  der  ovenfor  er  anført,  vanskelig 
bero  paa  andet  end  Bergarternes  i)hysiske  Egenskaher. 

Disse  ndøve  en  mange  Gange  væsentligere  Virkning  end  de 
chemiske.  Dette  kan  man  allerede  slutte  ved  at  sammenligne 
Vegetationen  paa  tørre  og  fugtige  Steder.  Der  er  langt  større 
Forskjel  mellem  Vegetationen  paa  en  tør  og  fngtig  Granitbund 
end  mellem  Vegetationen  paa  tørre  Granit-  og  Kalkberge. 

Som  de  vigtigste  physiske  Egenskaber  ved  Underlaget  kunne 
nævnes:  1)  den  større  eller  mindre  Lethed,  hvormed  en  Bergart 
forvitrer  paa  mechanisk  Vei;  2)  om  Underlaget  er  komi)akt  eller 
porøst;  3)  om  det  let  giver  Slip  paa  Våndet  eller  om  dette  van- 
skelig eller  aldeles  ikke  kan  gjennemtrænge  det;  4)  Underlagets 
Evne  til  at  opvarmes  og  fastholde  Varmen;  5)  Underlagets  Farve 
(mørkt  eller  lyst),  —  altsammen  Egenskaber,  som  indl)yrdes  mer 
eller  mindre  afhænge  af  hverandre. 

P'orsaavidt  som  Underlagets  chemiske  Bestanddele  have  nogen 
Indtlydelse  paa  disse  i)hysiskc  Forhold,  vilje  de  derved  virke  paa 
Vegetationen,  men  denne  Indllydelse  bliver  isaafald  kun  paa 
anden  Haand.  Der  er  saaledes  mange  Planter,  som  for^etrække 
Sand-  eller  Lerbund  fremfor  enhver  anden,  men  dette  er  ikke 
fordi  de  optage  Lerjorden  og  Kiselsyren,  der  ere  uopløselige,  men 
fordi  disse  Stoffe  betinge  visse  physiske  Forhold,  der  ere  Planterne 
tjenlige. 

Imidlertid  synes  ikke  altid  disse  physiske  Egenskaber  at  staa 
i  noget  bestemt  Forhold  til  de  chemiske  Bestanddele,  der  sam- 
mensa'tte  Underlaget.      De  lagdelte  Bergarter,   hvad   enten,  de  nu 


27 

ere  Glimmerskifere  eller  kalkholdijjje  Lerskifere.  især  de  meget 
tyndskifrjfie,  snuildres  lettere  op  end  de  massive.  Marmor  og 
Kvartsit  forvitre  meget  vanskeligere  end  Kridt  og  Sandstcn,  der 
indeholde  de  samme  Bestanddele.  Denne  mechaniske  Forvitring 
maa  igjen  understøtte  den  chemiske.  Af  den  athænger  ogsaa  Un- 
derlagets Evne  til  at  fastholde  P'ugtiglieden.  Denne  befordres  af 
massive  Bergarter,  medens  de  løse  forvitrende  Lerskiferberge  altid 
ere  særdeles  tørre. 

L.  Pfaundler*)  bar  imdersøgt  Varmekapaciteten  bos  forskjellige 
Jordarter.  Han  bar  fiindet,  at  de  biimusfattige  og  mindst  vand- 
holdige  Jordarter  besidde  den  laveste  specifike  Varme  uanseet  om 
de  bovedsagelig  dannes  af  Silikater  eller  Kalkjord,  med  andre  Ord, 
at  Jordbundens  Mineralbestanddele  ndøve  ringe  Indflydelse  paa 
Varmeforholdene,  medens  to  andre  Factorer,  Humus-  og  Vand- 
gebalten  træde  i  Forgrunden. 

At  saaledes  Vegetationen  ])aa  Bergarter  af  omtrent  samme 
cbemiske  Sammensætning  men  med  forskjelligartede  pbysiske  Egen- 
skaber kan  være  meget  forskjellig,  er  indlysende,  medens  derimod 
Bergarter  af  forskjelligartet  cberaisk  Beskaifenbed  men  med  ens- 
artede pbysiske  Egenskaber  i  Almindeligbed  maa  kunne  nære  en 
nogenlunde  ensartet  Vegetation. 

Paa  Fjeldreiser  i  Valders,  Sogn  og  Lom  bar  jeg  saaledes 
overalt  paa  de  løse  og  let  forvitrende  Lerglimmerskifere  fundet 
en  særdeles  rig  og  afvexlende  Flora,  medens  Vegetationen  paa 
den  vanskelig  forvitrende  Gneis,  altid  er  meget  ensformig,  og  det 
endskjønt  disse  Bergarter  i  cbemisk  Henseende  ere  meget  lige**). 


Eruptivernes  og  Gneisens  pbysiske  Forbold  ere  almindeligvis 
miiKlre  gunstige  for  Vegetationen.  Det  under  Istiden  afglattede 
og  skurede  Fjeld  ligger  mangesteds  i  Dagen  ganske  blottet  for 
Jord  og  Planter;  og  i  de  lave  Indsænkninger,  bvor  Våndet  ei  bar 
Atløb,  danner  der  sig  en  torvagtig,  kold  Jordbund,  som  nærer  en 
ensformig  Vegetation  af  nordisk  Charakter,  bestaaende  af  Carices, 
Scirpus    cæspitosus,    Cornus    suecica,    Polytricba,    Spbagnum arter, 

*)  Cfi-.  Poggend.  Aun.   129  Bind  p.   102  &  ff. 
**)  Cfr.  A.  Blytt  bot.  Keise  i  Valders  pp.  24—26  og  Veg.  ved  Sognefjorden  pp.  40—41. 


28 

Ixubus  Chamæmorus,  Oxycoccos,  Enoi)hora,  Jiiiici,  Carices  o.  1. 
Paa  tørrero  Steder  optræde  andre  Arter  af  nordisk  Udspring,  saa- 
som  Kacomitria,  Cladonia  rhangiferina,  Calluna  vulgaris,  V\iccinia. 
Empetruni  o.  s.  v.  i  saadanne  Masser,  at  de  over  store  Stræknin- 
ger  saagodtsom  udelukkende  bemægtige  sigTerrainetog  udestænge 
næsten  enhver  anden  Vegetation.  Af  denne  Gruud  bliver  Vegeta- 
tionen  ensformig.  Aarsagen  til  dette  Forhold  kan  nu  dels  være  , 
den,  at  disse  Bergarter  ere  aldeles  utjenlige  for  en  stor  Del  Arter, 
eller  ogsaa  den,  at  de  begunstige  hine  i  Masse  optrædende  i  langt 
høiere  Grad  end  de  andre,  som  derfor  paa  Grund  af  hines  selska- 
belige  Tendentser  ville  overmandes.  At  denne  sidste  Forklarings- 
maade  for  en  Mængde  Arters  Vedkommende  er  den  rigtigste,  frem- 
lyser  tilstrækkelig  af  det  forholdsvis  ringe  Antal  Arter,  som  ved 
Christiania  udelukkende  tilhøre  Kalkstenene  og  Lerskiferne.  Og 
saaledes  er  det  da  ikke  at  undres  over,  om  der  paa  ligestore 
Strækninger  af  siluriske  Bergarter  paa  den  ene  og  af  Grundljeld 
og  Eruptiver  paa  den  anden  Side  i  Almindelighed  forekomme  tiere 
Arter  piia  de  første  end  de  sidste. 

Rigdom  paa  Arter  charakteriserer  som  bekjendt  de  varmere 
Egnes  Flora,  medens  Arternes  Antal  aftager  i  de  koldere.  De 
siluriske  Egne  forholde  sig  altsaa  i  denne  Henseende  til  Grund- 
fjeldet  og  Eruptiverne  som  en  sydligere  til  en  nordligere  Egn; 
men  vi  skulle  se,  at  det  ikke  alene  er  Artantallet  men  ogsaa  Ve- 
getationens  Charakter,  som  giver  de  siluriske  Egnes  Flora  et  syd- 
ligere Præg. 

Foråt  vise  dette  bliver  det  nødvendigt  nærmere  at  betragte 
Udbredelsen  af  de  for  Silurformationen  mere  charakteristiske  Arter. 

Sydlige  Arter,   som  i  det  Mindste  i  den   nordlige  Del  af 
deres  Voxekreds  fortrinsvis  eller  udelukkende  fore- 
komme paa  den  siluriske  Formation"^). 

Phleum  phalaroides  Koel.    H.  o.  h.  paa  tørre  Bakker  i  den  sydlige 
lavere  Del  af  Christiania  Stift,  indtil  (i— 800',  saasom  ved  Chri- 

*)  Udbretlclseii  er  for  Norges  Vedkommende  angivet  liovedsai^eli;^  i-fwy  dot  udkomiie 
Bind  af  Blytts  Norges  Flora  og  efter  Blytts  cftcrladtc  Manuscrijiter.  For  Sve- 
riges Vedkommende  er  Ilartmans  Flora  benj-ttet. 


29 

stiania,  paa  nedre  Romerige,  Ringerige,  ved  Eidsfos  o.  s.  v. 
Angives  for  andre  Steder,  endog  for  Throndhjem;  men  disse 
Angivelser  ere  tvivlsomme.     1  Sveriges   sydlige  Del  til  Geile. 

Poa  Langeana  Rchb.     Christiania  og  Toten. 

Brachypodium  silvaticum  R.  S.  I  de  mest  begunstigede  Egne  af 
de  3  sydlige  Stifter.  Den  har  paa  Østlandet  sin  Nordgrændse 
ved  Christiania.     Sydsverige  til  Upland. 

Bronius  erectus  Huds.    Kun  ved  Christiania.    Sydsverige  til  Upland. 

Allium  carinatum  L.     Kun  ved  Christiania.     I  Sverige  kun  i  Skaane. 

Corvisartia  Helenium  Merat.  H.  o.  h.  i  de  sydlige  lavere  Dele  af 
Christianssands  og  Christiania  Stifter.  Den  har  sin  Nord- 
grændse paa  Silurformationen  paa  Ringerige  og  i  Asker.  I 
Sveriges  sydlige  Provindser:  Skaane,  Blekinge,  Smaaland, 
Bohuslen,  Halland  og  Ølånd,  op  til  Roslageu. 

Carlina  vulgaris  L.  Sillejord  ved  Raatune,  Laurdal,  Brevig,  Pors- 
grund,  Langesund,  Aggerøen,  Langø  ved  Holmestrand,  Chri- 
stiania (til  Liggeren  i  Nordmarken),  Ringerige  og  Helgøeu 
(dens  Nordgrændse'?).     Sydsverige  til  Gefle. 

Carduus  acanthoides  L.  Ved  Mandal  og  Christiania,  hvor  den  har 
sin  Nordgrændse.  I  Sveriges  sydligste  Egne:  Skaane,  Ble- 
kinge, Halland,  Kalmar,  Gotland. 

Cirsium  acaule  All.  Kun  ved  Christiania  (og  i  Sillejord?).  Syd- 
sverige til  Upland  og  Nerike. 

Hieracium  sabaudum  L.  Kun  ved  Christiania,  hvor  den  synes  at 
være  vildtvoxende.     I  Sverige  kun  forvildet  ved  Upsala. 

Hyssopus  officinalis  L.  Christiania  og  Hamar  (Stud.  N.  Wulfsberg), 
udentvivl  fra  gammel  Tid  forvildet. 

Stachys  arvensis  L.  Hvaløerne,  Eidsfos,  Christiania,  (Throndhjem?). 
Sverige:   Skaane,  Halland,  Blekinge,  Smaaland,  Bohuslen. 

Melampyrum  cristatum  L.  Jomfruland,  Bollærene,  Christiania, 
Skydsmo.     Sydsverige  til  Dalarne. 

Anagallis  arvensis  L.  Arendal,  Mandal,  Hvaløerne,  Nøtterø,  Bollærene, 
Asker,  Christiania.     Sydsverige  til  Sødermanland  og  Vermland. 

Libanotis  montana  All.  Holmestrand,  Christiania.  Sverige:  Smaa- 
lands  østre  Del  til  (xestrikland,  Skaane,  Vestmanland,  Øster- 
gøtland,  Ølånd  og  Gotland. 


30 

Pulsatilla  i)nitfiisis  Mill.  har  sin  Nordgrændse  ved  Christiania; 
i  «tørste  Mængde  paa  Sand  paa  Sandøen  ved  Færder.  Sve- 
rige: Skaane,  Blekinge,  Smaaland,  Østergøtland,  Vestergøtland, 
Sødernianland,  Ølånd,  Gotland. 

Glauciuni  luteuni  Scop.  Mandal,  Langesund.  Lille  Sandø,  Hval- 
øerne,  Christiania.     Sverige:  Bohuslen. 

Ilesperis  tristis  L.     Kun  ved  Christiania. 

Alyssuni  calycinuni  L.  Kun  ved  Christiania.  I  Sverige  fra  Syd 
til  Verndand  og  LTpland. 

Reseda  lutea  L.    Kun  ved  Christiania.    I  Sverige  til  Gefle  (forvildet). 

R.  Luteola  L.  Kun  ved  Christiania.  Sverige:  Skaane,  Blekinge, 
Halland,  Bohuslen,  Smaaland,  Ølånd,  Gotland,  ellers  kun  for- 
vildet eller  paa  Ballast. 

Viola  odorata  L.  Kun  ved  Christiania  (og  i  Hardanger  V).  Sverige: 
vild  paa  Ølånd,  forresten,  sandsynligvis  forvildet,  lige  til  Getie.  J 

Euphorhia  palustris  L."  Fra  Christianssand  og  Arendal   nordover  ^ 
til  Christiania.      Sverige:    Gotland,  Ølånd,  Bohuslen,    (Skaane 
og  Halland '?). 

Mercurialis  perennis  L.  Paa  Vestkysten  til  den  sydlige  Del  af 
Bergens  Stift.  Har  paa  Østlandet  sin  Nordgrændse  paa  det 
angivne  Voxested  i  Asker.     Sverige  til  Roslagen. 

Fragaria  collinaEhrh.     Holmestrand,  Skien,  Christiania,  mod  Nord 
til  de  siluriske  Egne  paa  Eger,  Land,  Ringerige,  Toten,  Hede- 
marken og  Helgøen.    Efter  mindre  paalidelige  Kilder  i  Spyd-  | 
berg  og  Gudbrandsdalen.     Sverige  fra  Syd  til  Nordre  Upland, 
Vestmanland,  Nerike,  Dalsland. 

Ononis  campestris  Koch.  et  Ziz.  Kun  ved  Christiania.  Sverige: 
Skaane,  Gotland. 

0.  arvensis  L.  Mandal,  Arendal  o.  s.  v.  op  til  Christiania.  Sverige: 
Skaane  til  Up]il;i)id.     Medelpad. 

Trifolium  montanum  L.  Kun  ved  Christiania.  Sverige  til  Gestrik- 
land  især  i  de  østi'e  Provindser. 

Asparagus  offieinalis  L.     Tønsberg,  Christiania.      Sverige  fra  Syd  | 
til  Uidand. 

Eiythi-æa  littoralis  Fi".  Fra  Arendal  og  Fredriksstad  nordover  til 
Christiania.     Sverige  fra  Skaane  til  Bohuslen  og  Gestriklaud. 


Bl 

Echiiim  viilgare  L.  Fra  Christianssaiid  li.  o.  h.  til  Christiania, 
Eger  og  Ringerige,  mod  Nord  hyppigst  i  de  siluriske  Egne. 
Sverige:  fra  Skaane  til  Vesterbotten,  nieu  sjelden  nordfor 
Mælaren. 

Verbascuni  thapsiforme  Schrad.  Kun  ved  Christiania.  Sverige: 
Skaane,  Sniaaland,  Stockholm,  Ølånd. 

Cornus  sanguinea  L.  Hvaløerne,  Drøbak,  Langesund,  Brevig,  Pors- 
grund,  Skien,  i  Mængde  ved  Frierfjorden;  den  har  sin  Nord- 
grændse  ved  Christiania  og  paa  Ringerige.  Sverige:  Skaane 
til  Østergøtland  og  Vestergøtland. 

Viola  hirta  L.  Skien,  Fossum,  Christiania,  Feuten,  (Gudbrandsdalen, 
Ringerige,  Lands  Præstegaard  o.  s.  v.  Sverige:  Skaane  til 
Upland,  Medelpad,  Vestmanland  o.  s.  v. 

Setaria  viridis  P.  B.  I  Landets  sydlige  Del  især  paa  sandige  Ste- 
der h.  0.  h.  f.  Ex.  ved  Laurvig,  Sandø,  Tjømø,  Hvaløerne,  Chri- 
stiania, Eger,  Ringerige,  Ringsager  og  nordover  til  Hunthorp 
i  Froen  700'  o.  H.     Sverige:  Skaane  til  Upland. 

Brachypodium  pinnatum  P.  B.  Christiania  og  Hamar  Stifter  til 
Slidre  og  Froen.     Sveriges  sydlige  og  mellemste  Dele. 

Anthemis  tinctoria  L.  har  sin  Nordgrændse  ved  Lister,  Vigersund 
paa  Modum  og  Christiania.     Sveriges  sydlige  og  mellemste  Dele. 

Inula  salicina  L.  Hvaløerne,  Rødnes;  forøvrig  kun  i  de  siluriske 
Egne,  hvor  den  har  sin  Nordgrændse:  Christiania,  Ringerige, 
Vang  i  Jevnager  mod  Nord  til  Hornsberget,  Modum,  Holme- 
strand, Brevig,  Skien  og  Langesund.  Sverige:  Skaane  til  Upp- 
lund.  Dalarne,  Nerike. 

Galium  Mollugo  L.  Arendal,  Christianssand,  Moss,  Holmestrand, 
Soon,  Christiania  og  Østmodum,  hvor  den  har  sin  Nordgrændse. 
Syd-  og  Mellemsverige. 

Lonicera  Xylosteum  L.  I  den  sydlige  og  østlige  Del  af  Landet 
indtil  Brandvold  i  CJudbrandsdalen.  Sverige:  Skaane  til  Aan- 
germanland, 

Nepeta  Cataria  L.  Laurvig,  Christiania,  Hamar  (dens  Nordgrændse). 
Sverige  til  Upland,  Vestmanland  og  Vermland. 

Leonm-us  Cardiaca  L.  Tvedestrand,  Laurvig,  Ulefos,  Helgeraaen,  Hol- 
den, Skien,  Drøbak,  Christiania,  Eger.     Syd-  og  Mellemsverige. 


32 

Tliymus  Cliamædrys  Fr.  Sælø  i  Bergens  Stift,  Drøbak,  Christiania, 
Asker,  Gjællebæk,  Gran,  mangesteds  nær  Hornskleven,  Land, 
Stange  paa  Hedemarken,  Eidsfos;  altsaa  især  i  de  siluriske 
Egne.  Hartmann  opgiver  Gudbrandsdalen  og  Helgeland.  Det 
sidste  Voxested  anser  jeg  for  tvi  vi  somt.  Sverige:  Skaane,  Ble- 
kinge,  Smaaland,  Sødermanland,  Stockholm. 

Convolvolus  arvensis  L.  Ikke  sjelden  i  de  lavere  østlige  Dele  af 
Ghristianssands  Stift  og  i  Christiania  Stift,  fra  Mandal  og  Hval- 
øerne  til  Eger,  Ringerige  og  Christiania;  den  har  sin  nordlige 
Griendse  i  siluriske  Egne.  Sverige:  Skaane  til  Sundsvall,  Da- 
larne, Bohuslen,  Ølånd,  Gotland. 

Veronia  spicata  L.  Spydberg,  Christiania,  (Nordfjord?).  Syd-  og 
Mellemsverige  til  Uppland  og  Nerike. 

Monotropa  Hypopithys  L.     Christiania.     Syd-  og  Mellemsverige. 

Lepidium  campestre  R.  Br.  Fra  Christianssand  mod  Nord  til  Chri- 
stiania.    Syd-  og  Mellemsverige. 

Rhamnus  catharticus  L.  I  den  sydøstlige  lavere  Del  af  Christians- 
sands  og  Christiania  Stifter.     Syd-  og  Mellemsverige. 

Spiræa  Filipendula  L.  har  sin  Nordgrændse  ved  Christiania.  I 
Sverige  til  Gestrikland  og  endog  i  Umeaa  Lapmark. 

Medicago  lupulina  L.  H.  o.  h.  i  Christianssands  og  i  Christiania 
Stifter  til  Ringerige  og  Christiania,  mod  Nord  især  i  de  silu- 
riske Egne. 

Campanula  Trachelium  L.  Fra  Flekkefjord  og  Fredrikshald  op  til 
nordenfor  Christiania;  den  har  overalt  sin  Nordgi-ændse  i  silu- 
riske Egne  f.  Ex.  paa  Eger,  i  Sylling,  paa  Ringerige  op  til  Horns- 
kleven i  Land.     I  Sverige  fra  Syd  til  Gestrikland,  Medelpad. 

Cynoglossum  officinale  L.  I  de  sydøstlige  lavere  Dele  af  Landet 
fra  Christianssand  opover  mod  Øst,  mod  Nord  især  i  siluriske 
Egne  indtil  Ringel)o.     Syd-  og  Mellemsverige. 


I 


i 


F.  W.  Areschoug  har  i  sin  Afliandling  om  ,,Skandinaviska  vege- 
tationens  historia^'  for  Sveriges  Vedkommende  paavist,  at  Vegeta- 
tionen  paa  Silurformationen  har  en  sydligere  Charakter  end  ellers, 
og  at  dette  er  Tilfældet  ogsaa  i  Norge,  fremgaar  af  det  ikke  ube- 
tydelige Antal  Planter,  hvis  nordligste  Grændser  falde  i  de  siluriske 


33 

Egne.  Flere  af  dem  findes  i  Christianssand  Stifts  varmeste  Egne 
paa  Gneis  eller  Granit,  medens  de  i  Christiania  og  Hamar  Stifter, 
hvor  de  have  sine  Nordgrændser,  fortrinsvis  eller  udelukkende 
holde  sig  paa  tørre,  varme  Kalk-  og  Lerskiferberge.  De  Arter, 
der  foretrække  Silurformationen,  mangle  næsten  uden  Undtagelse 
iKystegnene  vestenfor  Lindesnæs,  hvilket  synes  at  vise,  at  de  til- 
trænge  en  stærk  Sommervarme. 

Paa  Grundfjeldet  og  Eruptiverne  forekomme  vistnok  ogsaa  en 
Del  Former,  som  ikke  egentlig  kunne  siges  at  være  af  nordisk 
Charakter;  men  disse  ere  for  en  stor  Del  Planter,  der  ere  hj^ppi- 
gere  paa  Vestkysten  end  i  Østlandets  mere  continentale  Egne  og 
som  for  en  Del  tiltrænge  forholdsvis  mindre  Sommervarme,  saasom 
Blechnum  Spicant,  Lycopodium  inundatum,  Cynosurus  cristatus, 
Carex  pulicaris,  Rhynchospora  alba  og  fusca,  Narthecium  ossifra- 
gum,  Senecio  silvaticus,  Drosera  intermedia,  Taxus  baccata,  Loni- 
cera  Periclymenum,  HederaHelix,  Nordgrændsen  for  flere  af  disse 
Arter  synes  at  bestemmes  ikke  ved  Sommervarmen  men  ved  Vin- 
terkulden, som  udelukker  dem  fra  Egne,  hvor  Sommervarmen  endnu 
er  mer  end  tilstrækkelig,  og  mange  af  dem  gaa  derfor  længere 
mod  Nord  i  Vestlandets  Kystegne  end  paa  Østlandet. 

Men  ogsaa  paa  Grundfjeldet  og  Eruptiverne  findes  stundom 
især  nær  Grændserne  af  Silurformationen  en  rigere  og  mere  syd- 
lig Flora  end  ellers.  Hvor  Gneisklipper,  der  vende  mod  Solsiden, 
skraane,  saaat  Våndet  har  hurtigt  Afløb,  finder  man  undertiden  en 
Flora,  som  har  nogen  Lighed  med  Silurformationens.  Et  Bevis 
herpaa  levere  de  nedre  Dele  af  Bergskraaningerue  langs  Liabro- 
chausseen  mellem  Kongshavn  og  Bækkelaget.  Her  findes  en  hel 
Del  Planter,  som  ellers  ved  Christiania  sjelden  findes  udenfor 
Silurformationens  Omraade,  saasom  Berberis  vulgaris,  Rhamnus 
catharticus,  Aquilegia  vulgaris,  Lithospermum  officinale,  'Epipactis 
atrorubens,  Inula  salicina,  Poa  compressa,  Lonicera  Xylosteum  og 
Orobus  niger. 

Under  de  bratte  Porphyrvægge  i  Asker,   Bærum,   Sylling   og 

ved  Holsfjorden  ere  høie  Urer   af  nedramlede  Stykker   ophobede. 

I  de  Urer,  der  vende  mod  Solen,   hersker  paa  klare  Sommerdage 

3 


34 

en  brændende  Hede  under  de  høie  Fjeldmure.  Nederst,  hvor  Uren 
gjerne  er  dannet  af  grovere  Materiale,  er  den  nøgen,  og  der  findes 
kun  smaa  Moser  og  Lavarter  paa  Stenene;  men  høiere  oppe  lige 
under  Fjeldvæggene,  hvor  Stenene  og  Gruset  er  finere,  skygge 
tætte  Krat  af  Løvtræer,  som  ville  have  det  varmt  og  lunt,  saasora 
Alm,  Lind  og  Sølvasald  (Sorbus  Aria)  over  en  rig  og  afvexlende 
Flora  af  sydligere  Planteformer,  hvoriblandt  enkelte  af  vore  sjeld- 
nere Arter,  saasom  Vicia  pisiformis  (Skouumaasen),  Bromus  asper, 
Festuca  silvatica,  Geranium  lucidum  o.  fl.*).  De  Urer,  hvor  Au- 
gitporphyren  raader,  og  som  allerede  i  Frastand  ved  deres  blaa- 
sorte  Farve  adskille  sig  fra  de  lyse  Feldspaturer,  synes  i  botanisk 
Henseende  at  være  de  interessanteste.  Disse  Urers  Vegetation 
viser  tilfulde,  hvilken  vigtig  Rolle  Bergarternes  physiske  Egenska- 
ber spille.  Her,  hvor  Naturen  ved  Nedstyrtningen  har  sørget  for 
at  knuse  de  haarde  Klipper  til  fint  Grus,  frembringer  Porphyren 
en  Vegetation,  som  har  storLighed  med  den  Vegetation,  som  man 
ellers  pleier  at  træffe  paa  de  opsmuldrede  Kalkstene  og  Lerskifere, 
hvor  de  physiske  Forhold  ere  omtrent  de  samme. 

Alt  dette  viser  tilstrækkelig,  at  Planterne  ikke  alene  ere  af- 
hængige  af  Luftens,  men  ogsaa  af  Jordbundens  Temperatur  og  at 
en  tør  og  varm  Jord,  saadan  som  man  især  finder  den  paa  vore 
Lerskifer-  og  Kalkberge,  for  en  Del  kan  erstatte  Varmen  i  Luften. 


*)  Jeg    kan    ikke    noksom    anbefale    Baadanne  Urer    til  Botanikernes  Undersøgelse. 
Ogsaa  i  Sogn  har  jeg  fundet  deres  Flora  over  al  Forventning  interessant. 


Christlaniatloraens  Phanerogamer  og  Breper. 


Tegn  og  Forkortelser  anvendte  i  Floraen. 

*  foran  Artsnavnet  betegner,  at  den  ei  er  optagen  i  Bl.  Enuin. 

Bl.  N.  Fl.  =  Blytt  Norges  Flora  Iste  Del. 

Bl.  Enum.  =  Blytt  Enumeratio  plantarum  vascularium,    quæ  circa  Christianiam 
spon  te  nascuntur.  ^ 

Fl.  D.  =  Flora  Danica. 

Sv.  Bot.  =  Svensk  Botanik. 

Engl.  Bot.  =  English  Botany. 

Rehb.  D.  Fl.  =  Reichenbach  Deutschlands  Flora. 

Rchb.  Ic.  =  Reichenbach  Iconographia  botanica. 

H.  N.  =:  Fries  Herbarium  normale. 

Sturm  D.  Fl.  =  Sturm  Deutschlands  Flora. 

Lindeb.  H.  Sc.  =  Lindeberg  Hieracia  Scandinavica  exsiccata. 

Anders.  =  N.  Andersson  Cyperaceæ  et  Gramineæ  Scandinaviæ. 

H.  =  Hefte. 

f.  =  Figur. 

p.  =  Pagina. 

I.  c.  =  loco  citato. 

m.  =  meget. 

tem.  =  temmelig. 

alm.  =  alniindelig. 

sj.  =  sjelden. 

!  betyder,  at  jeg  selv  har  fundet  Planten  paa  det  angivne  Voxested. 

Naar  Intet  anføres  angaaende  Fiuderen,  er  Voxestedet  angivet  af  Prof.  Blytt. 
NB.     Kun  enkelte  af  de  mere  afvigende  Varieteter  ere  anførte. 

Equisetaceæ  DC. 

1.  Equisetum  armnse  L.     Fl.  D.  2001.     Fugtig  Lerbund  alm. 

2.  E.  pratense  Ehrh.    Fl.  D.  1770.     Skoveiige,  Skove  alm. 

3.  E.  sihaticnm  L.     Fl.  D.  1182.     Enge,  Skove  alm. 

4.  E.  prtlustre  L.    Fl.  D.  1183.    Fugtige  Steder  alm. 
*5.    E.  flumatile  L.    Fl.  D.  1184.    Vand  tem.  alm. 

-  p  limosum  (L.).    H.  N.  11,  98.     Sumpige  Steder  alm. 
6.    E.  hiemale  L.     Fl.  D.'  1409.      Skove  tem.   sj.:    Grefsenaasen, 


36 

Baankjern,  Stabæk;  Lysager,  Sandvigselven  (N.  Wulfsberg); 
under  Bergsfjeldl  Padderudl  Tømter  (Moe). 

Polypodiaceæ  R.  Br. 

7.  Polypodium  viilgare  L.     Fl.  D.  1060.     Bergsprækker  alm. 

8.  P.  Phegopteris  L.     Fl.  D.  1241.     Skove  alm. 

'  9.  P.  rhwiicum  L.  Fl.  D.  2607.  Nordmarken  og  Krogskoven 
(omtr.  1000'— 1500'):  Kikud  (Cand.  med.  Lindboe)!  Skovene 
ved  SandungenI  Kirkebergetl  Opkuven!  mellem  Lyse  ogHeg- 
gelivandenel  Slorene  mellem  Tverelven  og  Langevandl 

10.  P.  Dryopleris  L.     Fl.  D.  1943.     Skove  alm. 

§  Robertianum  Hoffm.  Fl.  D.  Suppl.  41.  P.  calcareum  Sm. 
Bl.  Enura.     Skove  tem.  alm. 

11.  Woodsia  ilvensis  R.  Br.     Fl.  D.  2186.     Bergsprækker  alm. 

12.  W.  hyperborea  R.  Br.    H.  N.  12,  97.    Bergsprækker  tem.  alm. 

13.  Aspidium  Lonchilis  Sw.  Fl.  D.  497.  Skove,  Urer  tem.  sj.: 
Kolsaas,  Sandvigen;  Bergsfjeld  (Wulfsberg),  Skouumaas  I  Pad- 
derudelven  (paaKalk)!  Ullern  (R.  Collett);  Nordmarken:  Mel- 
lemkollenl  Slagteren!  Svartorsæteren,  AskengenI  Sandungen 
(R.  Collett),  Kirkeberget!  Smeddalen  under  Opkuven! 

14.  A.  aculeatuin  L.  a  vulgare  Gr.  o.  Godi'.  M.  sj.:  Urerne  under 
Bergsfjeld! 

^  angulare  Gr.  o.  Godr.  Fl.  D.  2559.  A.  aculeatum  Roth. 
Bl.  Enum.  Ulændte  Skove  tem.  sj.:  Mærradalen,  Ullernaasen; 
Sandvigselven  omtr.  |  Fjerding  fra  Sandvigen!  Kolsaasen; 
Stokkerelven !  Skouumaas  ovenfor  Solstad  og  Semsvandet! 
Foden  af  Bergsfjeld!  Vardekollen  (Wulfsberg). 

15.  PolyslichwnThehjpteris  Roth.  Fl.  D.  760  (mindre  god).  Sumpige 
Steder  tem.  sj.:  Østensø,  Nøkkelvand,  Lysagerkjern,  Vold,  Dæh- 
livand,  Næsøen;  Brøndøen!  Semsvand!  Padderud!  Gjellebæk. 

16.  P.  Filix  mas  Roth.     Fl.  D.  2740.     Skove  alm. 

17.  P.  crisiatunu  Uoth.  Fl.  D.  1591.  Sumpige  Skove  sj.:  Lysa- 
gerkjern, Dælilivand,  Kjensrudkjern  ved  Stabæk,  Vold,  Næs- 
øen, Foden  af  Grefsenaasen,  Østensø. 

18.  P.  spitmlosum  DC.    Fl.  D.  707.     Skove  alm. 


37 

19.  P.  spinnlosum'-^  dilatainm  Hartm.     Fl.  D.  759.     Skove  alm. 

20.  Cystopteris  fragilis  Bernh.     Fl.  IX  401.     Bergsprækker  alm. 

21.  Asplenium  Filix  feniina  Bernh.     Fl.  D.  2436.     Skove  alm. 

22.  Å.  Trirhomanes  L.     Fl.  D.  119.     Bergsprækker  alm. 

23.  A.  mride  Huds.  Fl.  D.  1289.  Bergsprækker  tem.  sj.:  Gjelle- 
bæk,  Asker  ved  Holmen!  mellem  Esvig  ogMærranesI  Dalen! 
Ravnsborg,  Sandvigen,  Næsøen;  Msérradalen;  Ulvøen  (Moe); 
Bogstadaasen,  Aasene  i  Maridalen. 

24.  Å.  spptenirionale  Sw.     Fl.  D.  60.     Bergsprækker  alm. 

25.  A.  Breynii  Retz.  H.  N.  9,  99.  A.  alternifolium  Wulfen.  Bl. 
Enum.    Bergsprækker  sj.:  Helvig paa Næsodden,  Bækkelaget. 

26.  A.  ruta  muraria  L.    Fl.  D.  190.     Bergsprækker  tem.  alm. 

27.  Pteris  aquilina  L.     Fl.  D.  2303.     Skove,  Braater  alm. 

*28.  Blechntm  Spicont  Roth.  Fl.  D.  99.  Skove  m.  sj.:  Bogstad- 
aasen; mellem  Vagersæteren  og  Heggelioset! 

29.  Struihiopieris  germanico  Willd.     Fl.  D.  169.     Skovdale  alm. 

OpMoglosseæ  R.  Br. 

30.  Botrychium  Lunaria  Sw.  Fl.  D.  18  (venstre  Fig.)  Skovenge 
ei  alm. 

*31.    B.  horealeMMQ.    Fl.  D.  18  (høire  Fig.)    Skovenge  sj.:  Linde- 

rudholtet  (Moe);  Nordmarken  (Normann). 
*32,    B.  rutacenm  Sw.    Fl.  D.  18  (midterste  Fig.).     Torvbund  m.  sj.: 

Abildsømyren  (Moe). 

33.  Ophioglossum  vuJgatum  L.  Fl.  D.  147.  Fugtige  Strandenge 
sj.:  Ostø,  Snarø,  Fornebo;  Brøndø!  Ladegaardsø  (Moe). 

Isoeteæ  Rich, 

34.  Isoéies  hicustris  (L.)  Dur.  Fl.  D.  2742.  Oversvømmede  Vand- 
bredder  sj.:  Hakkloen  og  Fyldingen! 

*35.  /.  echinospora  Dur.  Fl.  D.  2743.  Oversvømmede  Vandbred- 
der  tem.  sj.:  Øiungen  (mellem  Liggern  og  Skar),  Bogstad- 
vand,  Maridalsvand  (Bl.)! 

Anm.  Isoiites  voxer  fremdeles  i  Nøkkelvand,  Lutvand,  Løvkjern;  Vesletlaaten  og 
Storflaaten!!  Jeg  besidder  ei  Exemplarer  fra  disse  Localiteter  og  tør  ei 
angive  Arten. 


38 

Lycopodiaceæ  DC. 

36.  Lyropodinm  Selago  L.     Fl.  D.  104.     Skove  alm. 

37.  L.  inundahnn  L.  Fl.  D.  330.  Oversvømmede  Myrer  tem.  sj.: 
Skoklefaldvand ;    Nordmarken:    Aborkjern    ovenfor  Ulevold- 

'    sæteren  I   Finkjern  ved  Tømter  (Moe),  Liggerkalven  1  Bonna  I 
Helgeren ! 

38.  L.  onnotinum  L.     Fl.  D.  127.     Skove  alm. 

39.  L.  complimatum  L.  Fl.  D.  78.  Skove  tem,  sj.:  Egeberg  mel- 
lem  Jomfrubraaten  og  Bækkelaget,  Ryenbergene  nær  Abild- 
sø,  Ris,  Raadalen,  Sognsvand;  Lutvand  (Moe);  Maridalen; 
mellem Helgeren  ogFaarkjern  (Moe);  Burudvand  (AVulfsberg). 

40.  L.  clcwatum  L.    Fl.  D.  126.     Skove  alm. 

41.  SelngineUa  spinuhsa  Al.  Br.  liycopodium  selaginoides  L.  Bl. 
Enum.  Fl.  D.  70.  Myrer,  fugtige  Skovenge  sj.:  mellem  Gro- 
rud og  Nittedalen;  Nordmarken  fleresteds,  saasom  ved  Lig- 
gern,  Svartors æteren  I   Blankvand!  Myraas!  Finkjern  o.  s.  v.  . 

Grramineæ  Juss. 

42.  Alopecurus  prntensis  L.     Fl.  D.  1985.     Enge  alm. 

43.  A.  geniculatus  L.     Fl.  D.  861.     Fugtige  Steder  alm. 

44.  A.  fukms  Sm.    Fl.  D.  1804.    Fugtige  Steder  alm. 
*45,    A.  agrestis  L.    Fl.  D.  697.    Nedlagte  Ågre,  dyi^kede  Enge  sj. 

Universitetet!  Ruseløkken;  lillevold  og  Oslo  (Moe). 

46.  PhJewn  prateme  L.     Fl.  D.  1984.     Enge  alm. 

47.  P.  alpinumL.  Anders,  f.  131.  Subalpine  Skovenge  sj.:  Asker, 
Krogskoven;  Nordmarken  alm.  saasom  ved  Kamphaug,  Goslun- 
gen,  Mellemkollen;  Blankvandsbraaten  1  Helgershøiden!  Hak- 
kloen!  Sandungen!  Lille  Sandungen!  KatnosenI  Aagaardsli! 
Langelivandl  mellem  Lyse  og  Heggelivandl 

48.  P.  phalaroides  Hoel  Fl.  D.  531.  P.  Boelimeri  Wib.  Bl.  Enum. 
Tørre  Bakker  og  Berge  paa  Kalken  og  Lerskiferne  alm. 

49.  Phalaris  arundinacea  L.  Fl.  D.  259.  Fugtige  Steder,  Vand- 
bredder  alm. 

50.  Holens  lanatus  L.  Fl.  D.  1181.  Enge  sj.:  Hovedøen,  Sørlies 
Løkke  ovenfor  Tøien;  Bøgeløkken!  Bækkelaget  ved  Alfheim! 


39 

51.    Hierochlon  borealis  R.  S.     Fl.  D.  963.     H.  oclorata  Vahl.     Bl. 

Enum.    Fugtige  Steder,  Strandkanter  tem.  alm, 
53.    Anthoxnnthum  odnratum  L.     Fl.  D.  666.     Enge  alm. 

53.  Milimn  effusiim  L.     Fl.  D.  1143.     Skove  alm. 

54.  Setitria  viridis  P.  B.  Fl.  D.  852.  Tørre  Bakker,  dyrkede  Ste-- 
der  tem.  sj.:  Vækkerø,  Frogner,  Malmøsund,  Liabrochaiisseen, 
Tøien  ved  de  øvre  Portstuer;  Snarøen!  Gaasøen!  Hesthagen 
ved  Siverstad  i  Asker! 

55.  Catabrosa  aquatica  P.  B.     Fl.  D.  381.     Vaade  Steder  ei  sj. 
*56.    Bli/ftia  mareohns  Fr.     Fl.  D.    Suppl.  1.     Mørke,  skyggefulde 

og  ulændte  Steder  i  Skovene  sj.:  Kirkeberget  ved  Sandungen 
i  en  ulændtSkovli  østenfor  Katnoskjern!  Skoven  paa  Sydsiden 
af  Sandungen  lidt  ovenfor  Dammen  (R.Collett),  under  Aasen 
ligeoverfor  Hakklosagen  paa  Sydsiden  af  Sandungselven  (Moe). 

57.  Agrostis  Spica  venti  L.  Fl.  D.  853.  Ågre,  Veikanter  sj.: 
Vækkerø,  Universitetet  I  Kampen,  Bryggerne  o.  s.  v. 

58.  A.  vulgaris  With.     Fl.  D.  163.    Enge  alm.     Flere  Former. 

59.  A.  alba  L.  Fl.  D.  1623.  A.  stolonifera  (;L.).  Bl.  Enum.  Lidt 
fugtige  Enge,   Strandkanter  o.  s.  v.  under  flere  Former  alm. 

60.  A.  canina  L.  Fl.  D.  1443.  Enge,  fugtige  Steder  under  flere 
Former  alm. 

61.  Calamagrostis  orundinacea  Roth.  C.  silvaticaP.  B.  Bl.  Enum. 
Fl.  D.  1683.    Tørre  skovagtige  Steder  alm. 

62.  C.  ucutifloraFr.  Anders,  f.  105.  Tørre  Ki'at  sj.:  mellem Kongs- 
havn og  Bækkelaget,  Skjærholmen,  Langøen,  Sandvigen. 

63.  C.  Epigeios  Roth.     Fl.  D.  2165.     Tørre  Steder  alm. 

64.  C.  sfnc/rt  Hartm.  Fl.  D.  1803.  Fugtige  Steder  tem.  sj.:  Sten, 
Hovind,  Arveset,  Østensø,  Nøkkelvand,'  Ryenbergene. 

*65.    C.  Uartmanniana  Fr.     Anders,  f.  101.      Grusede,  fugtige  Ste- 
der sj.:  Kjenskjern,  Tutremyren,  Goslungen,  Liggern. 
P  laxior  Bl.     Skaadalen. 

*66.    C.  gracilescens  Bl.      H.   N.    10,    93.      Sumpige   Enge    m.   sj.: 
Ellingsrud. 

*67.    C.  Pseiidophragmites  (Link)  Rchb.     H.  N.  10,  91.     Under  flere 
Former  paa  Skovenge,  Myrer,  ved  Bække  o.  s.  v.  alm. 


40 

*68.    C.  Phragmitoides  Hartm.?    —    latifolia  Bl.  N.  Fl.   p.  91.     Sj.: 

Kamphaug  paa  Braater,  Skaadalen. 
*69.    C.  ruhicunda  Bl.  1.  c.     Fugtige  Steder  sj.:  Abildsømyren,  ved 

en  Bæk  nær  Voxen,  Tømter. 
*70.    C.  nuians  (Saut.)  Rclib.     Bl.  1.  c.  p.  92.     Østensø  (Moe). 
*71.    C.  elaia  Bl.     H.  N.  14,  91.     Sumpige  Krat:  Ellingsrud. 

P  pallidiflora  Bl.     Frognerelven. 
*72.    a  pulchella  (Saut.).    Rchb.  Ic.  f.  1445.     Sj.:    Kamphaug  paa 

en  Braate,  Gjerdsrud  paa  en  Myr. 

73.  C.  lanceolata  Roth.     Anders,  f.  96.    Fugtige  Steder  alm. 

74.  Phragmites  communis  Trin.  Fl.  D.  2464.  Vand,  Strandkanter  alm. 

75.  Aira  cæspitosa  L.     Fl.  D.  240.    Enge,  Skove  alm. 

76.  A.  flexnosa  L.     Anders,  f.  71.    Tørre  Enge,  Bakker  alm. 
*77.    Trisetum  flavescens  P.  B.     Fl.  D.    1507.      Griinings  Have   paa 

Ballast;  tørre  Bakker  ved  Hovind  (Moe).    Muligvis  forvildet. 

78.  A'i)ena  fatna  L.     Fl.  D.  1629.     Ågre  tem.  alm. 

79.  A.  elatior  L.  Fl.  D.  165.  AiTlienatherum  avenaceum  (PB.). 
Bl.  Enum.  Sj.:  Enge  ved  Ladegaarden";  Bogstad  (formo- 
dentlig indført  ved  Græsfrø);  Thorshaugbækken  (IVIoe);  Mel- 
lemtøien!  Strandbredder  nær  Ildjernet;  Nakkebærholmen  ved 
Brøndøen!  Thorbjørnsøen  og  en  Holme  mellem  denne  og 
Fureøen  ved  Brøndøen  I 

80.  A.  puhescens  L.    Fl.  D.  1203.    Tørre  Enge,  Krat  alm. 

81.  A.  pratensis  L.    Fl.  D.  1083.    Tørre  Enge,  Bakker  tem.  alm. 

82.  Triodia  decumbens  P.  B.  Fl.  D.  162.  Torvagtige  Steder  ei 
alm.:  Strandklipperne  fra  Bækkelaget  til  Lian,  mellem  Kongs- 
havn og  Bækkelaget,  Næsodtangen,  Ulvøen,  Ormøen,  Hovind, 
Skar  og  andensteds  i  Maridalen,  Dragonskoven;  Hareholmen 
.og  Leangen  i  Asker! 

83.  Paa  annua  L.     Fl.  D.  1686.     Dyrkede  og  beboede  Steder  alm. 

84.  P.  alpina  L.  Anders,  f.  49.  Under  flere  Former  (cfr.  Bl.  1.  c. 
p.  115)  alm.  paa  tørre  Steder. 

85.  P.  trwialis  L.     Fl.  D.  1685.     Især  paa  fugtige  Steder  alm. 

86.  P.  nemoralis  Wahlenb.  Rchb.  Ic.  f.  1640.  Under  flere  For- 
mer (cfr.  Bl.  1.  c.  p.  118)  alm.  i  Lunde,  Skove  og  Krat. 


41. 

'  87.    P.  cæsia  Sm.     Engl.  Bot.  1719.    Tørre  Steder  m.  sj.:  Mari- 
dalen (Moe). 

88.  P.  serotina  Ehrh.  Fl.  D.  2166.  P.  angustifolia  Rchb.  Bl. 
Enum.     Fugtige  Steder  tem.  alm. 

89.  F.  compressn  L.  Fl.  D.  742.  Tørre  Steder  alm.  især  paa 
Lerskiferne  og  Kalken. 

♦90.    P.  Langeaua  Rchb.  Ic.  Tab.  85  f.  1637.     Tørre,  skyggefulde 
Steder  sj.:  Foden  af  Grefsenaasen,  Ris,  Sandvigen. 

91.  P.  pratensis  L.  Fl.  D.  1444.  Enge  alm.  Flere  Former  (cfr. 
Bl.  1.  c.  p.  129—130). 

92.  P.  hijbrida  Gaud.  Fl.  D.  1924.  'Paa  fugtige  Steder  i  Skove 
og  Krat,  vedBække  tem.  sj.:  Skaadalen,  Mærradalen,  Thors- 
haug,  Hovind,  Lian,  Kløften,  Bogstad,  Gjellebæk,  Sandvigen; 
Stokkerelven  1  Holtebraaten  og  Løknesbraaten  i  Askerl  Sko- 
vene ved  lille  Sandungen !  Movandene  ved  Veien  mellem  Ma- 
ridalen og  Hakedalen. 

93.  Glyceria  aquatica  Sm.  Fl.  D.  920.  G.  spectabilis  M.  K. 
Bl.  Enum.     Vaade  Steder:  Fæstningsgravene  (nu  udryddet). 

94.  G.  fliiitans  Walilenb.    Fl.  D.  2403.    Sumpige  Steder,  Vand  alm. 

95.  G.  plicata  Fr.  Anders,  f.  55.  Sumpige  Steder  m.  sj.:  Myren 
ved  Agerselven  ovenfor  øvre  Fos  (Moe). 

96.  G.  remota  Fr.  Anders,  f.  57.  Movandenes  nordlige  Ende  i 
Maridalen;  ved  en  Bro  over  Elven  mellem  Bjerke  ogVøien 
(Sommerfelt). 

97.  G.  maritima  Wahlb.     Anders,  f.  60.     Strandkanter  tem.  alm. 

98.  G.  distans  Wahlenb.  Fl.  D.  2222.  Fugtige  Steder,  Strand- 
kanter tem.  alm.     Variabel  (cfr.  Bl.  N.  Fl.  p.  136). 

99.  Briza  media  L.     Fl.  D.  258.     Tørre  Enge,  Bakker  alm. 

100.  Melica  nutans  L.     Fl    D.  962.     Tørre  Bakker,  Krat  alm. 

101.  Molinia  cærulea  Mønch.    Fl.  D.  239.     Fugtige,  toiTagtige  Ste- 
der alm.     Variabel  (cfr.  Bl.  1.  c.  p.  140). 

102.  Dactylis  glomerata  L.     Fl.  D.  743.     Tørre  Enge  alm. 

103.  Cynosurus  crisfaius  L.    Fl.  D.  238.     M.  sj.:    Næsodden  paa 
udyi'kede,  torvagtige  Steder  mellem  Christiania  og  Drøbak. 

104.  Festuca  ovina  L.     Fl.  D.  2462.     Tørre  Steder  alm. 


42 

105.    F.  dnrinscula  (L.)  Fr.     Anders,  f.  26.    Tørre  Steder  alm. 
*106.    F.  dumetorum  (L.)  Fr.  H.  N.  5,  97.    H.  o.  h.  paa  Strandkanter. 
Varieteterne  (cfr.  Bl.  N.  Fl.  p.  145)  for  en  Del  almindeligere 
end  Hovedarten,  mellem  Løvskov  og  paa  Strandkanter. 
107.    F   rubra  L.     Anders,  f.  25.    Tørre  græsbundne  Steder  alm.- 
*108.    F.    silvafica   Vill.     Fl.   D.    1145.      Kratbevoxede   Urer   sj.: 
Smeddalen  under  OpkuvenI  Urerne  under  Bergsfjeldl  oven- 
'     for  søndre  Solstad  under  SkouumaasenI 
109.    F.  elatior  L.    Anders,  f.  24.     Græsbundne  Steder  alm. 
*110.    K  /i7fom(  Wahlenb.    Fl.  D.  2463.    Strandkanter  sj.:  Hovedø, 
Fornebo,  Ormø,  Malmø. 
111.    F.  gigmiteaMiW.    Fl.  D.  1630.     Skyggefulde  Steder,  .Krat  sj.: 
Asker  h.  o.  h.,  saasom  vedStokkerelvenI  Mærradalen,  Bæk- 
kelaget. 
*112.    Bronms  asper  L.     Fl.  D.  1382.     Krat,  Stenurer  m.  sj.:  Bakke 

i  Asker  og  fleresteds  i  Urerne  under  Bergsfjeldl  I 
*113.    B.  erectus  Huds.     Fl.  D.   1383.     Krat  m.  sj.:   nær  Mellem- 
tøien  (Moe),  sammen  med  Brachypodium  silvaticum  P.  B. 

114.  B.  secalhms  L.     Fl.  D.  1446.     Ågre  alm. 

115.  B.  ntollis  L.    Fl.  D.  1324.    Ågre,  beboede  Steder  alm. 

116.  B.  arvensis  L.     Rchb.    Ic.   f.  1587.     Sandige  Steder  m.  sj.: 
nedenfor  Kampen  (Moe). 

*117.    B.  tectorum  L.    Fl.  D.   1806.  '   M.  sj.:    Alfheim  ved  Bække- 
laget,  sandsynligvis  indført  ved  Ballastjord. 
118.    Brachypodium  pinnatum  P.  B.     Fl.  D.  2525.     Tørre,  kratbe- 
voxede Steder  ei  alm.  i  Byens  nærmeste  Omegn.  - 

*119.    B.  silvaticum  R.  S.      Fl.    D.    164.     Tørre  Krat  m.  sj.:    nær 
Mellemtøien!  Bakke  i  Asker! 

*120.    Lolium  perenne  h.     Fl.  D.  747.     Hist  og  her  paa  Ballastjord; 
Bøgeløkken. 

121.  C  linicola  Sond.    L.  arvense  With.    Bl.  Enum.    Fl.  D.  1864. 
Ågre  tem.  alm. 

122.  L.  temulentum  L.     Fl.  D.  160.     Ågre  Sj. 

♦123.    Triticum  acufum  Mey.     Fl.  D.  1986.     Strandkanter  sj.:  Mun- 
kedammen,  Vækkerø. 


i 


43 

424.    T.  glaucum  (Desf.)  Fr.  H.  N.  6,  95  D.     Strandkanter  m.  sj., 
sandsynligvis  paa  Orniøen. 

125.  T.  repens  L.  Anders,  f.  4.  Alm.  Ugræs.  Ogsaa  paa  Strand- 
kanter.   Variabel  (cfr.  Bl.  1.  c.  p.  162). 

126.  T.  caninum  Schreb.     Fl.  D.  1447.     Krat  alm. 

127.  Elymus  arenaniis  L.     Fl.  D.  847.     Strandkanter  alm. 

128.  Nardiis  stricta  L.     Fl.  D.  1022.     Skovenge  alm. 

Cyperaceæ  DC. 

129.  Carex  dioica  L.     Fl.  D.  369.     Myrer  alm. 

130.  C.  pulicaris  L.  Fl.  D.  166.  Sumpige  Steder  sj.:  Maridalen 
vedFoden  af  Grefsenaasen,  Baahushøiden,  Lutvand;  Brænds- 
rudkjern  mellem  Asker  og  Gjellebækl 

131.  C.  pauciflora  Lightf.     Fl.  D.  1279.    Myrer  alm. 

132.  a  chordorrkiza  Ehrh.     Fl.  D.  1408.     Myi^er  tem.  alm. 

133.  C.  disticha  Huds.     C.  intermedia  Good.    Bl.  Enum.    Fl.  D. 

1343.     Sumpige  Enge  alm. 

134.  C.  microstachya  Ehrh.  Fl.  D.  Suppl.  28.  Sumpige  Steder 
tem.  sj.:  Egeberg  mellem  Kongshavn  og  Bækkelaget  spar- 
somt, Sten,  Røtvedmarken,  Aurkjern  ved  Ødegaarden,  Stibæk 
ved  Disen;  Grefsenaasen!  Fogstadaasen  ovenfor  Bogstad! 
Sognsvand,   Nordmarken!   Kamphaug,  Kurud  ved  Gjersøen! 

=  135.    C.  hehola  Bl.    Fl.  D.  Suppl.  32.    Myi'er  sj.:   Næsodtangen; 
Grindstuen  ved  Sandbækken  i  Asker! 

136.  C.  muricata  L.    Fl.  D.  1526.     Krat,  Urer  alm. 

137.  C.  vinens  Lam.  Fl.  D.  2608.  Skyggefulde  Steder  især  i 
Løvskove  tem.  alm. 

138.  C.  terethiscvla  Good.  Fl.  D.  1886.  Meget  sumpige  Steder 
ei  alm.:  Bækkelaget,  Hovind,  Vold,  Jonsrud,  Dæhlivand, 
Kjensrudkjern,   Lysagerkjern,   Næsøen  o.  m.  a.  St.  i  Asker. 

139.  C.  paradoxa  Willd.    Fl.  D.  1887.     Sumpige  Steder  tem.  alm. 

140.  C.  heleonastes  Ehrh.  Fl.  D.  Suppl.  31.  Meget  sumpige  Ste- 
der m.  sj.:  Abildsømyren. 

141.  C.  nowegica  Willd.    Anders.  Tab.  4  f.  29.     Sumpige  Strand- 


44 

kanter  sj. :  Pipervigsumpen  (udiyddet),  Malmøen  (sparsomt), 
Næsodtangen. 

142.  C.  leporina  L.     Fl.  D.  1115.     Fugtige  Steder  alm. 

143.  r.  stelhilaia  Good.     Fl.  D.  284.     Myrer  alm. 

144.  r.  elnngata  L.     Fl.  D.  1236.     Sumpige  Steder  tem.  alm. 
*145.    C.  vitilis  Fr.     H.  N.  7,  85.     SkyggefulJe,  noget  fugtige  Ste- 
der i  Skovene  tem.  sj.:    Gaasøen,    Fagervand   paa  Baahus- 
høiden,  Rypekjern,  Bogstadaasen,  Mellemkollen. 

146.  C.  Personii  Sieb.  Anders.  Tab.  4  f.  38.  C.  Gebhardi  Rchb.  Bl. 
Enum.   Lidt  fugtig  torvagtig  Bund  i  Maridalen  og  Nordmarken. 

147.  C.  canescens  L.     Fl.  D.  285.     Fugtige  Steder,  Myrer  alm. 

148.  C.  renwla  L.  (cum  ^  repens  Bl.  1.  c.  p.  202).  Fl.  D. 
370.  Skyggefulde,  fugtige  Steder  sj.:  Næsøen,  Dæhlivand, 
Bækkelaget,  Borrebækken;  under  Bergsfjeldl  Vættakollen 
(Wulfsberg). 

*149.    r.  macilenta  Fr.     Anders.  Tab.  4  f.  35.     Skyggefulde,  fugtige 
Steder  tem.  sj.:  Rypekjern,  Fagervand. 

150.  C.  tenella  Schk.  Anders.  Tab.  4  f.  33.  Skyggefulde,  sumpige 
Steder  tem.  sj.:  Bogstadaas,  Maridalen,  Vold,  Kjensrudkjern, 
Stabæk,  Næsøen,  Fornebo,  Lysager;  Lille  SandungenI 

151.  C.  loliacea  L.  Fl.  D.  1-403.  Sumpige,  skyggefulde  Steder 
tem.  alm. 

152.  a  Buxbnnmii  Wahlenb.  Fl.  D.  1406.  Fugtige  og  sumpige 
Steder  tem.  sj. :  mellem  Kongshavn  og  Bækkelaget,  Hovedø, 
Nakholmen,  Sogn,  Hof,  Grimelund,  Sæterstranden  udenfor 
Bækkelaget;  Snarøen!  Kalvøen;  Bondivandl  Padderudvand ! 
Finkjern  ved  Tømter  (Moe);  Liggern! 

153.  C.  mlgaris  Fr.  Fl.  D.  1281.  Under  flere  Former  (cfr.  Bl. 
N.  Fl.  p.  213)  alm.  paa  sumpige  og  fugtige  Steder. 

*154.    C.  juncella  Fr.    Bl.  1.  c.  p.  213.     Sumpige  Steder  alm. 
*155.    C.  turfosa  Fr.     Anders,  f.   58.     Sumpige  torvagtige  Steder 
sj.:  Lysagerkjern,  Aaklevand. 

156.  r.  cæspiiosa  L.     Fl.  D.  2547.     Fugtige  Enge,  Myi-er  alm. 

157.  C.  salina  Wahlenb.  Anders,  f.  50  b.  Fugtige  Strandbredder 
tem.  alm. 


45 

*  p  filipendula  (Dr.)  Fl.  D.  2371—2372. 

*  Y  hæmatolepis  (Dr.)  Fl.  D.  2370. 

*  8  elata  Bl.     Anders,  f.  51. 

*  e  pallida  Bl. 

158.  C.  salina  *  fuliginea  Bl.  1.  c.  p.  219.     Blegøkalven. 

159.  r.  aquatilisWahlenb.  Fl.  D.  Suppl.  33.  Bredderne  af  Elve  og 
Vande  sj.:  Stubb erudmyren,  Eina,  Arvesæt,  Ellingsrud,  Liabro, 
Gjerdsrudkjern. 

160.  C.  acuta  L.    Fl.  D.  2247.      Sumpige  Steder  alm.     Varierer. 
*161.    C.  prolixa  Fr.     Anders,  f.  57.     Sumpige  Steder  sj.:  Ellings- 
rud, Bækkelaget. 

162.  C.  marithnaMuW.    Fl.  D.  703.   Fugtige  Strandkanter  tem.  alm. 

163.  r.  erketorum  Poll.     Fl.  D.  1765.     Tørre  Bakker  alm. 

164.  C.  præcox  Jacq.     Fl.  D.  1527.    Tørre  Bakker,  Enge  alm. 

165.  C.  pilulifera  L.     Fl.  D.  1048.     Lidt  fugtig  Torvbund  alm. 

166.  C.  gJobularis  L.  Fl.  D.  1404.  Skovmyi'er  m.  sj.:  mellem 
Skaaregaarden  og  Kjenskjern  paa  Lørenskoven;  mellem 
Ulsrud  og  Nøkkelvand  (Moe)  og  muligvis  mellem  Grorud 
og  Nitedalen. 

167.  C.  flam  L.  Fl.  D.  1047.  C.  Hava,  C.  lepidocarpa  et  ?  C. 
demissa  Bl.  Enum.     Sumpige  og  fugtige  Steder  alm. 

168.  C.  Oederi  Ehrh.    Anders,  f.  92.     Sumpige  Steder  alm. 

169.  C.  Hornschuchiana  Hoppe.  Fl.  D.  2249.  C.  fulva  Bl.  Enum. 
Fugtige  Enge  tem.  sj.:  Borrebækken,  Foden  af  Grefsenaasen, 
Løken  Plads  under  Ris;  Bærum  (Normann). 

170.  C.  vacjinata  Tausch.  Fl.  D.  Suppl.  27.  Fugtige  og  sumpige 
Steder  alni. 

171.  C.  panicea  L.     Fl.  D.  261.    Fugtige  og  sumpige  Steder  alm. 
*172.    C.  Langii  Steud.     Bl.  N.  Fl.  p.  235.     Myrer  m.  sj.:    Lang- 

mosen  ved  Abildsø. 

173.  C.  Iwida  Willd.  Fl.  D.  Suppl.  34.  Meget  sumpige  Steder 
sj.:  Langmosen  ved  Abildsø,  Skoklefald,  mellem  Nøkkelvand 
og  Ourkjern. 

174.  C.  pallescens  L.    Fl.  D.  1050.     Skovenge,  Krat  alm. 

175.  C.  limosa  L.    Fl.  D.  646.    Meget  sumpige  Steder  tem.  alm. 


4G 

176.  C.  irrignri  (Sm.)  Hoppe.     Anders,  f.  72.     Myrer  alm. 

177.  C.  silvatica  Huds.  Anders,  f.  100.  Skyggefulde,  fugtige 
Steder  i  Lunde  og  Krat  sj.  og  kun  i  Asker:  Gjellumvand, 
Bjerke,  Sandvigen,  Konglungen;  mellem  Mærranæs  og  Løk- 
nesbraaten  fleresteds!  under  Bergsfjeld!  NæsøenI 

178.  C.  capillnris  L.     Fl.  D.  2374.     Fugtig  Græsbund  tem.  alm. 

179.  a  ornithopoda  Willd.  Fl.  D.  1405.  Sumpig,  torvagtig  Bund 
sj.:  Arves æt,  Borrebækken. 

180.  C.  (Ugitnlii  L.    Fl.  D.  1466.    Tørre  Steder  i  Krat  og  Skove  alm. 

181.  C.  pedifnrnm  C.  A.  Mey.  Fl.  D.  Suppl.  35.  Tørre  Steder  i 
Skovene  tem.  sj.:  Østensø,  Dragonskoven,  Frøen,  Ladegaards- 
øen,  Mærradalen,  Stenerud,  Fornebo,  Borgen;  Thorshaugbæk- 
ken,  Tømter  og  Hakklosagen  (Moe);  Sorgenfri,  Sarabraaten. 

182.  r.  filiformis  L.     Fl.  D.  1344.     Sumpige  Steder  alm. 

183.  C.  hirta  L.     Fl.  D.  425.     Sand  og  Lerbund  ei  alm. 

184.  r.  glauca  Scop.     Fl.  D.  1051.     Fugtige  Steder  tem.  alm. 

185.  C.  paludosa  Good.  Fl.  D.  1767.  Meget  sumpige  Steder 
sj.:  Østensø,  Lysagerkjern;  Brændsnidkjern  mellem  Asker 
og  Gjellebækl 

?>  spadicea  (Roth.).  Rclib.  D.  Fl.  f.  651.  C.  stricta  Bl.  N.  Fl. 
(p.  p.)  Med  smalere,  undertiden  ved  Grunden  sammensatte 
Ax,  Hunblomsternes  Dækskjæl  længere  tilspidsede:  Østensø, 
Dælilivand,  ved  en  Bæk  nedenfor  Asker  Kirke,  Movandene. 

186.  C.  ripnria  Curt.  Fl.  D.  1118.  Sumpige  Steder  sj.:  Østensø, 
Vold,  Kjensrudkjern  nedenfor  Stabæk. 

187.  C.  vesimrin  L.    Anders,  f.  107.    Sumpige  Steder  alm. 
P  latifolia  Bl.     Skriverstabæk. 

*188.    C.  Friesu  Bl.    Fr.  H.  N.  15,  84.     Sumpige  Steder  ved  Bog- 
stadvandet. 

189.  C.  rrmpuUacea  Good.    Fl.  D.  2248.     Sumpige  Steder  alm. 

190.  C.  lævirnsfris  Fr.  Fl.  D.  Suppl.  36.  C.  bullata  var.  lævi- 
rostris  Bl.  Enum.  Sumpige  Steder  sj.:  Mærradalen  ved 
Bækken,  i  en  Myr  mellem  Vold  og  Kjensrudkjern,  Stabæk 
og  h.  0.  h.  i  Asker. 

191.  C.  Pseudocyperus  L.     Fl.  D.  1117.     Sumpige  Steder  tem.  sj.: 


47 

Liabro,  Bækkelaget,  Lysagerkjern,  Kjensrudkjern  nedenfor 
Stabæk,  Sandvigen;  Næsøkjenil  Snarøen! 
192.  Rhyiichospora  alba  Vahl.  Fl.  D.  320.  Meget  sumpige  Ste- 
der ei  alm.:  Maridalen;  Nordmarken  I  Sognsvand,  Nøkkel- 
vand,  Lutvand,  mellem  Grorucl  og  Nittedal,  Østensø,  Gjerds- 
rudkjern. 

♦193.    R.  fusen  R.  S.    Fl.  D.  1562.     Sumpige  Steder  m.  sj.:  Sølvaa- 
boiTen  og  Goslungen  i  Nordmarken ;  nær  Sognsvand  (R.  Collett). 

*194.    Blijsmm  compreasus  Pauz.      Fl.   D.    1622.      Sumpige   Steder 
m.  sj.:  Næsøkjern  (Normann). 

195.  B.  rufn.t  Link.    Fl.  D.  1504.     Sumpige  Steder,  især  Strand- 
kanter tem.  alm. 

196.  Scirpus  pauriflorus  Lightf.     Fl.  D.  1862  (til  Høire).     Fugtige 
Steder  alm. 

197.  S.  cæspitnsm  L.     Fl.  D.  1861.     Myi'er  alm. 

198.  S   lacustris  L.     Fl.  D.  1142.     Sumpige  Steder  alm. 

199.  S.  Tabernæmontani  Gmel.     Fl.  D.  454.     S.  glaucus  Sm.     Bl. 
Enum.     Sumpige  Steder  m.  sj.:  Lysagerkjern. 

200.  S.  maritimus  L.    Fl.  D.  937.     Sumpige  Strandkanter  alm. 
P  monoHachyn  Lange. 

201.  S.  sUvaticus  L.     Fl.  D.  307.    Fugtige  Steder  alm, 

202.  Heleocharis  palustris  R.  Br.    Fl.  D.  273.    Sumpige  Steder  alm. 

203.  H.  uniglumis  Koch.    Anders.  Tab  ^  f.  23.     Sumpige  Steder, 
især  Strandkanter  alm. 

204.  H.  acicularis  R.  Br.     Fl.  D.   287.      Sumpige,  oversvømmede 
Vandbredder  ei  sj. 

205.  Eriophorum  alpinum  L.    Anders.  Tab.  2  f.  mellem  32  og  33 
(uden  No.).    Myrer  alm. 

206.  E.  vaginatum  L.    Fl.  D.  236.     Myi'er  alm. 

*207.    E.  capitatum  Host.    Fl.  D.  1502.     Myrer  m.  sj.:  Mellemkol- 
len  (Normann). 

208.  E.  angustifoliwn  Rotb.    Fl.  D.  1442.    Myrer  alm. 

209.  E.  latifolium  Hoppe.    Fl.  D.  1381.    Myrer  tem.  alm. 

210.  E.  gracile  Koch.     Fl.    D.    1441.      Myrer  tem.   sj.:    Abildsø, 
Østensø,  Lutvand,  Rypekjern,  Sølvaaborren,  Goslungen,  Rot- 


48 

ungen,  Ellingsrud,  Gjerdsrudkjern,  Myrerne  mellem  Gjerds- 
rud  og  Stensrud. 

^  Alismaceæ  R.  Br. 

211.  Triglochin  maritimum  L.  Fl.  D.  306.  Fugtige  Strandkan- 
ter alm. 

212.  T.  paluslre  L.    Fl.  D.  490.     Sumpige  Steder  alm. 

213.  Scheuchzeria  paluslris  L.  Fl.  D.  76.  Meget  sumpige  Steder 
tem.  alm. 

214.  Alisma  Planfago  L.     Fl.  D.  561.     Vaade  Steder,  Vand  alm. 

Juncaceæ  Ag. 

215.  Juncus  conglomeratus  L.     Fl.  D.  1094.     Sumpige  Steder  alm, 

216.  J.  effusus  L.     Fl.  D.  1096.     Sumpige  Steder  alm. 

217.  J.  filiformis  L.     Fl.  D.  1207.     Sumpige  Steder  alm. 

*218.  J.  stygius  L.  Rchb.  D.  Fl.  f.  867.  Sumpige  Steder  tem.  sj.: 
Nøkkelvand,  Sognsvand  og  fleresteds  i  Nordmarken  f.  Ex. 
Svartkulpved  Blankvandsbraaten;  Sandungen  (Normann),  Gos- 
lungen;  Aagaardsli  (R.  Collett),  Hauken  (Wulfsberg),  Abor- 
kjern  ovenfor  UUevoldsæterenl  Storløken  ved  KatnosenI 

219.  J.  articulatus  L.     Fl.  D.  1097.     Vaade  Steder  alm. 

220.  J.  silvaticus  Reich.    Fl.  D.  2112.     Sumpige  Steder  alm. 
*221.    J.  alpinus  Vill.     Fl.  D.   2171.     Fugtige  Steder  neppe  alm.: 

Nordmarken  I 

222.  J.  siipinus  Mønch.  Fl.  D.  1099.  Torvagtig  fugtig  Bund,  My- 
rer, Vand  alm. 

223.  J.  bulbosus  L.     Fl.  D.  431.     Fugtige  Steder  alm. 

P  Uttoralis  W ahlenh.   Fl.  D.  2411.    Fugtige  Strandkanter  alm. 

224.  J.  buffonius  L.    Fl.  D.  1098.    Fugtige  Steder  alm. 

225.  Luz-ulapilosaWiWå.  Fl.  D.  2533.  Tørre,  skyggefulde  Steder  alm. 

226.  L.  campestris  DC.  H.  N.  12,  73.  L.  campestris  et  L.  multi- 
tlora  Bl.  Enum.  Under  flere  Former  (cfr.  Bl.  N.  Fl.  p.  296—297) 
alm.  paa  lidt  fugtige  Skovenge. 

*227.  Nartheciiim  ossifragum  Huds.  Fl.  D.  42.  Sumpige  Steder 
m.  sj.:  Horndalskulpen  paa Baaliushøiden  i  Maridalen ;  Voxen 
(S.  Lund). 


i 


49 

Liliaceæ  Juss.  (p.  p.) 

228.  Fritillaria  Meleagris  L.  Fl.  D.  972.  Lidt  fugtige  Enge  m. 
sj.  og  udentvivl  udryddet:  Niemans  Løkke  i  Pilestrædet, 
Sverdmpløkken,  Griinings  Have,  Bakkerne  ovenfor  Univer- 
sitetet. 
*229.  Anthericnin  ramosnm  L.  ¥\.  D.  1157.  Melleni  Krat  m.  sj. 
og  udentvivl  forsvundet:  Egeberg  meil  em  Kongshavn  og 
Bækkelaget. 

230.  Gagea  lutea  Schult.    Fl.  D.  378.     Skyggefulde  Steder  alm. 

231.  Allium  arenarium  L.     Fl.  D.  2227.     Tørre  Bakker  tem.  alm. 

232.  A.  oleraceuin  L.     Fl.  D.  1456.     Tørre  Bakker,  Krat  alm. 
*233.    A.  carinatum  L.     Fl.  D.  2109.     Tørre  Bakker  m.  sj.:  Bergene 

ovenfor  Frydenlunds  Bryggeri  I 

Smilaceæ  R.  Br. 

234.  P,iris  quadrifoliah.  Fl.  D.  139.  Skyggefulde  Steder  i  Lunde 
og  Skove  alm. 

235.  Cnnvallnria  verticillata  L.  Fl.  D.  86.  Skyggefulde  Steder  i 
Skovdalene  og  Skovlierne  tem.  alm. 

236.  r.  Polygonatum  L.     Fl.  D.  377.     Tørre  Bakker,  Krat  alm. 

237.  C.  muUiflora  L.  Fl.  D.  152.  Skyggefulde  Steder  i  Krat,  ved 
Bække  tem.  sj.:  Mellemkollen,  Bækkelaget,  Mærradalen,  Frog- 
nerelven,  Kjørbo;  Løknesbraaten  og  Burudvaml  (Wulfsberg), 
Næsøenl  Stokkerelven  mellem  Solstad  og  Grosætl  Krattene 
ved  Semsvandl  Urerne  under  Bergsljeldl  Ris  (R.  Collett). 

238.  C.  innjalis  L.     Fl.  D.  854.     Krat,  Skove  alm. 

*239.  Sinilacina  slellaia  Desf.  H.  N.  15,  70.  Skyggefulde  Steder 
i  Skovene  m.  sj.:  Grefsenaasen  (Moe)  og  if.  ham  ogsaa  ved 
Ellingsrud,  mellem  Lian  og  Bækkelaget,  ved  Loenelven  og 
Thorshaugbækken  i  Nærheden  af  Lilleaasen,  overalt  meget 
sparsomt  og  muligvis  udkommet  fra  den  botaniske  Have. 

240.  Majanthernum  bifoliumDC.  Fl.  D.  291.  Fugtige  Steder  i  Krat 
og  Skove  alm. 

241.  Asparagus  officinalis  L.  Fl.  D.  805.  Strandkanter,  mellem 
Krat  tem.  sj.:  Dragonskoven,  Bækkelaget  paa  Stranden  lige- 


50 

overfor  Ulvøcn;  Snarøeii  (Th.  Fries);  Kalvøeii!  Ladegaards- 
øen  paa  Vestkysten  I 

Irideæ  R.  Br. 

242.  Iris  Fseudacorus  L.  Fl.  U.  494.  Sumpige  Steder  ei  alm.: 
Lian,  Østensø,  i  Myren  mellemVold  ogKjensrudkjern,  Dæli- 
livand,  østre  Stabæk,  Ullern,  Ladegaardsøen;  Sandvigen!  Pad- 
derudl  Gaasøen  paa  en  tør  Strand  (et  Exemplar)  I  Tyrigraven 
og  Kurud  ved  GjersøenI 

Orcliideæ  R.  Br. 

243.  Microstylis  monophyllos  Lindl.  Fl.  D.  1525.  Sumpige  Steder 
sj.:  Gjellebæk  ved  Kjernet  nedenfor  Gaarden,  Skriverstabæk, 
Kjensrudkjern,  paa  Myren  mellem  Stabæk  og  Vold,  Lysager- 
kjern  (Moe),  Fornebokjern,  Næsøen  (Moe),  Ravnsborg  i  et 
lidet  Dalføre,  som  gaar  over  mod  Thorstadl 

244.  Malaxis  paludosa  Sw.  Fl.  D.  1234.  Meget  sumpige  Steder 
især  paa  Sphagnumtuer  tem.  sj.:  Toppen  af  Vættakollen, 
Bogstadaasen,  Grefsenaasen,  Stubb erudmyren,  Braaten,  Nøk- 
kelvand,  Sognsvand,  Østensø,  Hoiiidalskulpen  paa  Baahus- 
høiden,  Myrerne  mellem  Li  og  Stensrud;  Næsøen  (Moe); 
Aborkjern  ovenfor  Ulevoldsæteren !  Finkjern  ved  Tømterl 

245.  fjparis  Loeselii  Rchb.  Fl.  D.  877.  Meget  sumpige  Steder 
m.  sj.:  Næsøkjern  mellem  Typha  (Sommerfelt). 

246.  CoralloHiiza  innata  R.  Br.  Fl.  D.  2363.  Fugtige  Steder  i 
Skovene  ei  alm.:  Bogstadaasen,  Grefsenaasen,  Mærradalen, 
Lysagerkjern,  Græssæter,  Høvig,  Gaasøen,  Brøndøen,  Baahus- 
høiden,  Fornebokjern;  mellem  Liggern  og  Tømterl  Kamphaug  I 

247.  Orchis  mascula  L.  Fl.  D.  457.  Lidt  fugtige  Enge  m.  sj.  : 
Husbergøen  (sparsomt). 

*248.  0.  laiifoHa  L.  Rchb.  D.  Fl.  13.  Tab.  402.  Sumpige  Steder 
m.  sj.:  Rype  ved  Gjellebæk! 
249.  0.  incarnala  L.  Rchb.  1.  c.  Ta"b.  397.  Fugtige  Enge  og 
Strandkanter  tem.  sj.:  Bækkelaget,  Smedstad,  Sandvigen, 
Kjørbo,  Høvig,  Ris,  Ladegaardsøen,  Nakholmen;  Fornebo 
paa  Stranden  henimod  SnarøenI  Brøndøen! 


51 

250.  0.  angnslifoVta  llchb.  1.  c.  Tab.  394.  Meget  sumpige  Steder 
sj.:  Dæhlivand,  Rypekjern,  Foden  af  Grefsenaasen. 

251.  0.  maculata  L.  Fl.  D.  933.  Fugtige  Skovenge,  Lunde  alm. 
Varierer  (cfr.  Bl.  1.  c.  p.  344). 

252.  Gymnadenia  conopsea  R.  Br.  Fl.  D.  224.   Fugtige  Skovenge  alm. 

253.  Platanthera  hifolia  Rchb.  Fl.  D.  235.  Lidt  fugtige  Skov- 
enge tem.  alm. 

254.  P.  montana  Rchb.  Fl.  D.  2362.  Lidt  fugtige  Skovenge  og 
Krat  alm. 

255.  Perisfylis  viridis  Lindl.  Fl.  D.  77.  Græsbundne,  saavel  fug- 
tige som  tørre  Steder  sj.:  Gjellebæk,  Konglungen;  Askengen 
i  Nordmarken  (Moe). 

256.  Herminiiim  Monorchis  L.  Fl.  D.  102.-  Græsbundne,  lidt  fug- 
tige Steder  m.  sj.:  Ladegaardsøen  nedenfor  Dronningberget 
(nu  udryddet),  Brøndøens  østlige  Strand. 

257.  Epipogon  aphyllnm  Gmel.  Fl.  D.  1399.  Skyggefulde  Steder 
i  Skove  m.  sj.:  Bogstadaasen  (Chr,  Smith).  I  senere  Tider 
ei  fundet. 

258.  Neoftia  nidus  avis  Rich.  Fl.  D.  181.  Skyggefulde  Steder  i 
Skovene  m.  sj.:  Malmøen  (Moe)! 

259.  Listera  omta  R.  Br.  Fl.  D.  137.  Lidt  fugtige,  skyggefulde 
Steder  tem,  sj.:  Brændsrudkjern  raellem  Asker  og  Gjellebæk, 
Dæhlivand,  Næsodtangen,  Brøndøen,  Kamphaug,  Horndals- 
braaten,  Tømter,  Blankvand,  SlagterenI 

2G0.  L  cordata  R.  Br.  Fl.  D.  1278.  Fugtige  Steder  i  Barsko- 
vene,  især  i  Nordmarken. 

261.  Epipactis  pahisfris  Cr.  Fl.  D.  267.  Meget  sumpige  Steder 
sj.:  Semsvand  (Cand.  Torgersen)  nær  Tveter  I  Næsøen  (Schii- 
beler),  Gjellebæk;  Rype  nær  Gjellebæk  paa  fugtige  Enge 
nedenfor  Gaarden  i  Mængde  (stud.  med.  Klem)  I 

262.  E.  Helh-horine  Cr.  Tørre  Berge  især  paa  Silurformationen. 
Formen  med  grønne  Blomster  (Rchb.  D.  Fl,  13  Tab.  488) 
er  sj.:  Ravnsborg;  mellem  Bakke  og  Bergsfjeldl  Formen 
med  purpurfarvede  Blomster  (Rchb.  1.  c.  Tab.  485)  er  tem. 

alm.   paa  Lerskiferne    og  Kalken   paa  Øerne   og  Halvøerne 

4* 


52 

fra  Ulvøen  lige  ud  til  Asker,  ogsaa  andensteds,  saasom: 
Egeberg!  Gaustad  (R.  Collett),  Svartorsæteren  (?). 

203.  Gnndyera  repens  R.  Br.  Fl.  D.  812.  Skyggefulde  Steder  i 
Barskove  ei  alm.:  Bogstadaasen,  Malmøen,  Ladegaardsøen, 
Lutvand,  Nøkkelvand,  Græssæter,  Grefsenaasen,  Maridalen 
mellem  Stranden   og  Raadaleu,    Ullernaasen,   Fornebokjern. 

254.    Cypvipediwn  Calceolus  L.    Fl.  D.  999.     Skyggefulde  Skove  sj.: 
Malmøen,  mellem  Ris  og  Vættakollen,  Næsøen  (Schubeler), 
Sandvigen. 
P  viridiflnrum  Bl.     Malmøen  I 

Potameæ  Juss. 

265.  Potamogcton  nalans  L.     Fl.  D.  1025.     Stille  Vand  alm. 

266.  P.  nifescens  Schrad.     Fl.  D.  1635.     Vand  alm. 

267.  P  graminens  L.  a  graminifolius  Fr.  Fl.  D.  222  (men  med 
længere  Blade).  Vand  sj.:  Vagstenelven;  Dausøen!  Agers- 
elven;  Sognsvand  (ScMbeler). 

l3  slagnalis  Bl.  Fl.  D.  1263.  Maridalsvand;  Semsvand!  En 
grovere  Form  i  Movandene  i  Maridalen. 

*268.    P.  lameolatus  Sm.  Rchb.  D.  Fl.  7  Tab.  31.  Vand  m.  sj. :  Østensø. 

*269.  P.  prælongus  Wulf.  Rchb.  1.  c.  Tab.  33.  Vandm.  sj.:  Sems- 
vand (i  Mængde)!  Elven  nedenfor  Dikemark  I 

270.  F.  lurens  L.  Rchb.  D.  Fl.  1.  c.  Tab..  36.  Vand  sj.:  Padde- 
rudvandl  Høgstadkjern!  Brændsrudkjern  mellem  Asker  og 
Gjellebækl  Elven  nedenfor  Dikemark! 

^  acuminatus  Rchb.  1.  c.  Tab.  40  f,  69.  Paa  dybere  Vand 
med  Hovedarten! 

y  7Azii  Rchb.  1.  c.  Tab.  38.  Mindre,  de  øvre  Blade  læn- 
gere stilkede.     Semsvand! 

271.  P.  perfoUatus  L.     Fl.  D.  196.     Vand  tem.  alm. 

*272.  P.  romprcssus  L.  Fl.  D.  1865.  M.  sj.  i  Damme:  Froguer- 
haugen  (nu  udryddet  ved  Dammens  Udfyldning),  ved  en  af 
Løkkerne  nær.  Ullevold. 

*273.  P.  obinsifolius  M.  K.  Fl.  D.  2107.  Vandm.  sj.:  Bondivand! 
Padderudvand ! 


53 

274.  P.  pusillus  L.     Fl.  D.  1451.     Stillestaaencle  Vand  tem.  alm. 

275.  P.  pertinafns  L.     Fl.  I).  174B.     Stillestaaencle  Vand  ei  sj. 
*276.    ZanicheUia  pahisiris  L.     Rchb.  D.  Fl.  7  f.  20.     Stillestaaende 

Vand  sj.:  if.  Bl.  N,  Fl.  ved  Christiania  og  i  Bærum. 

277.  Z.  pedicellata  Fr.  Rchb.  D.  Fl.  1.  c.  f.  21.  Stillestaaende 
Brak-  og  Ferskvand  sj.:  Pipervigsumpen,  Slotsdammene  og 
flere  Steder. 

Zosteraceæ  Juss. 

278.  Zostera  marina  L.     Fl.  D.  15.     Saltvand  alm. 

^  angusHfolia  Hornem.      Fl.    D.    1501.      Ei    alm.:    nedenfor 
Fæstningen;  Holmen  i  Asker! 

279.  Ruppia  rostellata  Koch.    Rchb.  D.  Fl.  7  f.  25.     Saltvand  ei  sj. 
*280.    R.  spiralis  L.     Rchb.  1.  c.  f.  26.     Saltvand  ei  sj. 

Lemnaceæ  Duby. 

281.  Lemna  trisulca  L.  Fl.  D.  1586.  Damme  sj.:  Fæstningsgra- 
vene  (forhen),  Munkedammen;  Frydenberg  (Moe). 

282.  L.  mimr  L.     Fl.  D.  1587.     Damme,  Grøfter  alm, 

283.  L  gibba  L.  Fl.  D.  1588.  Damme  m.sj.:  Fæstningsgravene 
(forhen);  AbbediengenI 

284.  L.  pohjrhiza  L.     Fl.  D.  1589.    Damme  tem.  alm. 

Aroideæ  Juss. 

285.  Calla  palustris  L.     Fl.  D.  422.     Sumpige  Steder  alm. 

286.  Arorns  Calamusli.  Fl.  D.  1158.  Damme  tem.  sj.:  Smedstad, 
Incognito,  Hovind,  Linderud,  Blegø;  Dikemark  i  Asker!  - 

Typhaceæ  DC. 

287.  Typha  latifolia  L.  Fl.  D.  645.  Meget  sumpige  Steder  sj.: 
Egeberggaard  (forhen),  Kjensrudkjern  ved  Stabæk,  Næsø- 
kjern;  Lysagerkjern! 

288.  T.  angustifolia  L.  Fl.  D.  815.  Meget  sumpige  Steder  sj.: 
Østensø,  Skoklefaldvand,  Tørtberg  ved  vestre  Skøien. 

289.  Spnrganium.  ramosumRuås.    Fl.  D.  1282.    Sumpige  Steder  alm. 

290.  S.  simplex  Huds.     Fl.  D.  932.     Sumpige  Steder  alm. 


54 

*29L    S.  flvHniis  Fr.  H.  N.  15,  80.     Sumpige  Steder  ei  alm.:  Mær- 
radalenl  Bondivandl  GjersøenI  og  maaske  ved  Nøkkelvand. 
292.    N.  natajis  L.     H.  N.  13,  70.     Dybere  Vand  alm. 
*293.    S.  affine  Schnitzl.      Rclib.    D.    Fl.    4   f.    925.      Dybere  Vand 
vistnok  sj.:  Nordmarken  saasom  ved  Bonna  1 
294.    S.  minimum  Fr.     Fl.  D.  260.     Sumpige  Steder  ved  Vand  alm. 
*295.    S.    vligocarpon    Ångstr.      H.    N.    15,    81.      Vandbredder    sj.: 
Elven   mellem  Katnosen   og  StorløkenI    Langkjern   mellem 
Tverelven  og  Vagersæteren  I 

Coniferæ  Juss. 

296.  Jumperns  communis  L.     Fl.  D.  1119.     Tørre  Steder  alm. 

297.  Taxtis  baccafn  L.     Fl.  D.  1240.     Skove  sj.:  Næsodden  h.  o.   ■ 
h.,  Krogskoven  onitr.,  1000',  Maridalen  mellem  Baabushøiden 
og  Skar,    Barlindhøiden  ved  Hakkloen,   Blankvandsbraaten, 
MellemkoUen ;  Bergsfjeld  (Wulfsberg),  mellem  Bergsfjeld  og 
Bakke! 

298.  riims  silresfris  L.     Fl.  D.  2790.     Skove  alm. 

299.  P.  Abies  L.     Fl.  D.  193.     Skove  alm. 

Callitricliineæ  Link. 

300.  Calliti-irhe  verna  L.     Fl.  D.  129.     Vand  alm. . 

301.  C.  aufumnalis  L.     Fl.  D.  2120.     Vand  tem.  alm. 

Myriceæ  Rich. 

302.  Myrica  Gale  L.     Sv.  Bot.  76.     Skovmyrer  alm. 

Betulineæ  Rich. 

303.  Belula  verrurosa  Ehrh.  Rchb.  D.  Fl.  f.  1288.    Skove,  Lunde  alm. 

304.  B.glutinosaWidh.  Rchb.  1.  cf.  1282.  Skove,  fugtige  Steder  alm. 
*305.    B.inlenncdia  Thom.     Rchb.  1.  cf.  1283.     Subalpine  Skovmy-^ 

rer  m.  sj.:  Hauken! 
*306.    B.  alpesiris  Fr.     Rchb.  1.  c.  f.  1280.     Subalpine  Skovmyrer 
sj.:    Sandungen    (Normann),    Hakkloen   paa   Myren   vestfor 
Våndet  ovenfor  Dammen!  Hakklokollen! 
307.    B.  n<ina  L.     Rchb.  1.  c  f.  1278.     Subalpine  Skovmyrer  sj.  i. 
Nordmarken  og  Krogskoven:  Ringkollen!  GyrihaugenI 


00 


308.  Alnus  glntinosa  Willd.     Fl.  D.  2301.     Fugtige  Steder  alm. 

309.  A.  incana  Willd.     Fl.  D.  2302.     Fugtige  Steder  alm. 

Cupiiliferæ  Rich. 

310.  Qiterrus  pedunndata  Elirh.     Fl.  D.  1180.     Tørre  Steder  alm. 

311.  Coryhis  Avellana  L.     Fl.  D.  1468.     Tørre  Steder  alm. 

Ulmaceæ  Ag. 

312.  Uliiius  montana  Sm.     Sv.  Bot.  13.    Tørre  Steder  alm. 

Urticaceæ  Juss. 

313.  Vrtica  dioica  L.  Fl.  D.  746.  Dyrkede  og  beboede  Steder, 
Urer  i  Skovene  alm. 

314.  U.  nrenfh.  Fl.  D.  739.  Dyrkede  og  beboede  Steder  alm. 
P  cuneifoHa!  Bladene  næsten  glatte,  aflangt  elliptiske,  mod  Grun- 
den  kileformede.   M.  sj.:  nær  gamle  Akers  Kirke  (Prof.  Rasch). 

315.  Huniulns  Lupnhis  L.     Fl.  D.  1239.     Urer  og  Krat  alm. 

Salicineæ  Rich. 

316.  Salix  pentandra  L.     Fl.  D.  943.     Lidt  fugtige  Steder  alm. 

317.  S.  viridis  Fr.  Fl.  D.  2486.  Synes  at  være  vikl  ved  Dælili- 
vand  og  maaske  andensteds  i  Bærura. 

318.  S.  amygdalina  L.  Anders.  Salices  Lapponiæ  f.  2.  Elvebred- 
der sj.:  Loenelven;  SandAdgselvenl 

319.  S.  caprea  L.     Anders.  1.  c.  f.  6.    Tørre  Steder  alm. 

320.  S^.  cinerea  L.     Anders.  1.  c.  f.  7.     Fugtige  Steder  alm. 

321.  S.  aurita  L.     Anders.  1.  c.  f.  8.     Fugtige  Skovenge  alm. 

322.  .S.  deprcssn  L.  H.  N.  5,  63.  Tørre  sandige  Steder,  Skov- 
enge sj.:  Hovedøen  (o^),  Vagsten  (?  et  o^). 

323.  S.  phylicifolia  L.  H.  N.  3,  54.  Fugtige  Steder  i  de  subal- 
pine Egne,  saasom  paa  Mellemkollen. 

324.  S.  nigricam  Sm.     Fl.  D.  1052.     Fugtige  Steder  alm. 

325.  S.  repens  L.  Fl.  D.  2489.  Sumpige  og  fugtige  Steder  tem. 
sj.:  Malmøen,  Frogner,  Ryenbergene,  Abildsømyren;  Mellem- 
tøien!  Hauken  (R.  Collett),  Semsvandl 

326.  S.  Lapponum  L.  Anders.  1.  c.  f.  4. .  Skovmyrer:  Nordmarken 
(alm.) I  Bogstadaasen,  Abildsømyren,  Gjerdsrudkjern;  Asker! 


56 

327.    .S.  ginnca  L.     Anders.  1.  c.  f.  21.    Tem.  alm.  paa  Myrerne  i 

Nordmarken. 
*328.    .<?.  myrsinites  L.     Fl.  T).  1054.     Fugtige  Steder  m.  s,j.:  Dæh- 
livand. 

329.  Popuhis  trenmla  L.     Sv.  Bot.  103.     Skove  og  Enge  alm. 
^  villosa.     Egeberg  i  Skoven  henimod  Abildsømyren. 

Salsolaceæ  Moq. 

330.  Salicornici  herhacea  L.  Fl.  D.  303.  Sumpige  Strandkanter 
tem.  alm. 

331.  SaJsola  Kalt  L.  Fl.  D.  818.  Strandkanter  mellem  opskyllet 
Tang  sj.:  Ladegaardsøen  paa  Sydsiden,  Forj|pbo,  Langaaren 
udenfor  BrøndøenI 

332.  Atriplex  hastata  L.  Fl.  D.  1286.  Under  flere  Former  alm. 
paa  Strandkanterne. 

333.  A.palnlaL.   Fl.  D.  1285.    Dyrkede  Steder,  Strandkanter  alm. 

334.  A.  liffnraUs  Fl.  D.  1287.     Strandkanter  alm. 

335.  Blitum  virgatum  L.  Sturm  D.  Fl.  H.  74.  Ugræs  sj.:  Frog- 
ner, Sandvigen,  Taasen,  Tøien;  Kampen  (Moe). 

336.  B.  nibnim  Rchb.  Fl.  D.  1149.  Ugræs  i  Forstæderne:  Tøien- 
gaden,  Leret,  Grønland,  Pipervigen. 

337.  B.  (jlaucum  Koch.  Fl.  D.  1151.  Ugræs  i  Gaderne  og  ved 
beboede  Steder  alm. 

338.  B.  bonus  Henricus  C.  A.  Mey.  Fl.  D.  579.  Ved  beboede 
Steder  og  Veie  alm. 

339.  Chenopndium  hybridum  L.  Fl.  D.  2049.  Ugræs  tem.  sj.:  Fry- 
denberg,  Tøien  (Moe),  Lille  Bækkelaget,  Kontraskjæret,  Pi- 
pervigen. 

340.  (\urbicumh.    Fl.  D.  1148.    Dyrkede  og  beboede  Steder  ei  alm. 

341.  <".  aJbum  L.     Fl.  D.  1150.     Alm.  Ugræs. 

342.  C.  optdifoUnm  Schrad.     H.  N.  14,  62.     Ugræs  ei  alm. 

343.  C.  pohjspennnm  L.     Fl.  D.  1153.     Ugræs  alm. 

*344.  C.  Vnlvaria  L.  Fl.  D.  1152.  Ugræs  i  Gaderne  sj.:  Toldbod- 
gaden  ved  Britannia  Hotel;  ligeoverfor  Krigsskolen  I  Jern- 
banetomterne  (Moe). 


I 


57 

345.  Srhnberin  maritinni  C.  A.  Mey.  Fl.  D.  489.  Fugtige  Strand- 
kanter tem.  sj.:  Bækkelaget,  Pipervigen,  Ildjernet,  Skjær- 
holmen,  Fornebo;  Snarøenl  Huk  I 

Polygoueæ  Juss. 

346.  Polygonum  viniportm  L.     Fl.  D.  13.     Skovbakker,  Enge  alm. 

347.  P.  mnphibium  L.     Fl.  D.  282.     Fugtige  Steder,  Vand  alm. 

348.  P.  lapathifolium  L.  Rchb.  Ic.  5.  f.  688.  Fugtige  Steder, 
Ågre  alm. 

349.  P.  Persicaria  L.     Fl.  D.  702.     Fugtige  Steder,  Ågre  alm. 
*350.    P.  minus  Huds.     Fl.  D.  2230.    Fugtige  Steder  tem.  sj.:  For- 
nebo, Ladegaardsøen;  Snarøenl  Bondivandl  Semsvandl  Aaby 
ved  Blakkestadelven  I 

351.  P.  Hydropiper  L.     Fl.  D.  1576.     Fugtige  Steder  alm. 

352.  P.  aviculare  L.    Fl.  D.  803.    Alm.  Ugræs  i  Gader,  Haver  o.  s.  v. 

353.  P.  Conmlvidus  L.   Fl.  D.  744.    Alm.  Ugræs  i  Haver,  Ågre  o.  s.  v. 

354.  P.  dumetorum  L.  Fl.  D.  756.  Krat,  Strandkanter  tem.  sj.: 
Østensø  og  mellem  Østensø  og  Skøien  (Moe),  Næsodtangen, 
mellem  Næsodtangen  og  Ildjernet,  nedenfor  Agershus,  Bæk- 
kelaget, Abbediengen,  Lysager,  Ladegaardsøen  vedHængseng, 
Næsøen;    Stranden  indenfor  Trosvig  i  Asker  I    VetrebugtenI 

355.  Fagnpyrum  tataricum  (L.)  Fl.  D.  2649.  Ugræs  i  Ågre  tem. 
alm.  saavel  i  Byens  nærmeste  Omegn  som  i  Asker  og  paa 
Næsodden. 

356.  Rumex  mnritimm  L.     Fl.  D.  1208.     Strandkanter    tem.  alm. 

357.  R.  crispiisL.    Fl.  D.  1334.    Dyrkede  Steder,  Strandkanter  alm. 

358.  R.  domesticus  Hartm.  Fl.  D.  2349.  Dyrkede  Steder,  Grøf- 
ter alm. 

359.  R.  Rippolapathim  Fr.     Sv.  Bot.  209.      Sumpige  Steder   alm. 

360.  R.  AcetosellaL.    Fl.  D.  1161.     Nedlagte  Ågre,  Skovenge  alm. 

361.  R.  Acelosa  L.     Sv.  Bot.  190.     Enge  alm. 

Tliymeleæ  Adans. 

362.  Daphne  Mezereum  L.  Fl.  D.  268.  Skyggefulde  Skovdale, 
Krat  alm. 


58 

Plantagineæ  Juss. 

363.  Littorella  lacusfris  L.  Fl.  D.  170.  Vandkanter,  Vand  sj.: 
Semsvand  (blomstrende);  en  grovere,  i  Regelen  steril  Form, 
som  voxer  under  Vand,  ved  Brækkesaugdammen  (Normann), 
Sognsvandl  HakkloelvenI  Dausøen  (Moe)  I 

364.  Plantago  major  L.     Fl.  D.  4G1.     Dyrkede  Steder,  Veie  alm. 

365.  P.  media  L.     Fl.  D.  581.     Enge,  tørre  Bakker  alm. 

366.  P.  lanceolata  L.     Fl.  D.  437.    Tørre  Enge,  Bakker  alm. 

367.  P.  maritima  L.    Fl.  D.  691.    Strandkanter  alm. 

Plumbaglneæ  Juss. 

368.  Armeria  vulgaris  Willd.    Fl.  D.  2585.    Strandkanter  tem.  alm. 

369.  A.  maritima  Willd.     Fl.  D.  2584.     Strandkanter  alm. 

370.  Statice  rariflnra  Dr.  Fl.  D.  2410.  Strandkanter  sj.:  Hunde- 
sund  ved  Sandvigen  (Moe),  Bækkelaget  ved  Ormøsund,  Lade- 
gaardsøens  sydlige  Strand  (forhen),  Ildjernholmen;  Brønd- 
øen  ved  Langaarsundet  (Provst  Deinboll  og  G.  Agersborg), 
Nakkebærholmen  ved  BrøndøenI 

Valerianeæ  DC. 

371.  Valeriana  officinalis  L.  Fl.  D.  570.  Tørre  Steder  oftest  paa 
Kalk,  ei  sj.  især  paa  Øerne  og  i  Asker. 

♦372.    V.  samhucifolia  Mik.     Engl.   Bot.    698.      Fugtige  Steder  ved 
Bække,  i  Skovlier  alm. 

Dipsaceæ  DC. 

373.  Knautia  arvensis  Coult.  Fl.  D.  447.   Tørre  Bakker  og  Enge  alm. 

374.  Scahiosa  succisa  L.     Fl.  D.  279.     Lidt  fugtige  Enge  alm. 

Synautliereæ  Rich. 

*375.    Pctasifes  officinalis  Mønch.    .Fl.  D.  842.     Lidt  fugtige  Steder 
ved  Grøfter  m.  sj.:  Etterstad  (ifølge  Moe). 

376.  Tmsihigo  Farfara  L.  Fl.  D.  595.  Lidt  fugtige,  lerede  Ste- 
der, ved  Grøfter,  i  Ågre  etc.  alm. 

377.  Sfllidago   Virganrea  L.     Fl.  D.  663.      Tørre  Enge,   Krat  alm. 


59 

378.    Erigeronarrish.    Eiigl.  Bot.  1158.    Tørre.Enge  og  Bakker  alm. 

.379.  E.  Midleri  Lund.  (E.  acris  S  Droebachensis  Bl.  Enum.)  Fl. 
D.  874.  Klipper  ei  alm.,  saasom  ved  LiabrochausseenI  Ringe- 
rigschausseenl  Bergsfjeldl  Smeddalen  under  Opkuven! 

380.  Tiipolium.  rnlgare  Nees.   Fl.  I).  Gl  5.   Fugtige  Strandkanter  alm. 

381.  Arnirn  montana  L.  Fl.  I).  03.  Skovenge  ei  alm.:  Nordmar- 
ken og  Maridalen  (alm.  og  i  Mængde),  Stubberud.  Holmen, 
Voxen,  Grefsen,  Ryenbergene,  Nøkkelvand,  Ellingsrud,  Kløf- 
ten; Grønmo  i  Oppegaard  I  Næsodden,  Padderudl  Rype  ved 
Gjellebækl 

382.  Sevecio  rnlgaris  L.     Fl.  D.  513.     Dyrkede  Steder  alm. 

P  radiafns  Koch.      S.   denticulatus    B.  Enum.     Fl.   D.    791. 
Strandkanter  ei  alm.:  Bækkelaget,  Kongshavn,  Oslo  etc. 

383.  .s\  silvaticus  L.  Fl.  D.  869.  Skovenge,  Braater  tem.  sj.: 
Lensmandsæter,  Ladegaardsøen,  Grefsenaasen,  Bækkelaget, 
mellem  Bækkelaget  og  Lian  i  Mængde  paa  Klipperne  langs 
Chausseen,  Liabro,  Røtvedmarken. 

384.  S.  viscosm  L.  Rchb.  D.  Fl.  960  f.  1.  Indført  i  den  senere 
Tid  og  nu  alm.  som  Ugræs  ved  Veie  og  paa  dyi-kede  Steder. 

^385.  .S.  Jacohæa  L.  Fl.  D.  944.  Tørre  Steder,  Enge  og  Bakker 
sj.:  Ostøen;  Brøndøen  I  Fleresteds  rimeligvis  indført  ved 
Frø  f.  Ex.  ved  Grefsen  I  Homannsby  (R.  Collett),  Tømter 
(Moe);  Bryggerne  paa  Ballast. 

386.  Artemisia  Ahsinlhinm  L.  Fl.  D.  1654.  TøiTe  Bakker,  Gaards- 
pladse  tem.  alm. 

387.  A.  ruigaris  L.     Fl.  D.  1176.     Dyrkede  Steder,  Veikanter  alm. 

388.  A.  cawpestris  L.     Fl.  D.  1175.     Tørre  Berge  og  Bakker  alm. 

389.  Tanocefum  rufgare  L.  Fl.  D.  871.  Tørre  Enge,  beboede 
Steder  tem.  alm.  baade  i  Byens  nærmeste  Omegn,  paa  Næs- 
odden og  i  Asker. 

390.  Lencanthemum  rulyarc  Lam.  Fl.  D.  994.  Tørre  Enge  og 
Bakker  alm. 

391.  Chrysnnthemum  segrhan  L.  Fl.  D.  995.  Ågre  tem.  sj.:  Ura- 
nienborg,  lille  Bækkelaget,  Høvig,  Tøien,  Dragonskoven,  Tøi- 
engaden,  Nøisomhed  nær  Slottet,  Pilestrædet  (Cand.  real.  J. 


60 

Dietrichson),  Ladegaardsøen  (Cand.  med.  A.  Lund),  Hestha- 
gen  i  Asker  I 

392.  Matricaria  ChamomUla  h.  Fl.  D.  1764.  Dyrkede  og  beboede 
Steder  ei  sj.,    saasom  ved  Lysager,  Vækkerø,  Arvesæt   etc. 

393.  M.  inodora  L.     Fl.  D.  696.     Dyrkede  Steder,  Enge  alm. 
^  maritima  (L.).     Strandkanter  alm. 

394.  Anthemis  orvensis  L.    Fl.  D.  1178.    Dyrkede  Steder,  Ågre  alm. 

395.  Cota  tincloria  Gay.  Fl.  D.  741.  Tørre  Bakker  og  Klipper 
tem.  sj. :  Mimkedammen,  Uranienborg,  Faabro,  Lysager,  Frog- 
ner, Spigerverket,  Natmandshaugen,  BolteløkkenI  Svartor- 
sæteren  (indført  ved  Græsfrø?),  Sandvigen;  Hægdehaugenl 
Snarøen!  Ladegaardsøen  I  Loenelv  (Moe). 

396.  Åchillea  Ptarmica  L.  Fl.  D.  643.  I  Kanten  af  Ågre,  ved 
Grøfter  etc.  alm. 

397.  A.  Millefolium  L.     Fl.  D.  737.     Tørre  Enge,  Bakker  alm. 

398.  Rillens  tripartita  L.  Fl.  D.  2789.  f.  1.  Fugtige  Steder  ved 
Damme,  Grøfter  etc.  alm. 

399.  R.  cernua  L.  Fl.  D.  2789  f.  2.  Fugtige  og  sumpige  Steder 
tem.  sj.:  Agershus,  Munkedammen,  Vækkerø,  Frydenberg, 
Trosterud,  Lysagerkjern,  Frogner,  Schafteløkken,  Østensø; 
Snarøen ! 

P  radiala  Fl.  D.  841.     M.  sj.:  Trosterud  (Moe). 
*'400.    Cormsartia  Helenium  Mer.      Fl.  D.    728.      M.  sj.:    Leangen  i 
Asker  paa  tørre  Kalkberge! 

401.  Innlå  salicina  L.  Fl.  D.  786.  Tørre  Steder  mellem  Krat  ei 
sj.:  Malmø,  Malmøkalven,  Husbergø,  Nakliolmen,  Hovedø, 
Bækkelaget,  Vestre  Skøien,  Fornebo,  Høvig,  Østre  Stabæk, 
Dragonskoven,  Frøen,  Ulvø,  Abbediengen,  Lysager,  mellem 
Bergsløkken  og  Galgeberget;  Asker  fleresteds  f.  Ex.  ved 
Løknesl 

402.  Gnaphalium  silimticum  L.  Fl.  D.  1229.  Lidt  fugtige  Skov- 
enge,  Braater  alm. 

403.  G.  Norre<jinitn  Gunn.  Fl.  D.  254.  Lidt  fugtige  Steder  i  de 
subalpine  Egne  tem.  sj.:  Mellemkollen  og  Askengen  (Moe)l 
Aagaardsli  og  Gyi-iliaugen  (R.  Collett). 


61 

*404.    G.  supinum  L.     Rchb.  D.  Fl.  952  f.  2.      Grusede  Steder  m. 
sj.:  Gyrihaugen! 

405.  G.  uligimsum  L.  Fl.  D.  859.  Noget  fugtige  Steder  ved 
Grøfter,  i  Kanten  af  Ågre  etc.  alm. 

406.  Ånlennaria  dioica  Gærtn.  Fl.  D.  1228.  Tørre  Bakker,  Braa- 
ter  og  Berge  alm. 

407.  Filago  montana  L.  Rchb.  D.  Fl.  946  f.  2.  Tørre  Klipper, 
Braater  ei  sj.:  Ostø,  Brøndø,  Snarø,  Gaasø,  Ulevold!  Lia- 
brochausseen  ved  Bækkelaget  og  mellem  Bækkelaget  og 
Liabro  fleresteds,  Ormø,  Sandvigen,  Lysager,  Stabæk,  Ild- 
jernet,  Tistelholmen,  Malmø,  Malmøkalven. 

408.  Onopordon  Acanlhinm  L.  Fl.  D.  909.  Beboede  Steder  m. 
sj.:  Agershus  under  Voldene  (nu  sandsynligvis  udryddet). 

409.  Cirsium  lanceolatum  Scop.  Fl.  D.  1173.  Beboede  Steder, 
Kanten  af  Ågre,  Veie  etc.  alm. 

410.  C.  palustre  Scop.     Sv.  Bot.  428.     Fugtige  Enge  alm. 

411.  C.  heiei-ophyllum  A\\.  Fl.  D.  109.  Lidt  fugtige  Skovlier  tem. 
alm.,  især  i  de  subalpine  Egne.  I  de  laveste  Egne  paa 
Silurformationen  er  den  sj. 

*412.    C.  acaule  All.     Fl.  D.  1114.      Tørre  Skovenge  mellem  Krat 
m.  sj.:  Ulvøen;  maaske  paa  Egeberg  (Khmgeland). 

413.  C.  arnense  Scop.  Fl.  D.  644.  Ugræs  i  Ågre,  Haver  etc.  alm. 
^  littorale!  Stærkt  tornet.  Bladene  paa  Underfladen  sølvhvidt 
haarede.    Stenede  Strandkanter  sj.:  BirkøenI 

414.  Carduus  crispus  L.  Fl.  D.  621.  Ugræs  i  Ågre,  ved  beboede 
Steder  alm. 

415.  C.  acanthoides  L.  Fl.  D.  1341.  Tørre  bergagtige  Steder, 
Braater  m.  sj.:  Næsøen;  Ladegaardsøen  (Moe). 

416.  Centaurea  JaceaL.    Fl.  D.  519.    Skovenge,  tørre  Bakker  alm. 

417.  C.  Scahiosa  L.  Fl.  D.  1231.    Skovenge,  tørre  Bakker,  Krat  alm. 

418.  a  Cijanus  L.     Fl.  D.  993.     Ågre  alm. 

*419.    Saussurea  alpina  DC.     Fl.  D.  37.     Fugtige  Krat  m.  sj.:  Fin- 
kjern  ved  Tømterl 
420.    Carlina  vulgnris  L.    Fl.  D.  1174.    Tørre  Berge,  mellem  Krat 
ei  sj.:  Bækkelaget,  Sandvigen,  Fornebo,  Høvfg,  Malmø,  Ormø, 


62 

Ostø,  Ulvø,  Kjensrud,  Hundesund,  Risløken  (Normann),  Lig- 
gern;  Leångbugtenl  Indenfor  VetrebugtenI 
421.    Lappa  tomentosa  h?im.     Fl.  D.  642.     Veikanter,  beboede  Ste- 
der etc.  alm. 
*422.   L.  minor  DC.     Fl.    D.    2662.     Veikanter,  Grøfter,   beboede 
Steder  tem.  alm. 

423.  L.  major  Gærtn.     Fl.  D.  2424.     Grøfter,  beboede  Steder  alm. 

424.  Cichorium  Inlybus  L.  Fl.  D.  907.  Dyrkede  Enge,  Strand- 
kanter tem.  sj.:  Ulevold,  Sorgenfri,  Bækkelaget,  Lysager; 
MellemtøienI  Nøisomhed  nær  Slottet! 

425.  Lampsana  communis  L.     Fl.  D.  500.     Krat,  Lunde,  Ågre  alm. 

426.  Hypochæris  macudila  L.  Fl.  D.  149.  Skovenge,  Krat,  tørre 
Bakker  alm. 

427.  Leontodon  anlumnaUs  L.     Fl.  D.  1996.     Enge  alm. 

428.  Trayopot/on  pratensis  L.     Fl.  D.  906.     Enge  alm. 

*429.    T.  minor  Fr.     Rchb.    D.    Fl.    1390.  f.  2.      Enge  tem.  alm.  i 
det  Mindste  i  Byens  nærmeste  Omegn. 

430.  TaraxacumofficinakWeh.  Fl.  D.  574.  Enge,  beboede  Steder  alm. 

431.  T.  erythrospermum  Andrz.    Fl.  D.  2594.    Tørre  Berge  tem.  alm. 

432.  Lactuca  mnralis  Fres.  Fl.  D.  509.  Skyggefulde  Steder  i 
Lunde,  Skove  alm. 

433.  Sonchm  oleraceus  L.    Fl.  D.  682.    Ugræs  i  Ågre,  Haver  etc.  alm. 

434.  S.  asper  Vill,     Fl.  D.  843.      Ugræs  i  Ågre,  Haver  etc.  alm. 

435.  .S.  anxmsis  L.  Fl.  D.  2785.  Ugræs  i  Ågre,  Strandkanter  alm. 
P  lævipes  Fl.  D.  1.  c.  f.  3.  Kurvdækket  og  Kurvstilkene 
aldeles  glatte  uden  Spor  af  Kirtelhaar.  Strandkanter  m. 
sj.:  Vetrebugten  (med  Hovedarten)! 

436.  Mulgediam  alpinum  Less.  Fl.  D.  182.  Subalpine  Skovlier, 
ved  Bækkedrag  ei  sj.  f.  Ex.:  Bjerke,  fleresteds  ved  Stokker- 
elven  under  SkouumaasenI  Bergsfjeldl  mellem  Ristun  og 
Sandungen  i  Asker  (Normann),  Ringerigschausseen,  Skaa- 
dalen,  Bogstadaasen;  alm.  i  Krogskoven  og  Nordmarken. 

437.  Crepis  iectorum  L.     Fl.  D.  501.     Enge,  Ågre  alm. 

438.  C.  præmorsa  Tausch.  Fl.  D.  942.  Lidt  fugtige  Skovenge  ei  sj., 
saasom:  Sandvigen,  Ostø,  Montebello,  Bergsløkken,  Ris,  UUe- 


63 

vold,  Endsø,  Tøien,  Bækkelaget,  Ørager,  Ullern,  Nøkkelvand,  Ar- 
vesæt,  Kalvø,  Tømter;  NatmandsliaugenI  Kui-ud  ved  GjersøenI 

439.  Soyeria  paludosa   Godr.      Fl.    D.    928.      Sumpige   Skovenge, 
mellem  Krat  ved  Bække  alm. 

440.  Hieracium  PilosellaL.    Fl.  D.  1110,    Tørre  Bakker,  Enge  alm. 
*441.    H.  stoloniflorum  W.  K.      Rchb.   D.   Fl.    1471  (var.).      M.  sj.: 

Tøienhaven  (som  vild). 
*442.    H.  av riculæ forme  Fr.     Lindeb.  H.  Sc.   4.     Tørre  Bakker  sj.: 
Disen,  Grefsen,  Allunverket. 

443.  H.  AuHcula  L.     Fl.  D.  lill.    Tørre  Bakker,  Enge  alm. 

444.  //.  aurantiacum  L.     Fl.  D  1112.     Skyggefulde  Steder  m.  sj.: 
Parken  ved  Bogstad,  maaske  oprindelig  forvlldet. 

*445.    H.  Blyttianum  Fr.    Lindeb.    H.    Sc.    14.     M.   sj.:    nordenfor 
Pladsen  Løkken  i  en  Myr  ved  Sognsvandsbækken. 
446.    H  diibium  L.     Tørre  Skalbergb akker  alm. 
*447.    H.  sub p r æaltum  Linåeh.  H.  Sc.  20.     Subalpine  Skovenge  tem. 

sj.:  Tømter,  Kampbaug  o.  fl.  St.  i  Nordmarken. 
*448.    //.  glonieratum  Froel.     Lindeb.  H.  Sc.  21.     Enge  sj.,  f.  Ex.  i 
Grefsenaasen  (if.  Lindeb.). 
449.    //.  cyinosum  L.    Lindeb.  H.  Sc.  23,  24  et  var.  pubescens  Lindbl. 
(H.  glomeratum  Bl.  Enum.)  Lindeb.  1.  c.  22.   Skovenge  tem.  alm. 
*450.    H.  bifidum  Kit.     H.  N.  13,  17  a  et  P.  plumbeum  (Fr.).     H.  N. 
12,  21.    Tørre  Kalkberge  sj.:  Ormøen,  Hovedøen,  Konglungen. 
*451.    H.  cæsiuin  Fr.    H.  N.  12,  19.    Tørre  Berge  Dg  Bakker  alm. 
452.    H.  murorum  L.     Tørre  Bakker  etc.  alm. 

P  silvaticum  Fr.    H.  N.  2,  7.     Skove  alm. 
*453.    H  fascicidare  Fr.     H.  N.  12,  18.     Tørre  Berge  tem.  sj. :  Bris- 
keby,  Tullinenberg,  Abbediengen,  Blegø;  Ulsrud  (R.  Collett). 
454.    H.  vulgaiumFr.    H.  N.  13,  22.    Tørre  Bakker,  Skovenge  alm. 
^  irriguum  Fr.     Lindeb.  H.  Sc.  37.     Nordmarken   (Lindeb.). 
*455.    H.  Dovrense  Fr.     Lindeb.   H.    Sc.    39.      Subalpine  Skovlier: 
Tømter,  Skaadalen. 
456.    H.  pcdlidum  Biv. 

a  crinigerum  H.  N.  10,  6.     (H.  Lawsoni    Bl.  Enum.)     Tørre 
Bakker  og  Berge  ei  sj. 


64 

fJ  scopiqenim    H.    N.    13,    18.      Tørre  Bakker  tem.  sj.  f.  Ex. 
ved  Vækkerø. 

*457.    //  saxifragurn  Fr.     Lindeb.  H.  Sc.  30,  31.    Tørre  Berge  ei  sj. 

*458.    //.  onosmoides  Fr.     H.  N.  13,  20.     Tørre  Berge  m.  sj.:  Ege- 
berg nær  Bækkelaget. 

*459.    //.  norvegicufu  Fr.      H.    N.    13,    25.      Tørre  Berge    tem.  sj.: 

Sæterstranden,  Abbediengen  etc. 
460.    H.  rigidum  Hartm.     H.  N.  5,  1.     H.  rigidum  et  H.  boreale  b 
angustifolium  Bl.  Eniim.    Tørre  Bakker,  Skovenge  tem.  alm. 

*461.    //.  s.tbaudum  L.    H.  N.  5.  A  &  B.     TøiTe  Skovenge  mellem 
Krat  m.  sj.:  Malmøen  (tilsyneladende  ganske  vikl). 

*462.    //.  boreale  Fr.      H.  N.    11,  10.      Skyggefulde  Steder   m.  sj.: 

Bogstad. 
463.    H  corginbosum.  Fr.     H.  N.  11,  9.     (H.  sabau dum  var.  angusti- 
folium Bl.  Enum.)      Lier  og  Skovenge,  især  i  de  subalpine 
Egne  tom.  sj.:   Gjellebæk;   Goslungen,  Liggern;  Blankvand! 
Kampliaug  (Lindeb.),  Vagsten  o.  11,  St.  i  Nordmarken. 

*464.  H.  prælongum  Lindeb.  H.  Sc.  42.  Subalpine  Skovlier  tem. 
sj.:  Blankvand  (opdaget  først  af  Blytt  1861),  Tømter,  Lig- 
gern, Kamphaug  (Lindeberg)  I 
465.  H.  pr  onani  holdes  Vill.  H.  N.  12,  9.  Skovlier,  Krat  tem.  sj. 
i  de  subalpine  Egne:  Gjellebæk,  Vøien  i  Asker  I  Høgstad- 
kjernl  Tveter  ved  Semsvandl  Liggern,  Tømter,  Helgershøi- 
den  ned  mod  Helgerenl  OpkuvenI  Kikudl  Mellemkollen! 
Sandungen !  Askengen I 

*466.    //.  elatum  Fr.     H.  N.  12,  8.     Subalpine  Skovlier  sj.:  Kikud! 
Blankvand !  Askengen ! 

467.  //.  æstivum  Fr.  (H.  rigidum  y  longe  dentatum  Bl.  Enum.) 
H.  N.  11,  5.     Krat  ved  Bække  m.  sj.:  Bogstad. 

468.  H.  wnbellatuin  L.      Sv.  Bot.  425.     Tørre  Bakker,  Enge  alm. 

Lobeliaceæ  Bartl. 

469.  Lobelia  Dorimanna  h.  Fl.  D.  39.  Indsøer  ei  alm.:  Maridals- 
vand,  Sognsvand,  Lutvand,  Løvkjern,  Krogkjern,  Vagstenelven, 
nedenfor  Skar,  Øiungen,  Goslungen;  DausøenI  Storløken  ved 


65 

Katnosen!  Alm.  langs  Elven  mellem  Katnosen  og  Sandungen 
(R.  Collett);  Hauken  I  Hakklokrogkjern!  Fyldingen! 

Cainpannlaceæ  Bartl. 

470.  Campanula  Cervicarin  L.  Fl.  D.  787.  Tørre  Steder  mellem 
Krat,  Skovenge  tem.  sj.:  Jomfrubraaten,  Vagsten  og  Skar, 
Ris,  Linderud,  Bretved,  Ellingsrud,  Østensø,  Nøkkelvand, 
Bogstad,  Næsodtangen,  Røtved,  Nakholmen;  Grefsen  (Dr. 
Kjær),  Blankvandsbraaten ! 

471.  C.  rapnnculoides  L.  Fl.  D.  1327.  Ugræs  i  Haver  ei  sj.,  saa- 
som  Ladegaardsøen,  Petersborg,  Tullinenberg,  Tøien!  Ura- 
nienborgveien!  etc. 

472.  C.  Trachelinm  L.  Fl.  D.  2167.  Tørre  Steder  mellem  Krat 
alm.,  især  paa  Lerskiferne  og  Kalken. 

473.  a  latifolia  L.  Fl.  D.  782.  Fugtige  Skovlier,  Krat  ved  Bække  alm. 

474.  a  rotnndifoliah.    Fl.  D.  1086.    Tørre  Enge,  Bakker  etc.  alm. 

475.  r.  persicifolia  L.     Fl.  D.  1087.    Tørre  Enge,  Krat  alm. 

Rubiaceæ  Juss, 

476.  Galium  boreale  L.    Fl.  D.  1024.     Tørre  Bakker,  Krat  etc.  alm. 

477.  G.  trifidumL.  Fl.  D.  48.  Sumpige  Steder  tem.  sj.:  Lysager- 
kjern,  Brændsrudkjern,  Stubb erudmyren,  Østensø,  Kjensrud- 
kjern  ved  Stabæk,  Ellingsrud,  Kjenskjern  ved  Skaaregaarden; 
Løkkedammene  ved  Tøien  (Moe),   Storløken  ved  Katnosen! 

478.  G.  palustre  L.     Fl.  D.  2764.     Fugtige  Steder  alm. 

479.  G.  Mollugo  L.  Fl.  D.  455.  Tørre  Enge,  Krat  tem.  sj.:  Malm- 
øen,  Slotsparken,  Jongsaasen  ved  Sandvigen,  Lian;  Mellem- 
tøienl  Rodeløkken!  nedenfor  Gaustad  I  Tømter  (Moe),  Linde- 
rud (R.  Collett). 

480.  G.  vemm  L.    Fl.  D.  1146.    Tørre  Bakker,  Krat  alm. 

481.  G.  sihestre  Poll.  Fl.  D.  1866.  Tørre  Bakker,  Krat  tem.  sj.: 
mellem  Oslo  og  Bækkelaget,  Ladegaardsøen,  Holmen,  Frøen, 
Ris,  Natmandsbaugen  I  og  andensteds  paa  Vestsiden  af  Byen. 

482.  G,  uliginosum  L.  Rchb.  D.  Fl.  1193  f.  2.  Tørre  og  fugtige 
Steder  alm. 


66 

483.  G.  sunveoleiis  Wahlenb.  Fl.  D.  2045.  Mørke,  ulændte  Ste- 
der ved  Skovbække,  i  Urer  tem.  sj.:  Mærradalen,  Holmelien, 
Skaadalen,  Raadalen,  Tonsenaasen,  Grefsenaasen,  Lutvanrl, 
Nøkkelvand,  Hakedalen;  Mellemkollen;  Vindernsæteren  (R. 
Collett),  Kirkeberget  -ved  Sanduiigen  og  Bergsfjeld  (Wulfs- 
berg), Skouumaasen  I  Kolsaasen. 

484.  G.  Aparine  L.     Fl.  I).  495.     Ågre,  Strandkanter  etc.  alm. 

485.  Asperula  odnrata  L.  Fl.  D.  562.  Skyggefulde  Steder  i  Lunde, 
Stenurer  tem.  sj.:  Bækkelaget,  Bogstadaasen,  Grefsenaasen, 
Næsodtangen;  Ringerigscliausseen  ikke  langt  fra  Sandvigen 
(Wulfsberg),  Skouumaasen  I  Bergsfjeld  I  Kolsaasen  I  Askengen 
(Moe),  Kirkeberget  ved  SandungenI  Skoven  øst  for  Langeli- 
vand!  Smeddalen  under  OpkuvenI  Mellemkollen  I  Hakklo- 
koUenl  Aasen  vest  for  Hakkloenl 

486.  Sherardia  arvensis  L.  Fl.  D.  439.  Ågre,  beboede  Steder 
sj.:  Natmandshaugen,  Griinings  Løkke  (N.  Lund  og  Wyller), 
Rodeløkken  og  Østre  Agers  Kirke  (Moe). 

Loiiicereæ  Endl.  '  - 

487.  Linnæa  horealis  L.     Fl.  D.  3.     Barskove  alm. 

488.  Lonicera  Xylosteum  L.  Fl.  D.  808.  Tørre  Steder  i  Krat  alm. 
i  de  lavere  Egne,  især  paa  Silurformationen;  ogsaa  h.  o.  h, 
i  Nordmarken,  saasom  ved  Liggern!  Smeddalen  under  Op- 
kuven!  Mellemkollen!  Bjørnsøelven  (Moe). 

489.  L.  Pcriclynienum  L.  Fl.  D.  908.  Tørre  Steder  i  Krat  m.  sj.: 
Alværen  paa  Næsodden. 

490.  Viburnum  Opulus  L.     Fl.  D.  66L     Tørre  Steder  i  Krat  alm. 

Oleaceæ  Lindl. 
49L    Fraxinus  excelsior  L.     Fl.  D  969.    Tørre  Steder  alm. 

(jeiitiaueæ  Juss. 

492.  Gentiana,  campestris  L.     Fl.  D.  367.     Skovenge  alm. 

493.  G  Amare.lla  L.  Fl.  D.  328.  Fugtige  Enge,  Strandkanter  tem. 
sj.:  Ullevold,  Gjedemyren,  Sandvigen,  Bækkelaget,  Malmø, 
Malmøkalven,  Nakholmen,  Huk,  Græsholmen;  Tømter  (Moe). 


67 

494.  Erythræa  littoralis  Fr.  Fl.  D.  1814.  -  Lidt  fugtige  Strand- 
kanter ei  alm.:  Holtet  mellem  Høvig  og  Stabæk,  Huk, 
Bækkelaget,  Malmøen,  Ildjernet,  Brøndøen,  Nakkebærliolmen 
og  andre  Holmer  ved  Brøndøen!  Skjærholmen,  Snarøen! 
Langholmen!  Bjerkliolmen!  Langaaren!  Birkøen! 

495.  E.  pulchella  Fr.  Fl.  D.  16B7.  Lidt  fugtige  Strandkanter 
ei  alm.:  Pipervigen,  Tydskestranden,  Ladegaardsøen,  Bække- 
laget, Kongshavn,  Malmøen,  Malmøkalven,  Høvig,  Fornebo, 
Næsodtangen,  Ildjernet,  Ostøen;  Snarøen!  Brøndøen!  Bjerk- 
liolmen! KjeholmenI  Grimsøen!  Langaaren!  Holme  udenfor 
Brøndøen ! 

496.  Menyanthes  trifoliata  L.     Fl.  D.  541.     Sumpige  Steder  alm. 

Labiatæ  Juss. 

497.  Mentha  arvemis  L.     Fl.  D.  512.     Fugtige  Steder  alm.     » 

498.  Lycopus  europæus  L.  Fl.  D.  1081.  Fugtige  Steder,  Grøfter, 
Strandkanter  alm. 

499.  Origanum  vulgare  L.  Fl.  D.  1581.  Tørre  Bakker,  Krat, 
Urer  alm. 

500.  Thtjmus  Chamædrys  Fr.     Fl.  D.  2237.     Tørre  Bakker   alm. 

501.  Hijssopus  officinnlis  L.  Rchb.  D.  Fl.  1259.  TøiTe  Bakker 
nær  beboede  Steder,  fra  først  af  vistnok  forvildet,  sj.:  Abbe- 
diengen,  Høvig;  MellemtøienI  Bergene  ligeoverfor  Fryden- 
lunds Bryggeri! 

502.  Calamintha  Acinos  Clairv.  Fl.  D.  814.  Tørre  Bakker  og 
Berge  alm. 

503.  Clinopodium  vulgare  L.  Fl.  D.  930.  Tørre  Bakker  mellem 
Krat,  i  Urer  alm. 

504.  Prunella  vulgaris  L.    Fl.  D.  910.    Enge,  Skove  alm. 

505.  Scutellaria  galericulata  L.     Fl.  D.  637.     Fugtige  Steder  alm. 

506.  Nepeta  Cataria  L.  Fl.  D.  580.  Tørre  Steder  sj.  maaske 
fra  først  af  indført:  Ankers  Have,  Pliilipstad,  Munkedammen, 
Frogner,  Grefsen;  nedenfor Frydenb erg  (Moe)!  Brøndøgaard 
(Moe)! 

507.  Glechoma  hederacea  L.    Fl.  D.  789.    Enge,  ved  Gjerder  alm. 


68 

508.  Dracocephalum  RuyscMana  h.  Fl.  D.  121.  Tørre  Steder  mel- 
lem  Krat  tem.  alm. 

509.  Lamium' album  L.  Fl.  D.  594.  Ved  Gjerder,  omkring  Huse 
tem.  alm. 

510.  L.  purpureum  L.     Fl.  D.  523.     Ugi-æs  i  Ågre,  Haver  alm. 
P  mcisu7n  Willd.     Rchb.  D.  Fl.  1204  f.  4.     Ugi-^s  alm. 

511.  L.  intermedium  Fr.     Rchb.  1.  c.  f.  1.     Ugræs  i  Ågre,  Haver  alm. 

512.  L.  amplexiraule  L.     Fl.  D.  752.     Ugræs  tem.  alm. 

513.  Lennums  Cardiaca  L.  FL  D.  727.  Nær  dyrkede  og  beboede 
Steder  ei  sj. 

514.  Galeopsis  Tetrahit  L.  Fl.  D.  1271.  Krat  og  Urer,  Ugræs  i 
Ågre  og  Haver  alm. 

515.  G.  versicolor  Curt.    Fl.  D.  929.     Ugræs  i  Ågre,  Haver  alm. 

516.  G.  Ladanum  L.  Fl.  D.  1757.  Ugræs  i  Ågre,  Haver  tem.  alm. 
^  angiistifolia.    Rchb.  D.  Fl.  1220  f.  1.     Sj. 

517.  Stachys  silvatica  L.  Fl.  D.  1102.  Tørre  Krat,  Urer,  Skov- 
lier  alm. 

518.  S.  palustris  L.     Fl.  D.  1103.     Ugræs  i  Ågre  etc.  alm. 

519.  S.  arvensis  L.  Fl.  D.  587.  Ugræs  m.  sj.:  Ildjernet,  Kam- 
pen; Rosenhof  ved  Sindsen  (Moe). 

520.  Ballota  ruderalis  Sw.  Fl.  D.  1702.  Dyrkede  og  beboede 
Steder  sj.:  Agershus,  Pipervigen,  Hovedø  og  maaske  ved 
Alflieim  ved  Bækkelaget! 

521.  Åjuya  pyramidalis  L.     Fl.  D.  185.     Enge,  tørre  Bakker  alm. 
*522.    A.  replans  L.      Fl.    D.    925.      M.   sj.   i   Skov:    Mellemkollen 

(Normann)    og   forhen   bemærket  ved  Christiania  paa  et  ei 
angivet  Voxested  (Gartnerdreng  Fritzner). 

Asperifoliæ  L. 

523.  Echium  rulgare  L.  Fl.  D.  445.  Tørre  Bakker,  Enge  tem. 
alm.,  især  i  Mængde  ved  Drammensveien;  den  er  f.  Ex. 
bemærket  ved  Frognæs,  Ladegaardsøen,  Vækkerø,  Lysager, 
Abbediengen,  Borgen,  ved  Gaardene  under  Bogstadaasen, 
Ormøen,  Brøndøen,  Hægdehaugen,  Løkkerne  ved  Slottet, 
Rodeløkken,  Sandvigen  o.  fl.  St.  i  Asker. 


69  • 

*524.    Stenhammaria  maritima  Rchb.    Fl.  D.  25.    Sandige  og  stenede 
Strandkanter  m.  sj.:  Snarøen,  Alværen. 

525.  lAfhospermum  ofpcinale  L.  Fl.  D.  1084.  Tørre  Bakker  mel- 
lem  Krat,  i  Urer  tem.  sj.:  mellem Kongshavn  og Bækkelaget, 
Bækkelaget,  Hovedøen,  Malmøen,  Nakholmen,  Høvig,  Sand- 
vigen,  Smedstad;   ved  Drammensveien  indenfor  Ravnsborg  I 

526.  1.  arve?ise  L.  Fl.  D.  456.  Ågre  ei  alm.,  saasom  Hovedøen, 
Petersborg,  Munkedammen;  Philipstad (Wulfsberg);  Frogner 
(R.  Collett). 

527.  Lycopsis  arvensis  L.    Rchb.  D.  Fl.  1310  f.  1.'    Ugræs  i  Ågre  alm. 

528.  Anchusa  offtcinalis  L.     Rchb.  1.  c.  1309.     Tørre  Enge  alm, 
*529.    Myosotis  palustris  With.      Fl.  D.  1988.     Fugtige  Steder  sj.: 

Bogstad;  Finkjern  ved  Tømterl 

530.  M.  lingulata  R.  S.  Fl.  D.  2283.  Fugtige  Steder  ved  Grøfter, 
i  Myrer  alm. 

531.  M.  silvatica  Hoffm.  Rchb.  D.  Fl.  1322  f.  1.  Subalpine  Skov- 
lier  sj.:  Krogskoven,  Hakedalen;  Askengen  (Moe),  •  mellem 
Sandungen  og  Katnosenl  Skoven  ved  Lille  Sanduugen  (Wulfs- 
berg); Elven  ved  Bærumsverk  (ifølge  Wulfsberg).    _ 

532.  M.  arvensis  Roth.  Rchb.  D.  Fl.  1323.  f.  1.  Tørre  Bakker 
og  Enge  alm. 

533.  /li.  hispida  Schlecht.     Fl.  D.  2284.    Tørre  Bakker  tem.  alm. 

534.  yl/,  stricta  Link.    Fl.  D.  2285  a.    Tørre  Bakker  tem.  alm. 
355.    Cynoglosuin  officinale  L.     Fl.  D.  1147.     Tørre  Bakker  alm. 

536.  Aspenigo  procunibens  L.    Fl.  D.  552.    Gjerder,  Ågre  tem.  alm. 

537.  Echinosp ermum  Lappula  Lehm.  Rchb.  D.  Fl.  1329  f.  2.  Tørre 
Steder  ved  Veie,  i  Urer,  mellem  Krat  tem.  alm. 

538.  £.  deflexum  Lehm.  Fl.  D.  1568.  Tørre  Steder  mellem  Krat, 
i  Urer  tem.  alm. 

Convolvulaceæ  Juss. 

539.  Convnlvulus  arvensis  L.  Fl.  D.  459.  Tørre  Steder,  Ågre, 
Haver,  Græsvolde  tem.  alm. 

540.  C.  sepiumh.  Fl.  D.  458.  Strandkanter  tem.  sj.:  Kongshavn, 
Bækkelaget,  Lian,  Munkedammen,  Ladegaardsøen,  Malmøen, 


70 

Ildjernet,  Blegøkalven;  Ulvøen!  Drammensveien  ved  Bæstum- 
kilen!  Ormøen!  VetrebugtenI 

Cuscutinæ  Link. 

541.  Cuscuta  europæa  L.  Fl.  D.  199.  Snyltende,  især  paa  Urtica 
tem.  alm. 

542.  C.  halopftyia  Fr.  Snyltende  paa  Strandplanter  tem.  sj.:  mel- 
lem  Fornebo  og  Stabæk,  mellem  Langvig  og  Huk,  Næsod- 
tangen,  Fornebo  ved  Hundesund;  Gaasøen  (stud.  med.  Klem); 
Bjerkholmen!  o.  fl.  St. 

Polemoniaceæ  Vent. 

543.  Pnlemoniwn  cæruleum  L.  Fl.  D.  255.  Enge  mellem  Krat 
sj. :  mellem  Tveten  og  Smalvold,  østre  Skøien,  østre  Stabæk, 
Grefsenaasen;  Ostøen! 

Solanaceæ  Bartl. 

544.  Solanum  Dulcamara  L.  Fl.  D.  607.  Fugtige  Steder  ved 
Bække,  i  Krat  etc.  alm. 

545.  S.  nigrum  L.     Fl.  D.  460.     Ugræs  i  Haver  tem.  alm. 

546.  Dahira  Stramonium  L.  Fl.  D.  436.  Dyrkede  og  beboede 
Steder  sj.:  Kalmeierløkken  (forhen);  Uranienborg!  Frogner 
(G.  Agersborg),  Fæstningen  (Moe). 

''547.  Hynscynmus  niger  h.  Fl.  D.  1452.  Ugræs  paa  Gaardspladse, 
i  Haver  etc.  alm. 

Scrophularineæ  R.  Br. 

548.  Verbascum  nigrum  L.  Fl.  D.  1088.  Tørre  Braater,  Krat, 
Enge  alm. 

549.  V.  Thapsus  L.     Fl.  D.  631.    Tørre  Braater  alm. 

550.  V.  Thapsiforme  Sclirad.  Fl.  D.  1810.  Stenede  udyrkede 
Steder  sj.:  Ladegaardsøen  og  hist  og  her  ved  Drammens- 
veien mellem  Vækkerø  og  Sandvigen. 

551.  V.  thapso -nigrum  Schied.  V.  collinum  Schrad.  Bl.  Enum. 
Fl.  D.  1811.  Tørre  Braater,  Veikanter  sj.:  mellem  Bolte- 
løkken  og  lillevold;  Holmen  og  Birkøen  i  Asker!  I 

552.  Scrophularia  nodosa  L.     Fl.  D.  1167.     Urer  og  Krat  alm. 


71 

553.  LimoseUa  aquatica  L.  Fl.  D.  69.  Vandkanter  sj.:  Maridals- 
vand,  Bogstad,  mellem  Huseby  og  Voxen. 

554.  Veronica  opaca  Fr.  Rchb.  D.  Fl.  1700  f.  1—2.  Ugræs  i 
Ågre,  Haver,  neppe  alm. 

555.  V.  agrestis  L.     Fl.  D.  2221.     Ugræs  i  Ågre,  Haver  alm. 

556.  V.  revna  L.  Echb.  D.  Fl.  1720.  f.  1.  Tørre  Enge,  Bakker 
tem.  alm. 

557.  V.arvensislj.    Echb.  D.  Fl.  1720  f.  2.   Tørre  Enge  etc.  tem.  alm. 

558.  V.  serpyllifolia  L.    Fl.  D.  493.    Lerede  og  grusede  Steder  alm. 

559.  V.  spicata  L.     Fl.  D.  52.    Tørre  Bakker  tem.  alm. 

560.  F.  longifolia  L.  ""  media  Schrad.  Sv.  Bot.  560  (if.  Hn.)  V. 
arguta  Rchb.  Bl.  Enum.  Klipperifter  og  Smaakrat  ved 
Strandkanterne  paa  Næsodtangen. 

561.  V.  officinalis  L.     Fl.  D.  248.     Tørre  Enge,  Skove  alm. 

562.  V.  Chamædrys  L.     Fl.  D.  448.     Tørre  Enge,  Krat  alm. 

563.  V.  smtellata  L.     Fl.  D.  209.     Fugtige  Steder  alm. 

564.  V.  Beccahunga  L.     Fl.  D.  511.     Fugtige  Steder  alm. 

*565.    V.  Aiiagallis  L.     Fl.  D.  903.     Sumpige  Steder  m.  sj.:  Hovind- 
dammene  ovenfor  Endsø  (Cand.  Berg.) 

566.  Linaria  vnlgaris  Mill.  Fl.  D.  982.  Ugræs  i  Haver,  paa  hvi- 
lende Ågre,  Enge  alm. 

567.  L.  minor  Desf.  Fl.  D.  502.  Strandkanter,  Ugræs  i  Haver 
etc.  tem.  alm. 

568.  Melampyrum  pratense  L.     Fl.  D.  2238.     Skove  alm. 

569.  M.  silvaticum  L.    Fl.  D.  145.     Skove  alm. 

570.  M.  cristatum  L.  Fl.  D.  1104.  Skove  og  Krat  sj.:  Vestre 
Skøien  (forhen),  Montebello  i  Skoven,  Hovedøen  paa  Kollen 
ligeoverfor  Fæstningen. 

571.  Pedicularis  palustris  L.  Fl.  D.  2055.   Sumpige  Enge,  Myrer  alm. 

572.  Rhinanthus  major  Ehrh.     Fl.  D.  981.     Enge  alm. 

573.  R.  minor  Ehrh.     Rchb.  D.  Fl.  1738.     Lidt  fugtige  Enge  alm. 

574.  Odontites  ruhra  Pers.  Fl.  D.  625.  Enge,  men  især  paa 
Strandkanter  alm. 

*575.    0.  littoralis  Fr.  Jlchb.  D.  Fl.  1727  f.  2.    Strandkanter  neppe  sj. 
576.    Euphrasia  officinalis  L.     Fl.  D.  1037.     Enge  alm. 


72 

Orobancheæ  Rich. 

577.  Lalhræa  Squamaria  L.  Sv.  Bot.  316.  Lidt  fugtige  Steder  i  Ore- 
ki*at  sj.:  Mærradalen;  Ladegaardsøen  (Cand.  med.  A.  Lund); 
Gjellebæk;  i  Asker  og  Bærum  fleresteds  f.  Ex.  ved  Bjerke 
(Sommerfelt),  Solberg,  under  Kolsaasen,  Dæblivand,  Sems- 
vand,  Sandvigen,  Løknesbraaten,  vestre  Haslum  (Wulfsberg). 

Utyiciilarieæ  Endl. 

578.  Pincjuicula  vulgaris  L.  Fl.  D.  93.  Fugtige  og  sumpige  Ste- 
der alm. 

579.  Utricularia  vulgaris  L.  Fl.  D.  138.  Vand  m.  sj.:  Lysager- 
gerkjern,  Smedstad;  Næsøkjern  (R.  Collett). 

580.  U.  iTiterniediaRsijne.  Fl.  D.  1262.  Vandsj.:  Svartkulpkjern 
(paa  Baahushøiden  ?),  Østensø,  Abildsø,  Nøkkelvand,  Stub- 
berudmyren,  Ellingsrud,  Braaten,  Ostøen;  Finkjern  vedTøm- 
ter  og  nær  Sognsvand  (R.  Collett). 

581.  U.  minor  L.  Fl.  D.  128.  Vand,  oversvømmede  Myrer  tem. 
sj.:  Dæblivand  nedenfor  Sten,  Sognsvand,  Nøkkelvand,  Stub- 
berudmyren,  Ellingsrud,  Østensø,  Svartkulpkjern,  Svartorsæ- 
teren.  Svartkulp  ved  Blankvandsbraaten,  Elven  mellem  Sand- 
ungen  og  Katnosen  (R.  Collett)  o.  fl.  Steder  i  Nordmarken. 

Priniulaceæ  Vent. 

582.  Androsace  septentrionalis  L.     Fl.  D.  7.     Tørre  Berge  alm. 

583.  Primula  officinalis  Jacq.  Fl.  D.  433.   Tørre  Krat,  Skovenge  alm. 

584.  Glaux  maritima  L.     Fl.  D.  548.     Strandkanter  alm. 

585.  Naumburgia  thijrsiflora  Moench.  Fl.  D.  517.  Sumpige  Ste- 
der, Vandkanter  alm. 

586.  lysimachia  vulgaris  L.  Fl.  D.  689.  Sumpige  og  fugtige 
Steder  ved  Bække  etc.  alm. 

587.  Trientalis  europæa  L.     Fl.  D.  84.     Skove  alm. 

*588.  Anagallis  nrvensis  L.  Fl.  D.  88.  Ugræs,  men  især  paa 
Strandkanter  sj.:  Ostøen  paa  Sydsiden,  Griinings  Have, 
Hovedøen;  Bækkelaget  nedenfor  Alfheiml  Kjeholmen  paa 
Stranden  ligeoverfor  Ostøen! 


73 
Ericaceæ  Endl. 

589.  Vaccinium  MyrHUus  L.     Fl.  D.  974.     Skove  alm. 

590.  V.  uHginosum  L.     Fl.  D.  231.     Skovmyier  alm. 

591.  V.  vilis  idæa  L.    Fl.  D.  40.    Tørre  Braater  i  Skovene  alm. 
593.  Oxycoccos  pahistris  Pers.     Fl.  D.  80.     Myrer  mellem  Sphag- 

num  alm.*). 

593.  Arctostophylos  officinalis  W.  G.  Fl.  D.  33.  Tørre  Braater, 
Skovbakker  tem.  alm. 

594.  A.  of  pina  Spr.  Fl.  D.  73.  M.  sj.  paa  de  høieste  Aasrygge 
mellem  Lyngen.  Prof.  W.  Boeck  har  fundet  den  ved  Chri- 
stiania men  erindrer  ei  hvor;  Toppen  af  G)Tihaugen !  Opkuven! 

595.  Andromeda  polifolia  L.     Fl.  D.  54.     Skovmyrer  alm. 

596.  CaUuna  vidgnris  Salisb.  Fl.  D.  677.  Tørre  Steder  i  Skovene, 
Braater  etc.  især  paa  Griindfjeldet  og  Eruptiverne  alm. 

Pyrolaceæ  Lindl. 

597.  Pyrola  uniflora  L.     Fl.  D.  8.     Skove  alm. 

598.  P.  secmida  L.     Fl.  D.  402.     Skove  alm. 

599.  P.  minor  L.     Fl.  D.  55.     Skove  alm. 

600.  P.  media  Sw.  Sv.  Bot.  311.  Skove  tem.  sj.:  Bogstadaasen, 
Grefsenaasen,  mellem  Maridalshammeren  og  Vagsten,  mel- 
lem Grorud  og  Nittedal,  mellem  Maridalshammeren  og  Fa- 
gervand  og  mellem  Fagervand  og  Skar  hist  og  her,  Mellem- 
kollen;  SkjærsøelvenI  Ulsrudkjern  (Moe),  Tømter  og  Øiun- 
gen  (Normann),  Rype  nær  Gjellebæk! 

601.  P.  rotundifolia  L.     Fl.  D.  1816.     Skove  alm. 

602.  P.  chlorantha  Sw.  Fl.  D.  1693.  Skove  tem.  sj.:  Ladegaards- 
øen,  Malmøen,  Ostøen,  Sandvigen,  Grefsenaasen,  Bogstad- 
aasen, Fornebo,  Vættakollen. 

603.  P.  umbellata  L.  Fl.  D.  1336.  Skove  sj.:  Vækkerø  i  Gran- 
skoven op  mod  Ullern,  Snarøen  (S.  Lund),   Ladegaardsøen. 


*)  Den  forekommer  under  to  Former,  en  større  med  haarede,  en  mindre  med 
glatte  Blomsterstilke ;  den  sidste  er  O.  microcarpus  Turcz.;  men  der  findes 
Overgange  mellem  dem. 


74 

Monotropeæ  Nutt. 

604.  Monotropa  Hypopitkys  L.  (glabia).  Fl.  D.  232.  Barskove 
tem.  sj.  paa  Roden  af  Træerne:  Ladegaardsøen,  Malmøen, 
Dragonskoven,  Høvig,  mellem  Montebello  og  Ullern,  Bog- 
stadaasen,  Grefsenaasen,  Ormøen,  Snarøen;  Ulvøenl  Gaasøenl 

Umbelliferæ  Juss. 

605.  Sauimla  curopæa  L.  Fl.  D.  283.  Skov  og  Krat  sj,:  mellem 
Frøen  og  Bogstadaasen,  Holmelien ;  Asker  ved  Tveter,  Sems- 
vand,  Tanum,  Haslum  (Normann);  Løknesbraaten  (Wulfsberg)  I 

606.  Ægopodium  Podayraria  L.  Fl.  D.  670.  Ugræs  i  Haver,  under 
Træer  tem.  alm.  saavel  i  Byens  nærmeste  Omegn  som  i  Asker. 

607.  Carum  Carm  L.     Fl.  D.  1091.     Tørre  Enge  alm. 

608.  Pmpinella  Saxifraga  L.     Fl.  D.  669.     Tørre  Enge  alm. 

609.  Cicuta  mrosa  L.  Fl.  D.  208.  Sumpige  Enge,  Myrer  tem. 
sj.:  Kongens  Møller,  Østensø,  nedenfor  østre  Skøien,  Tøien- 
gaden,  Liabro. 

610.  Lihanotis  montana  All.  Fl.  D.  754.  Tørre  Bakker  og  Berge 
alm.  i  Byens  nærmeste  Omegn  paa  Silurformationen. 

611.  Haloscias  scoticum  Fr.     Fl.  D.  207.     Strandkanter  alm. 

612.  Æthusa  Cynapium  L.     Fl.  D.  1991.     Ugræs  i  Haver  etc.  alm. 

613.  Peiicedanum  palusire  Mønch.  Fl.  D.  412.  Sumpige  Steder 
alm.;  ogsaa  i  Nordmarken  I 

614.  Heracleum  sibiricnm  L.  H,  Sphondylium  Bl.  Enum.  Sv.  Bot, 
363.    Tørre  Steder,  Enge  etc.  alm. 

P  anguslifolium. 

615.  Selinum  CarvifoUa  L.  Fl.  D.  667.  Skovenge  tem.  sj.:  Malm- 
øen, Hovedøen,  Græsholmen,  Nakholmen,  Ladegaardsøen, 
Næsodtangen,  Montebello,  Liabro,  Lensmandsæter,  Græs- 
sæter,  Lysager,  Katten  mellem  Bækkelaget  og  Lian,  Ulvøen, 
Bækkelaget,  Østensø,  Sognsvand,  Snarøen;  Hovindbækken 
(Moe);  mellem  Tyrigraven  og  Kurud  ved  GjersøenI 

616.  Angelica  silvestris  L.  Fl.  D.  1639.  Fugtige  Skovenge  mel- 
lem Krat,  ved  Bække  alm. 

617.  Archangelica  Jtttoralis  Fr.    Fl.  D.  2407.    Strandkanter  tem.  sj.: 


75 

Næsodtangen,  Malmøkalven,  Græsholmen,  Kjørbo,  Ladegaards- 
øen,  Ulvøeii,  Sæterstranden  mellem  Bækkelaget  og  Lian. 
*618.  Daueus  Carota  L.  Fl.  D.  723.  Dyrkede  Enge  ei  sj.,  især 
i  Byens  nærmeste  Omegn,  saasom:  Nøisomhed  ved  Slottet, 
Frøen,  LadegaardsøenI  Mellemtøienl  Brøndøen  (G.  Agers- 
borg)  etc.    Udentvivl  indført  ved  Græsfrø  i  den  senere  Tid. 

619.  Torilis  Anthriscus  Gmel.  Fl.  D.  919.  Tørre  Steder  mellem 
Krat,  i  Urer  alm. 

620.  Anthriscus  sihestris  Hoffm.     Fl.  D.  2050.     Tørre  Enge  alm. 

Araliaceæ  Juss. 

621.  Adoxa  Moschatellina  L.  Fl.  D.  94.  Skyggefulde  Steder  i 
Løvskov  tem.  sj.:  Hovind,  Bækkelaget,  Ullern,  vestre  Skøien, 
Frogner,  Ris,  Sorgenfri,  Ladegaardsøen,  Bogstadaasen,  Mær- 
radalen,  Borrebækken,  Lian;  Mellemtøien  (Moe),  Nordmarken 
f.  Ex.  i  AskengenI  KolsaasenI 

Corneæ  DC. 

622.  Cornus  sanguinea  L.  Fl.  D.  481.  Krat,  Løvskov  tem.  sj.: 
Sorgenfri,  Foden  af  Kampen,  Vættakollen,  Ravnsborg,  Ul- 
lern, Skarpsno;  Abbediengen!  LøknesbraatenI  Urerne  under 
Bergsfjeldl 

623.  C.  suecica  L.  Fl.  D.  5.  Fugtige  Steder  i  Skovene  tem.  sj.: 
Maridalen,  Grefsenaasen,  Bogstadaasen,  NymøUe,  Stensrud- 
kjern;  Nordmarken  fleresteds,  saasom  paa  Mellemkollen, 
Kikudl  SandungenI  mellem  Sandungen  og  lille  Sandungen! 
Opkuven!  GyrihaugenI  Slotsparken  (Wulfsberg,  etExemplar, 
formodentlig  forplantet  ved  en  Fugl). 

Crassulaceæ  DC. 

624.  Bulliarda  aquatica  DC.  Fl.  D.  1510.  Oversvømmede  Vand- 
bredder  m.  sj.:  Maridalsvand. 

625.  Sedum  Telephium  L.     Sv.  Bot.  447.     Tørre  Berge  alm. 

626.  S.  annuum  L.  Fl.  D.  59.  Tørre  Berge  alm.,  næsten  kun 
paa  Grundfjeldet  og  Eruptiverne. 

627.  S.  album  L.     Fl.  D.  66.     Tørre  Berge  alm. 


76 

628.  S.  acre  L.     Fl.  D.  1457.     Tørre  Berge  alm. 

629.  S.  rupestre  L.     Fl.  D.  113.     Tørre  Berge  m.  sj.:  Næsodtan- 
gen;  Ringerigscliausseen? 

Saxitragaceæ  DO. 

630.  Saxifraga  granulata  L.     Fl.  D.  514.     Enge,  Berge  alm. 

631.  iS.    adscendens    L.      Fl.    D.    68.      Tørre    Berge,    Klipperifter 
neppe  alm. 

632.  S.  tridactylUes  L.     Fl.  D.  1517.     Tørre  Berge  og  Bakker  alm. 

633.  Chrysosplenium  alter  ni  f oli  mn  L.     Fl.  D.  366.      Fugtige  Enge, 
Grøfter,  Myrer  alm. 


Ribesiaceæ  Rchb. 

634.  Ribes  Grosmlaria  L.     Fl.  D.  546.     Ki'at  tem.  alm. 

635.  R.  nigrum  L.  Fl.  D.  556.  Krat,  ved  Bække  sj.:  Bækken 
ved  Lian  (fleresteds  i  Mængde);  Loenelven  nedenfor  Etter- 
stad (Moe);  Thorsliaugbækken  (Moe);  Sandvigen. 

636.  R.  ruhrmn  L.     Fl.  D.  967.     Krat  tem.  alm. 

637.  R.  alpinum  L.  Fl.  D.  968.  Krat,  Urer  tem.  sj.:  Mellem- 
kollen,  Ostøen,  Næsøen,  Stabæk,  Bjerke,  mellem  Frogner 
og  Skarpsno,  Sandvigen;  BrøndøenI  Urerne  under  Skouum- 
aasen  ovenfor  Solstad! 

Ranunculaceæ  Juss. 

638.  Thalictrum  simplex  L.  Fl.  D.  244.  Tørre  Bakker  ei  sj.  i 
Byens  nærmeste  Omegn  ud  til  Asker. 

639.  T.  flamm  L.  Fl.  D.  939.  Lidt  fugtige  Enge,  Bække  etc. 
tem.  alm. 

P  angustifoliuin.    Strandkanter  ved  Bækkelaget. 

*  sphærocarpum.      H.    N.    15,   26.      Bække    m.  sj.:    Eina  og 

ved  Thorshaugbækken  ovenfor  Nybroen  (Moe). 

640.  Anemone  nemorosa  L.     Fl.  D.  549.     Skove,  Lunde  alm. 

641.  A.  rannnculoides  L.  Sv.  Bot.  405.  Lidt  fugtige  Steder  ved 
Bække,  Skovenge  sj.:  Elven  mellem  Bjerke  og  Vøien  o:  Sand- 
vigselven  (Sommerfelt);  fleresteds  ved  Sandvigselven  (Wulfs- 


\ 


77 

berg)  og  i  Asker  (Schiibeler);  skal  ogsaa  (if.  P.  Isaachsen) 
findes  ved  Ryenbergene. 

642.  Hepatica  triloha  DC.     Sv.  Bot.  141.     Skove,  Lunde  alm. 

643.  Ptdsatilla  pratensis  Mill.  Fl.  D.  611.  Tørre  Bakker  og  Berge 
m.  sj.:  Hovedøen  paa  Sydostsiden. 

644.  Myosums  mininms  L.     Fl.  D.  406.     Tørre  Bakker  etc.  alm. 

645.  Batracliinm  .fcelei^afum  Th.  Fr.    Fl.  D.  571.    Fugtige  Steder  alm. 
*646.    B.  circinatum  Fr.     Fl.  D.  2236.     Vand  m.  sj.:  Ostøen,  Ura- 

nienborg. 
647.    B.  trichophyllum  Chaix.     Fl.    D.    2357.      Vand   sj.:    Ostøen! 
GaasøenI  Semsvand,  Vetregaardene,  nær  Konglungen. 
*648.    B.  confervoides  Fr.     H.  N.  13,  45.     Vand  ei  sj.:    Semsvand  I 
Ladegaardsøen,  Mellemtøien,  Næsøen,  Hovedøen,  Etterstad, 
Kjensrudkjern,  Økeren,  Natmandshaugen,  Gaasø?  etc. 

649.  B.  heterophyllum  Fr.  H.  N.  11,  32.  Vand  m.  sj.:  Maridals- 
vandet. 

^  succulenhm  (Koch).     H.  N.  11,  33.     Gaasøen,  Dæhlivand, 
Ostøen;  Våndene  vest  for  VardekollenI 

650.  B.  peltatum  Fr.     H.  N.   12,  48.     Vand  m.  sj.:    Gjellumvand. 

651.  Ranunculus  acnnitifolius  L.  Fl.  D.  111.  Subalpine  Skovlier 
tem.  sj.:  Bogstadaasen,  Mellemkollen,  Skaadalen,  Ullevold- 
sæteren  (Apotheker  P.  Møller),  Slagteren;  Askengen!  Lille 
SandungenI  Skoven  østforLangelivandl  SmeddalenI  Opkuvenl 
MellemLyse  ogHeggelivandl  MellemLangevand  ogTverelven! 

*652.    R.  Lingua  L.     Fl.  D.  755.     Vandbredder  m.  sj.:  Ellingsrud. 

653.  R.  Flammnla  L.  Fl.  D.  575.  Fugtige  og  sumpige  Steder  alm. 
^  replans.  Fl.  D.  108.  Fugtige  Steder,  lerede  Vandbred- 
der alm. 

654.  R.  polyanthemos  L.    Fl.  D.  1700.    Tørre  Bakker,  Krat  tem.  alm. 

655.  R.  repens  L.     Fl.  D.  795.     Noget  fugtige  Steder  alm. 

656.  R   (teris  L.     Sv.  Bot.  375.     Enge  alm. 

657.  R.  auricomus  L.     Fl.  D.  665.     Enge,  Krat  alm. 

658.  Ficaria  rannnculoides  Mønch.  Fl.  D.  499.  Fugtige  Steder 
ved  Bække  etc.  alm. 

659.  Caltha  palustris  L.   Fl.  D.  668.   Fugtige  og  sumpige  Steder  alm. 


78 

660.  TroUius  eurnpæus  L.  Fl.  D.  133.  Fugtige  og  sumpige  Ste- 
der alm. 

661.  Aquilegia  fmlgaris  L.  Fl.  D.  695.  Krat  tem.  alm.  især  i 
Mængde  paa  Hovedøen  og  ved  Liabrochausseen. 

662.  Aconifum  sept  entr  ionale  Køll.  Fl.  D.  123.  Skove  alm.  paa 
Vestsiden  af  Byen  lige  ned  i  de  laveste  Egne. 

663.  Actæa  spicnta  L.     Fl.  D.  498.     Lunde  og  Krat  alm. 

Berberideæ  Vent. 

664.  Berberis  mdgaris  L.     Fl.  D.  904.     Krat  alm.  \ 

Papaveraceæ  DC. 

665.  Chdidonium  majus  L.  Fl.  D.  542.  Veikanter,  Haver  etc.  alm. 
^  crenatum.  Kronbladene  fligede,  Bladene  dybere  indskaarne. 
M.  sj.:  Tøienhaven  (som  vild)I 

*666.  Glaucium  luteum.  Scop.  Fl.  D.  585.  Strandkanter  m.  sj.: 
Langaaren  ved  Brøndøen  (et  Exemplar)!  Gaasøen!  Birkøen 
(sparsomt) ! 

Fuinariaceæ  DC. 

667.  Corydalis  pumila  Host.  Fl.  D.  1224.  Lunde,  ved  Foden  af 
Træer  paa  Græsvold  m.  sj.:  Grefsenaasen  (Moe),  Oscarshal 
ved  Gartnerboligen  (Stud.  Syversen). 

668.  C.  fabacea  Pers.    Fl.  D.  1394.    Skyggefulde  Steder  i  Krat  ei  sj. : 

669.  Fumaria  officinalis  L.  Fl.  D.  940.  Ugræs  paa  dyrkede  Ste- 
der alm. 

Criiciferæ  Juss. 

670.  Nasturtium  sihestre  Br.  Fl.  D.  1881.  Bredderne  af  Loen- 
elven  ved  Kverner,  Myrer  ved  Ellingsrud. 

671.  N.  palustre  DC.     Fl.  D.  931.     Fugtige  Steder  alm. 

672.  Barbarea  vulgaris  Br.     Fl.  D.  985.     Ågre,  Grøfter  alm. 

673.  B.  stricta  Fr.  Rchb.  D.  Fl.  4355.  Fugtige  Enge,  Strand- 
kanter alm. 

674.  Turrilis  glabra  L.    Sv.  Bot.  399.    Tørre  Bakker  og  Berge  alm. 


1 


79 

075.  Arobis  hirsuta  Scop.  Fl.  D.  1040.  Tørre  Bakker  og  Berge  alm. 
^  glaberrima.     Kun  paa  Lerskifere  og  Kalk. 

676.  A.  Thaliana  L.     Fl.  D.  1106.     Tørre  Bakker  og  Berge  alm. 

677.  Cardanrine  pratensis  L.     Fl.  D.  1039.     Fugtige  Enge  alm. 

678.  C.  amara  L.  Rchb.  D.  Fl.  4305.  Sumpige  Steder,  ved  Bække 
etc.  alm. 

679.  a  silmtica  Link.  Rchb.  D.  Fl.  4303.  Fugtige  Skove  m.  sj.: 
Græssæter  (Moe). 

680.  C.  impaliens  L.  Fl.  D.  1339.  Skove  m.  sj.:  Mærradalen, 
Sogn;  Grefsenaasen  (Moe). 

681.  Dentaria  bulbiferah.  Fl.  D.  361.  Skyggefulde  Skovlier  tem. 
sj.:  Bogstadaasen,  Grefsenaasen,  Mellemkollen,  Tveter  i  Asker, 
Malmøen,  mellem  Baahusliøiden  og  Skar;  Bækkelaget  (Moe); 
Slagteren!  Askengen!  mellem  Liggern  ogHelgernl  Løknesbraa- 
ten!  under  Bergsfj eld!  Skouumaasen  (stud.  med.  J.  Sandberg). 

'682.  FarseUa  incana  Br.  Fl.  D.  1461.  Tørre  Bakker,  Enge  sj.: 
Økeren  (Moe),  Reistad  i  Asker  i  en  Kløvereng!  ovenfor 
Trosterud  og  i  stor  Mængde  nedenfor  østre  Skøieu  (Moe); 
Bækkelaget  ved  Chausseen  (Stud.  real.  Henrichsen  og  Moe); 
Drammensveien  ved  De  Besches  Løkke  (Stud.  med.  Hassel); 
Tøien!     Neppe  oprindelig  vikl. 

'683.  Alyssuni  calycinum  L.  Fl.  D.  1704.  Tørre  Bakker  og  Berge 
sj.:  Slotsbakken;  Frydenberg  (C.  Sommerfelt);  Skiferklip- 
perne  nær  Huk  I  Den  synes  ligesom  den  Foreg.  at  være  ind- 
ført  ved  Græsfrø  i  de  senere  Aar. 

684.  Draba  verna  L.     Sv.  Bot.  298.     Tørre  Bakker,  Klipper  alm. 

685.  Cochlearia  officinalis  L.     Fl.  D.  135.     Strandkanter  tem.  alm. 

686.  Thlaspi  arvense  L.     Fl.  D.  793.    Ågre,  beboede  Steder  alm. 

687.  Cakile  maritima  Scop.    Fl.  D.  1168.     Strandkanter  tem.  alm. 

688.  Sisymbrium  Sophia  L.  Fl.  P.  528.  Nær  dyrkede  og  beboede 
Steder  alm. 

689.  S.  officinale  Scop.  Fl.  D.  560.  Ved  Veie,  beboede  Ste- 
der alm. 

*=690.  Alliaria  officinalis  Andrz.  Fl.  D.  935.  Krat  m.  sj.:  Parken 
ved  Bogstad. 


m 

691.  Erysitnurn  rheiranthoides  L.    Fl.  D.  923.    Dyrkede  Steder  alm. 

692.  E.  hiemriifolium  L.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  12.  f.  1.  Tørreste- 
der alm. 

P  strictum  Koch.     Fl.  D.  229. 

693.  Ccmelina  sihesf ris  W aÅh'.  H.  N.  7,  19.  M.  sj.:  Skiferne  paa 
Sj  urs  øen. 

694.  C.  sntim  Cr.    Rclib.  D.  Fl.  4292.    Ågre  ei  sj. 

695.  Capsella  Bursa  pastoris  Moench.  Fl.  D.  729.  Dyi-kede  Ste- 
der alm. 

696.  Lepiilium  campestre  Br.  Fl.  D.  1221.  Ved  Veie  og  nær 
beboede  Steder  sj.:  Munkedammen,  nedenfor  Fæstningen 
paa  Østsiden,  Nakholmen,  Ladegaardsøen  fleresteds,  Heia, 
Mellemtøien,  Tøien,  Sollid. 

697.  L.  ruderah  L.  Fl.  D.  184.  Ugræs  ved  Veie,  Huse,  i  Ga- 
derne  alm. 

698.  NesUa  paniculata  Desv.     Fl.  D.  204.     Ågre  tem.  alm. 

699.  Brassim  campestris  L.     Fl.  D.  550.     Ågre  alm. 

700.  Melanosinnpis  communis  Spenn.  Fl.  D.  1582.  M.  sj.:  Ber- 
gene nedenfor  Fæstningsvoldene. 

701.  Sinapis  alba  L.     Fl.  D.  1393.     Ågre  tem.  alm. 

702.  S.  armnsis  L.     Fl.  D.  753.     Ågre  alm. 

703.  Raphanus  Raphanistrum  L.     Fl.  D.  678.     Ågre  alm. 

704.  Buntas  orientalis  L.  Fl.  D.  1651.  Ågre  tem.  alm.  i  Byens 
nærmeste  Omegn.     Indført  i  senere  Tider. 

705.  Subidaria  aquatica  L.  Fl.  D.  35.  Oversvømmede  Vandbred- 
der  tem.  sj.:  Bogstadvand,  Lutvand,  Nøkkelvand,  Ulsnid- 
kjern,  Maridalsvand;  Agerselven  ved  Brækkesaugdammen 
(Normann);  Øiungenl  Storløken  ved  KatnosenI  Alm.  langs 
Elven  mellem  Katnosen  og  Sandungen  (R.  Collett),  Vesle- 
flaaten!  Bonna!  Bjørnsødammen !  Hakkloen! 

Resedaceæ  DC. 

*706.    Reseda  Intea  L.     Engl.  Bot.  321.     Tørre  Bakker  m.  sj.:  Nat- 
mandshaugen,  Thorshaug;  fra  først  af  maaske  forvildet. 


81 

Nympliæaceæ  DC. 

707.  Nymphæa  alba  L.     Fl.  D.  603.     Vand  tem.  alm. 

708.  Nuphar  luteum  Sm.    Fl.  D.  603.     Vand  tem.  alm. 

*709.  N.  pumilum  DC.  Rchb.  D.  Fl.  f.  115.  Vand  m.  sj.:  Lang- 
kjern  mellem  Vagersæteren  og  Tverelven  og  rimeligvis  ogsaa 
IHakklokrogkjernl:   Opgives  afHornemann  for  Christiania*). 

Droseraceæ  DC. 

710.  Drosera  rotnndifolia  L.     Fl.  D.  1028.     Myi'er  alm. 

711.  D.  longifoUn  L.     Fl.  D.  1093.     Myrer  alm. 

^  obnvata.    Engl.  Bot.  860.    Myrer  tem.  sj.:  Skoklefaldvand, 
Bogstadaasen;   Nordmarken:    Aborkjern   nedenfor  Ullevold- 
sæteren,  Godkjern  ved  Bjørnsødammen ! ! 
*712.    D.  intermedia  Hayne.     Fl.  D.   2108.      Myrer  m.  sj.:    mellem 
Gjerdsrud  og  Stensrud. 
713.    Parnassia  palustris  L.     Fl.  D.  584.     Myi'er  alm. 

Violarieæ  DC. 
■  714.    Violn  hirta  L.     Fl.  D.  618.     Lunde  og  Krat  alm. 

715.  V.  umbrosa  Fr.  H.  N.  5,  28.  Fugtige  Orekrat,  ved  Bække 
tem.  sj.:  Holmelien,  Bækkelaget,  Mærradalen,  Grefsenaasen; 
Liabro!  Stygdalen!  Mellem  Dælilivand  og  Kolsaas  i  Mængde  ! 
Asker. 

716.  V.  palustris  L.    Fl.  D.  83.     Fugtige  Steder  alm. 

^  epipsila  (Ledeb.).    H.  N.  8,  32    Fugtige  Steder  ei  sj. 

717.  V.  mirabilis  L.     Fl.  D.'  1045.     Krat,  Urer  alm. 

718.  V.  arenaria  DC.     H.  N.  6,  26.     Tørre  Bakker  tem.  alm. 

719.  V.  silvatica  Fr.     Sv.  Bot.  290.     Skove,  Krat  alm. 

^  Rimniana.    Echb.  Ic.  1  f.  202 — 203.    V.  Riviniana  Bl.  Enum. 

720.  V.  canina  L.  H.  N.  4,  42.  Rchb.  Ic.  1  f.  150—155.  Enge, 
tørre  Bakker,  Krat  alm. 

P  montana.    Fl.  D.  1329.    V.  montana  Bl.  Enum.    Egeberg, 

Grefsenaasen,  Bogstadaasen. 

y  persicifolia.  Rchb.  Ic.  1  f.  205—207.  V.  persicifolia  Bl.  Enum. 


*)  I  Langkjern  findes  ogsaa  Former,  som  synes  at  tilhøre  Nuphar  intermedium  Ledeb. 

6 


82 

5  stricla.  Fl.  D.  1812.  V.  stricta  Bl.  Enum.  Fugtige, 
skyggefulde  Steder  paa  Nakliolmen,  Ryenbergene,  Bogstad- 
aasen,  Grefsenaasen  og  ved  Frogner. 

721.  F.  tricolor  L.  Fl.  D.  623.  Tørre  Bakker,  Haver,  Ågre  alm. 
^  arvensis.  Fl.  D.  1748  (større  end  almindelig).  Haver, 
Ågre  alm. 

Portulaceæ  Juss. 

722.  Montia  fonfana  L.     Fl.  D.  131.     Fugtige  Steder,  ved  Kilder    | 
og  Bække  alm. 

Paronycliieæ  St.  Hil. 

723.  Scleranthus  perennis  L.  Fl.  D.  563  (slet).  Tørre  Bakker  og 
Berge  alm.  å 

724.  S.  nnnuus  L.     Fl.  D.  504.     Tørre  Bakker,  Ågre  alm.  1 

725.  llerniaria  glahra  L.     Fl.  D.  529.     Tørre  Steder  m.  sj.:   Juls    I 
Møller  ved  Agerselven  (forhen);  Grønland  (Moe). 

Alsiiiaceæ  Bartl. 

726.  Lepigonuin  nihrum  Fr.     Fl.  D.  2232.     Tørre  Steder  alm. 

727.  L.  medium  Fr.     Fl.  D.  2231.     Fugtige  Steder  neppe  alm. 
728.    L.  salinum  Fr.  H.  N.  14,  42.  Fl.  D.  740.  Strandkanter  tem.  alm. 

729.  Speryula  arvensis  L.     Fl.  D.  1033.     Ågre  alm. 

730.  S.  MorisflTiii  Bor.  S.  péntandra  Bl.  Enum.  Fl.  D.  1930. 
Tørre  Berga  tem.  sj.:  Ryenbergene,  Egeberg,  Bækkelaget, 
Lademo,  Helvig,  Grefsenaasen,. Lian. 

731.  Sagina  nodosa  Fenzl.     Fl.  D.  96.     Berge,  Strandkanter  alm. 

732.  S.  procumbens  L.     Fl.  D.  2103.     Lidt  fugtige  Steder  alm. 

733.  S.  saxatilis  Wimm.  Fl.  D.  1577.  I  de  subalpine  Skovtrak- 
ter  tem.  sj.:  nær  Jonsrud,  Krogskoven;  Tømter  (Moe),  Faar- 
kjernbraaten!  Langelivand!  ved  Elven  mellem  Hauken  og 
Svarten !  Aagaardsli ! 

734.  S.  stricta  Fr.  Fl.  D.  2104.  Strandkanter  sj.:  mellem  For- 
nebo  og  store  Stabæk,  mellem  Langvig  og  Huk,  Ostøen  paa 
Sydsiden;  Thorbjørnsøen  og  en  Holme  mellem  denne  og 
Fureøen  udenfor  Brøndøen!! 


83 

735.  Holianthus  pephides  Fr.  Fl.  D.  624.  Strandkanter  tem.  sj.: 
Gjetbolmen,  Kirkevigen  paa  Næsodden,  Snarøen,  Nakhol- 
men  etc. 

736.  Arenaria  trinervia  L.     Fl.  D.  429.     Skove  etc.  alm, 

737.  A.  serpyllifolia  L.     Fl.  D.  977.    Tørre  Bakker  og  Berge  alm. 

738.  Stellaria  nemornm  L.    Fl.  D.  271.     Skovdale  ved  Bække  alm. 

739.  S.  media  With.    Fl.  D.  525.     Ugræs  alm. 

740.  S.  palmtris  Retz.  Fl.  D.  2115.  Fugtige  Steder  tem.  sj.: 
Arvesæt,  Stubberud,  Eina,  Ellingsrud,  Loenelven  nedenfor 
Etterstad,  Kverner,  Scbafteløkken,  mellem  Prindsdal  og 
Skydsjordet,  Skaaregaarden,  Kjenskjern,  Røtvedmarken. 

741.  S.  grammea  L.    Fl.  D.  2116.     Enge  etc.  alm. 

742.  S.  Frieseana  Ser.    H.  N.  2,  45.    Fugtige  Skove,  Krat  tem.  alm. 

743.  S.  iiliginosa  MuYY.  Engl.  Bot.  1074.  Vaade  Steder  ved  Kil- 
der, Bække  etc.  alm. 

744.  S.  crassifoUaE\iY\i.    Fl.  D.  2114.    Strandkanter  etc.  tem.  alm. 

745.  Cerastiwn  arvense  L.  Fl.  D.  626.  Tørre  Steder  sj.:  Fæst- 
ningen,  Hovedøen;  Slotsbakken!  Ladegaardsøen  (Cand.  med. 
A.  Lund). 

746.  C.  vulgaium  L.     Fl.  D.  1645.     Tørre  Steder  alm. 

747.  C.  viscosum  L.  (C.  giomeratum  Bl.  Enum.)  Fl.  D.  1930. 
Haver,  nedlagte  Ågre  ei  sj.,  saasom  ved  Holmen,  Tøien, 
Ris,  Bogstad,  Lian,  Frogner,  Asker,  Bærum  etc;  Ravnsborg! 

748.  C.  semidecandrum  L.  Fl.  D.  1212.  Tørre  Bakker  ei  sj.: 
Lindøen,  Sjursøen,  Bækkelaget,  Tyveholmen;  Hovedøen!  etc. 

749.  Malachium  aquaticum  Fr.  Fl.  D.  1337.  Fugtige  Steder,  Vei- 
kanter sj.:  Ladegaardsøen,  ved  en  Bæk  mellem  Kongshavn 
og  Bækkelaget,  Liabrochausseen  henimod  Bækkelaget,  Ho- 
vindbækken  nær  Endsø;  mellem  Lysager  og  Vækkerø  ved 
Drammensveien  (G.  Agersborg)!  Hægdehaugen! 

Silenaceæ  Braun. 

750.  Dianthus  deltoides  L.  Fl.  D.  577.  Tørre  Bakker,  Skovenge 
tem.  alm. 

751.  Silene  infiata  Sm.     Fl.  D.  914.     Enge  alm. 


84 

752.  S.  maritima  With.    Fl.  D.  857.     Strandkanter  alm. 

753.  S.  nnians  L.     Fl.  D.  242.    Tørre  Bakker  og  Enge  alm. 
*754.    Å\  noctiflora  L.     Engl.  Bot.   291.     Ågre,  dyrkede  Steder  m. 

sj.:  Øverland  i  Bærum  paa  en  Braate  (Normann);  store  Sta- 
bæk; østre  Skøien  (Moe). 

755.  S.  rupestris  L.  Fl.  D.  4.  Tørre  Berge  alm.;  ei  paa  Silur- 
formationen. 

756.  Melandrium  silvestre  R.  Fl.  D.  2172.  Lunde,  Skovlier,  Krat 
ved  Bække  alm. 

757.  M   pratense  R.     Fl.  D.  792.     Ågre,   dyrkede  Enge  etc.  alm. 

758.  Viscaria  nulgaris^K    Fl.  D.  1032.    Tørre  Bakker,  Skovenge  alm. 

759.  Lychnis  Flos  cuctili  L.     Fl.  D.  590.     Ågre  alm. 

760.  Agrostemma  Githago  L.     Fl.  D.  576.     Ågre  alm. 

Malvaceæ  Juss. 

761.  Malna  borealis  Wallm.  Fl.  D.  1825.  Ugræs  paa  dyrkede 
og  ved  beboede  Steder  alm. 

762.  M,  rohmdifolia  L.     Fl.  D.  721.    Dyrkede  Steder  neppe  sj. 

Tiliaceæ  Juss. 

763.  T.  parvifolia  Ehrh.     Fl.  D.  553.     Krat,  Stenurer  tem.  alm. 

764.  T.  vulgaris  Hayne.     Sv.  Bot.  40.     Lunde  neppe  alm. 

Hyperlciueæ  DC. 

765.  Hijpericum  hirsutum  L.  Fl.  D.  802.  (Mere  håret  end  paa 
Tegn.)  Krat  teiii  sj.:  Ladegaardsøen,  vestre  Skøien,  Bor- 
gen, Bækkelaget,  Kampen,  Dragonskoven,  Frogner,  Frøen; 
Løkeberg  i  Bærum  (Normann). 

766.  H.  quadrangulum  L.     Sv.  Bot.  359.     Skovenge,  Krat  alm. 

767.  li.  perforatum  L.     Fl.  D.  1043.     Krat  alm. 

Aceriueæ  DC. 

768.  Acer  platanoides  L.  Sv.  Bot.  86.  Lunde,  Krat  etc.  alm.; 
den  gaar  op  til  henved  1000'  (Urer  paa  Mellemkollen,  næsten 
til  Toppen  af  Hakklokollen) ! ! 


85 

Polygaleæ  Juss. 

769.  Polygala  vulgaris  L.     Sv.  Bot.  712.     Skovenge,  Krat  alm. 

770.  P.  amara  L.  ^  uliginosa  (Rchb.)  Ic.  1  ff.  40,  41.  Fugtige 
Enge  tem.  sj.:  Gedemyren,  Abbediengen,  store  Stabæk,  La- 
degaardsøen,  Lindøen,  mellem  Uraiiienborg  og  Briskeby,  Sten, 
Ostøen,  Snarøen,  Ravnsborg,  Langøen,  Taasen,  Sandvigen, 
Frogner;  Kalvøen!  Leangbugten  o.  fl.  St.  i  Asker! 

Frangulaceæ  (Endl.). 

771.  Rhamnus  cathartica  L.    Fl.  D.  850.    Krat  alm.  i  de  lavere  Egne. 

772.  R.  Frangula  L.     Fl.  D.  278.     Krat  alm. 

Empetreæ  Nutt. 

773.  Empetrum  nigrum  L.  Fl.  D.  975.  Skove,  lyngbevoxede  Ste- 
der alm. 

Euphorbiaceæ  Juss. 

774.  Euphorbia  palustris  L.  Fl.  D.  866.  Strandkanter  alm.  i 
ethvert  Fald  fra  Bækkelaget  ud  til  Asker. 

775.  E.  Peplus  L.     Fl.  D.  1100.     Ågre  tem.  alm. 

776.  E.  Helioscopia  L.     Fl.  D.  725.     Ågre  alm. 

*777.    Mercurialis  perennis  L.      Fl.  D.   400.      Krat  m.  sj.:   Løknes- 
braaten  ved  Leangbugten! 

Geraniaceæ  DC. 

778.  Erodium  cicutarium  L.'Her.  Fl.  D.  986.  Ugræs  i  Haver, 
Ågre  etc.  alm. 

779.  Geranium  sanguineum  L.  Fl.  D.  1107.  Krat,  tørre  Bakker 
alm.  i  de  lavere  Egne. 

780.  G.  pratense  L.  Fl.  D.  124.  Strandkanter,  Enge  tem.  sj.: 
Hovedøen,  Munkedammen,  Frogner,  Grimelund,  mellem  lille- 
vold og  Ris,  Tydskestranden,  Voxen,  Ladegaardsøen,  Blegø- 
kalven;  Rodeløkken!  Stranden  nedenfor  Løknes;  Vetrebug- 
tenl  Thorstad! 

781.  G.  silvatirnm  L.     Engl.  Bot.  121.     Skovenge,  Krat  alm. 


\ 


86 

782.  G.  Roherlianum  L.     Fl.  D.  694.     Skove,  Klipperifter  etc.  alm. 

783.  G.  luvidum  L.  Fl.  D.  218.  Krat  og  Urer  sj.:  Asker  (Som- 
merfelt), saasom  i  Urerne  under  Skouumaasen  ovenfor  Sol- 
stad! Futbugten  ved  Næsodtangen;  Fæstningen  (Moe). 

784.  G.  hohemicum  L.  H.  N.  10,  38.  Braater  i  Skovene  sj.: 
Malmøen;  Bækkelaget  og  Grefsenaasen  (Moe),  Bogstad- 
aasen  paa  en  gammel  Braate  og  ved  Veien  til  Frogner- 
sæteren ! 

785.  G.  pusillum  L.  Fl.  D.  1994.  Tørre  Steder  nær  Huse,  Veie 
etc.  tem.  alm. 

Lineæ  DC. 

786.  Linum  catharticum  L.     Fl.  D.  851.    Enge,  tørre  Bakker  alm. 

Oxalideæ  DC.  f 

787.  Oxalis  Åcetosella  L.     Fl.  D.  980.     Skove,  Krat  alm. 

Balsamineæ  DC. 

788.  Impatiens  Noli  tangere  L.  Fl.  D.  582.  Fugtige  og  skygge- 
fulde  Steder  i  Skove,  ved  Grøfter  etc.  alm. 

Onagrarleæ  Juss. 

*789.    Epilohium  parviflonim  Schreb.     Fl.  D.  347.     Fugtige  Steder 
m.  sj.:  Bækkelaget. 

790.  E.  jnontanum  L.     Fl.  D.  922.     Krat,  Skove  alm. 
^  collinum.    Klipperifter  tem.  alm. 

791.  E.  roseuni  Schreb.  Fl.  D.  1815.  Fugtige  Steder  tem.  sj.: 
mellem  Frogner  og  Skarpsno,  Bolteløkken,  Grønland,  Ruse- 
løkken,  Bækkelaget;  LadegaardsøenI  MellemtøienI 

792.  E.  palustre  L.     Fl.  D.  1574.     Fugtige  Steder  alm. 

*793.    E.  lineare  Miihlenb.     H.  N.  10,  43.     Skovbække  m.  sj.:  Tøm- 
ter  (Normann),  Bogstadaasen  ovenfor  Bogstad. 
794.    E.  alpinum  L.     Fl.  D.  322  (fl.  albo  et  roseo).     Fugtige  Ste- 
der i  de  subalpine  Skovtrakter  tem.  sj.:  Aasene  i  Maridalen, 
Bogstadaasen;  fleresteds  i  Nordmarken  f.  Ex.  mellem  Lig- 


87 

gernogHelgerenI  Hakkloen!  Lille  Sandangen !  Langelivand! 
mellem  Lyse  og  Hæggelivandl 

795.  Chamænerion  angustifnlium  Scop.  Fl.  D.  289.  Braater,  Skov- 
enge,  Urer  alm. 

796.  Circæa  alpina  L.     Fl.  D.  1321.     Skove  alm. 

Halorrhageæ  Br. 

797.  Mijriophi/llum  alterniflonim  DC.  Fl.  D.  2061.  Stillestaaende 
Vand,  sagte  flydende  Elve  ei  sj.  f.  Ex.  Lysagerkjern,  Mari- 
dalsvand,  Vagstenaa,  Ellingsrudelven,  Agerselven,  Frogner- 
elven,  Sandvigselven!  Øiungen!  Storløken  ved  Katnosen! 
Elven  nedenfor  Dikemark!  Semsvand!  etc. 

798.  Hippuris  vulgaris  L.  Fl.  D.  87.  Sumpige  Steder,  Vandbred- 
der  alm. 

Lythrarieæ  Juss. 

799.  Lythrum  Salicaria  L.  Fl.  D.  671.  Fugtige  og  sumpige  Ste- 
der alm. 

800.  Peplis  Portida  L.  Fl.  D.  64.  Oversvømmede  Steder,  Grøfte- 
kanter tem.  sj.:  mellem  Smedstad  og  Voxen,  Græssæter, 
Abildsø,  Østensø,  mellem  Skaaregaarden  og  Kjern  paa  Lø- 
renskoven,  Rustad  ved  Nøkkelvand;  Kampen  (Moe). 

Pomaceæ  Lindl. 

801.  Pyrus  Malus  L.    Fl.  D.  1101.    Løvskove,  Krat  tem  alm. 

802.  Sorbus  Aria  Cr.  Fl.  D.  302.  Krat,  Stenurer  tem.  sj.:  La- 
degaardsøen,  Egeberg,  Ormøen,  Malmøen,  Husbergøkalven, 
Ulvøen,  Haagevig  nær  Arnestad!  Skouumaasen!  mellem  Spir- 
odden  og  VetrebugtenI  Bergsfjeldl 

803.  5.  hybrida  L.     Fl.  D.  301.     Krat,  Løvskov  tem.  alm. 

804.  S.  Aucuparia  L.     Fl.  D.  1034.     Løvskov,  etc.  alm. 
p  larmiata.    Egeberg  (if.  Hartm.). 

805.  Cotoneasfer  vulgaris  Lindl.    Fl.  D.  1 12.    Tørre  Bakker,  Krat  alm. 

806.  C.  melanocarpa  Fisch.  H.  N.  6,  37.  Tørre  Bakker  og  Krat 
alm.,  i  ethvert  Fald  i  de  siluriske  Egne. 


88 

807.  Cratægns  Oxyacantha  L.  Fl.  D.  634.  Maaske  ei  oprindelig 
vild;  omkring  Landstederne, 

808.  r.  monogyna  Jacq.  Fl.  D.  1162.  Urer  og  Krat  især  paa 
Silurformationen  alm. 

Rosaceæ  Juss.  (p.  p.) 

*809.    Bosn  pubescens  A.  Bl.      (Veg.  i  Sogn  p.  174)!      Krat  m.  sj.: 
Semsvand  nedenfor  Skoimm! 

810.  R.  ccmina  L.  nitida  Fr.     H.  N.  7,  41.     Fl.  D.  1695. 

p  opaca  Fr.     H.  N.  8,  45.     Fl.  D.  555.     Begge  Former  alm. 
i  Krat. 

811.  R.  dumeforum  Thuill.     H.  N.  7,  43.     Krat  alm. 

812.  R.  mollissima  Fr.     Fl.  D.  1458.     Krat  alm. 

813.  R.  cimiamomea  L.     Fl.  D.  1214.     Krat  alm. 

814.  Rnhus  idæus  L.     Fl.  D.  788.     Urer  og  Krat  alm. 

P  anomalus  Arrh.    Krat  ved  Mellemtøien,  Alværen  og  i  Gref- 
senaasen. 

815.  R.  suberectiis  Anders.  Fl.  D.  1992.  Krat  tem.  sj.:  Heste- 
braaten  ved  Vagsten,  Tutre,  Skar!  Oxeval  og  Helvig  paa 
Næsodden,  Næsøen;  Vindelstad  i  Asker! 

816.  R.  fruticosus  L.     H.  N.  5,  51.     Ladegaardsøen  (forhen). 
*817.    R.  cæsius  L.     Fl.  D.  1213.     Krat  sj.:    Bispegaarden  i  Oslo; 

Ladegaardsøen  (Cand.  med.  F.  Hoch). 

818.  R.  saxatilis  L.     Fl.  D.  134.     Urer  og  Krat  alm. 

819.  R.  Chamæmorus  L.     Fl.  D.  1.     Myrer  alm. 

820.  Fragarin  vesca  L.    Fl.  D.  2235.     Tørre  Bakker,  Krat  etc.  alm. 

821.  F.  colJina  Ehrh.  Fl.  D.  1389.  Tørre  Bakker,  Krat  alm.  paa 
Lerskiferne  og  Kalken. 

822.  Comarum  palustre  L.     Fl.  D.  636.     Sumpige  Steder  alm. 
*823.    Potentilla  rupestris  L.     H.  N.  11,  45.     Tørre  Berge  og  Bak- 
ker sj.:  Egeberg  ogThorshaug  (Moe),  Grefsenaasen  paa  det 
afbrændte  Sted  (Cand.  med.  A.  Lund). 

824.  P.  tinserina  L.  Fl.  D.  544.  Enge,  Strandkanter  alm. 
925.  P.  nnrregica  L.  Fl.  D.  171.  Tørre  Steder  tem.  alm. 
826.    P.  argentea  L.     Fl.  D.    865.      Tørre  Bakker,  Enge  etc.  alm. 


89 

827.  P.  verno  L.    Engl.  Bot.  37.    Tørre  Bakker  tem.  alm. 

828.  P.  marulata  Pourr.     Fl.  D.  114.    Tørre  Bakker  alm. 

829.  P.  Tormentilla  Scop.  Fl.  D.  589.  Tørre  Braater,  mellem 
Lyng  etc.  alm. 

830.  Agritnonia  Eupntoria  L.     Fl.  D.  588.     Krat,  Urer  alm. 

831.  Alchemilla  vulgaris  L.  Fl.  D.  693.  Tørre  Bakker,  Enge 
0.  s,  v.  alm. 

832.  A.  alpina  L.  Fl.  D.  49.  Tørre  Steder  m.  sj.:  ved  Foden 
af  Bogstadaasen  nær  Voxen;  Tømter  (Normann),  Korsrud- 
bakken  paa  Maridalsveien  (if.  Moe). 

833.  Geum  urbanum  L.     Fl.  D.  672.     Krat,  Urer  alm. 

834.  G.  intermediumWurh.  Fl.  D.  1874.  Krat  sj.:  Hovedøens  Klos- 
terruiner (forhen),  Sandvigen;  Uranienborgskoven  (Normann). 

835.  G.  rimle  L.    Fl.  D.  722.    Enge  etc.  alm. 

836.  Spiræa  Ulmaria  L.  Fl.  D.  547.  Fugtige  Enge,  ved  Bække 
etc.  alm. 

837.  S.  Filipendnla  L.     Fl.  D.  635.     Tørre  Bakker  etc.  alm. 

Brnpaceæ  DC. 

*838.    Prunus  insititia  L.     Engl.  Bot.  841.     Krat  m.  sj.:  Næsodtan- 
gen  (S.  Lund);  Fredriksborg  nede  ved  Søen. 

839.  P.  spinosa  L.  Fl.  D.  926.  Tørre  Bakker,  Krat  alm.  Fore- 
kommer under  to  Former,  cfr.  Schubeler  Culturpfl.  Norw.  p.  133. 

840.  P.  Padus  L.    Fl.  D.  205.    Løvskov,  Krat  alm. 

Papilioiiaceæ  L. 

*841.    Ononis  campestris  Koch  et  Ziz.     Engl.  Bot.   682.     Skovenge 
mellem  Krat  m.  sj.:  Ulvøen. 

841.  0.  arvensis  L.  Sv.  Bot.  243.  Tørre  Bakker,  Strandkanter 
tem.  sj.:  Hjertnes,  Huk,  Ulvøen,  Ormøen,  Alfheim  ved  Bække- 
lagetl  Sandvigen,  nedenfor  Sindsenbakken. 

843.  0.  hircina  Jacq.     Fl.  D.  1584.     Enge  tem.  alm. 

844.  Anthyllis  Vulneraria  L.    Fl.  D.  988.    Tørre  Bakker,  Enge  alm. 

845.  Medicayo  lupuUna  L.  Fl.  D.  992.  Enge,  Strandkanter,  Græs- 
b  akker  alm. 


90 

846.  MeUlotus  officinalis  (L.)  Willd.  p  macrorhiza .  Fr.  H.  N.  6, 
32.     Dyrkede  Enge,  Strandkanter  tem.  alm. 

847.  J\l.  alba  Lam.  Fl.  D.  1705.  Dyrkede  Enge,  Strandkanter 
tem.  alm. 

848.  Trifoliam  repens  L.     Fl.  D.  990.     Enge  alm. 

849.  T.  hyhridtm  L.  Fl.  D.  1706.  Dyrkede  Enge  alm.  i  den 
senere  Tid,  fra  først  af  rimeligvis  indført  ved  Græsfrø. 

850.  T.  agrarium  L.     Fl.  D.  558.     Tørre  Bakker,  Enge  tem.  alm.  ■ 

851.  T.  procumbens  L.  Stiirm  D.  Fl.  H.  16.  M.  sj.  paa  tørre  Ste- 
der: Sandvigen  (Sommerfelt);  Bækkelaget  (Moe),  Frogner 
(Cand.  med.  Buchholtz). 

852.  T.  fragiferum  L.  Fl.  D.  1042.  Strandkanter  sj.:  Vippetan- 
gen, Pipervigsmyren,  Bunden  af  Bæstumkilen.  J 

853.  T.  montanumh.   Fl.  D.  1172.    Tørre  Bakker  m.  sj.:  Hovedøen.   ■ 

854.  T.  armnse  L.     Fl.  D.  724.     Tørre  Bakker  tem.  alm. 

855.  T.  pratense  L.     Fl.  D.  989.     Enge  alm. 

856.  T.  medium  L.     Fl.  D.  1273.     Enge,  Krat  tem.  alm. 

857.  Lohis  coniiculafus  L.     Fl.  D.  991.     Tørre  Bakker  alm. 

858.  Astragalus  gbjcyphijihis  L.     Fl.  D.  1108.     Krat  tem.  alm. 

859.  Ermm  hirsutum  L.     Fl.  D.  639.     Tørre  Steder  ei  sj. 

860.  E.  tetraspermum  L.     Fl.  D.  95.     Tørre  Steder  ei  sj. 

861.  Vicia  pisiformis  L.  H.  N.  5,  48.  Urer  og  Krat  sj.:  Næsodden 
mellemNæsodtangen  oglldjernet,  Malmøen,  Ormøen;  Urerne 
under  Skouumaasen  ovenfor  søndre  Solstad!    AbbediengenI 

863.    V.  sihntica  L.     Fl.  D.  277.     Krat  alm. 

863.  V   Cracca  L.     Fl.  D.  804.     Enge  alm. 

864.  V.  sepium  L.     Fl.  D.  699.     Enge  alm. 

865.  V.  sativa  L.     Fl.  D.  522.     Dyrkede  Enge,  Ågre  alm. 

866.  V.  angusfifolia  Roth.    Fl.  D.  1340.    Ågre  m.  sj.  (H.  Qvigstad). 

867.  Lathynis  silvestris  L.  Fl.  D.  325.  Urer  og  Krat.  tem.  sj.: 
Ris,  Ullern,  Mellemkollen,  Ellingsrud,  Asker;  i  Nærheden 
af  vestre  Agers  Kirke  og  nær  Fjeldstuen  (G.  Agersborg). 

868.  L.  palustris  L.  Fl.  D.  399.  Fugtige  Steder,  Strandenge  sj.: 
Asker  (Cand.  med.  Thorgersen);  mellem  Fornebo  og  Snar- 
øen,  Bærum  (Normann). 


91 

869.  L.  pratensis  L.     Fl.  D.  527.     Enge,  Ki-at  alm. 

870.  Orobus  venius  L.  Fl.  D.  1220.  Krat,  Skovliei'  ei  sj.  saavel 
omkring  Byen  og  paa  Næsodden  som  i  Asker  og  Nordmarken. 

871.  0.  tiiberosus  L.    Fl.  D.  781.     Skovenge  alm. 

872.  0.  niger  L.  Fl.  D.  1170.  Krat  tem.  sj.:  Kongshavn,  Bække- 
laget,  Ladegaardsøen,  Hængsengen,  Huseby,  Ostøen,  Næs- 
odtangen,  Malmøen,  Ormøen,  Kjørbo,  Høvig,  Fornebo,  Mon- 
tebello, Ørager,  Ullern,  Snarøen,  Brøndøen,  Næsøen,  Kålv- 
øen;  Urerne  under  Skouumaasen!  Spirbugten!  Løknesl 


T  i  1 1  æ  g. 


Forvildede  og  tilfældig  indferte  Arter. 

'873.    Phalaris  conariensis  L.     Rchb.  Ic.  11,  1492.     Undertiden  for- 

vildet  ved  Huse. 
'874.    Bromus  longiflorus  (W.).     H.  N.  13,  94.    Alfheim  ved  Bække- 

laget,  udentvivl  indført  ved  Græsfrø! 
875.    Allium  Schoenoprasim  L.     Fl.  D.  971.     Strandklipper  m.  sj., 

sandsynligvis  forvildet:  Phillipstad  (forhen). 

A.  Porrum  L.     Hellerud  ved  Bogstadveien. 

Ornithogalum  umbellatum  L.     Fl.  D.  1266.      Paa  en  Løkke  i 

Nærheden  af  Lakkegaden,  forvildet. 
*878.    Liliu7n   iriartagon  L.      Sv.    Bot.    381.      Parkanlæg   forvildet: 

Ullern  (Moe),  Bogstad! 
*879.    Muscari  botryoides  Mill.     Rchb.   D.   Fl.    998.      Forvildet  fra 

Haver  f.  Ex.  ved  Ullern!  Abbediengen!  UUevold  (R.  Collett). 

Vlmm  campestris  Sm.  Engl.  Bot.  1886.  Alm.  plantet,  neppe  vild. 

Salix  fragiUs  L.     Fl.  D.  2484.     Alm.  plantet,  neppe  vild. 

S.  purpurea  L.     Sv.  Bot.  589     Præstebækken,  tilsyneladende 

vild  (Moe): 
=  883.    S.  lanceolata  Fi\    Fl.  D.  2551.    Præstebækken,  tilsyneladende 

vild  (Moe)l 


*884.    Atriple.r  hortensis  L.     Sturm  D.  Fl.  H.  79.     Beboede  Steder 

m.  sj.r  Skarpsnol 
*885.    A.  niiens  R^h.     Sturm  1.  c.     Beboede  Steder  m.  sj.:  Vækkerø  I 
*886.    Blitum  capitatum  L.      Stiuiii  D.    Fl.    H.    74.     Ugræs  m.  sj.: 

Kampen  (Moe). 
*887.    Polygonum  Bistorta  L.      Fl.    D.    421.      Fugtige  Enge   m.   sj. 

og  sandsynligvis  forvildet:  Pilestrædet  (S.  Lund). 

888.  Fayopyrum  esculentum  Gærtn.  Engl.  Bot.  1044.  Ågre  og 
dyrkede  Steder  sj.:  Sandvigen,  Skarpsno;  vestre  Skøien! 

889.  Rnme.r  acntus  L.  (R.  pratensis  M.  K.  R.  obtusifolius  Bl.  Enum.) 
Sj.  og  rimeligvis  indført:  Børstomten,  Jernbanetomterne. 

890.  B.  Hijdrolapathum  Huds.  Fl.  D.  2348.  Sumpige  Steder, 
maaske  forvildet:  Bækken  i  Tøienhaven. 

*891.  Asarum  europæim  L.  Fl.  D.  633.  Skyggefulde  Steder  ved 
Trærødder;  forhen  i  et  nu  opryddetKrat  ved  Grefsen  (Moe). 
Muligvis  forvildet. 

892.  Bellis  perennis  L.  Fl.  D.  503.  Enge  m.  sj.  og  rimeligvis 
forvildet:  Dragonskoven. 

893.  Senecio  aq^aticusE.uås.  Fl.  D.  784.  Vistnok  indført:  Anker- 
løkken. 

894.  Leucanthemum  Parlhenium  Gr.  &  Godr.  Fl.  D.  674.  Forvil- 
det nær  dyrkede  Steder  sj.:  Tøien!  lillevold!  Kirkeruinerne 
i  Maridalen  (Moe). 

*895.    Chrysanthemiim  Myconis  L.     Rchb.  D.  Fl.  986  f.  3  ligger  i  Bl. 

Herb.  fra  Christiania  uden  nærmere  Angivelse  afVoxestedet. 
*896.    Matricaria  discoidea  DC.      Rchb.  1.  c.    997   f.  2.      Veikanter 

m.  sj.:  Tøien  (Moe),  nedenfor  Mellemtøien  (T.  Krok)! 
*897.    Carduus  nutans  L.     Fl.   D.    675.     Bordtomterne,   rimeligvis 

indført. 
*898.    Picris  hieracioides  L.     Fl.  D.  1522.     Dyrkede  Steder  m.  sj.: 

Hægdehaugen  (Dr.  Schønberg). 
*899.    Crepis  biennis  L.      Fl.    D.    1997   skal  voxe  nedenfor  Krogs- 

støtten  i  Bakken  mod  Agerselven  (if.  Moe). 
900.    Hieracium  pratense  Tausch.     (H.  coUinum  Bl.  Enum.)    M.  6j.: 

Engene  omkring  Tøien  (sandsynligvis  forvildet). 


&3 

901.    Sambuens  nigra  L.     Fl.  D.  545.     Neppe  oprindelig  vild,  nær 

beboede  Steder  og  Haver  ei  alm.:   Bogstad,  Krat  nedenfor 

Frognæs  o.  fl.  St. 
*902.    S.  raceinosa  L.     Rchb.  D.  Fl.  731.     Alm.  dyrket;  voxer  som 

vild  midt  oppe  i  Grefsenaasen,    og  paa  Gaasøen,   hvorhen 

Fugle  udentvivl  have  forplantet  den! 
*903.    Vincetoxicum  officinale  Mønch.     Fl.  D.  849.     Tørre  Steder  i 

Krat  m.  sj.:  Disen  og  Thorshaug  (Moe). 

904.  Elsholizia  cristata  Willd.    Rchb.  D.  Fl.  1281.    Beboede  Ste- 
der m.  sj.:  Vækkerø. 

905.  Dracocephalum  ihymiflorum  L.      H.    N.    3,    11.      Forhen    ved 
Slottet,  udentvivl  indført. 

*906.    Galeobdolon  luteum  Huds.     Fl.  D.  1272.     Ki-at  m.  sj.:  Thors- 

haugbækken  nær  Lilleaasen  (Moe),  maaske  forvildet. 
*907.    Cerinthe  mino r  Rchh.     Fl.  Germ.  exsicc.  n.  610.     Vestre  Agers 

Kirke  I 
*908.    Verbascum  Lychnitis  L.      Rchb.    D.    Fl.    1648.      Forhen  ved 

Tveten  .(Moe),  udentvivl  indført. 
*909.    Scrophularia  vernalis  h.    Fl.  D.  411.    Beboede  Steder,  neppe 

oprindelig  vild  m.  sj.:  Sagene  og  gamle  Agers  Kirke  (Moe). 
*910.    Digitalis  purpurea  L.     Fl.  D.    74.      Ved  Veien  mellem  Bryn 

og  Østensø  (Moe),  udentvivl  forvildet. 
*911.    Lysimachia  Nummularia  L.     Fl.  D.  493.     Forvildet  i  Parken 

ved  Bogstad  1  Ladegaardsøen  (Moe). 
*912.    Pastinaca  sativa  L.     Fl.  D.  1206.     Fugtige  Enge  sj.,  neppe 

oprindelig  vild:    Rodeløkken,    Bogstadveien    nær    Pladsen 

Hellerud. 
913.    Anthriscus  Cerefolium  Hoffim.      Fl.   D.    1640.      Udertvivl  for- 
vildet,   tem.    sj.:     Pipervigen,    Munkedammen,   Tyveholmen, 

Jomfrubraaten  o.  s.  v. 
*914.    Chærophyllum  aureum  L.     Rchb.  D.  Fl.   2018.     Krat  m.  sj.: 

Bækken  nedenfor  Bolteløkken  (Moe);  muligvis  forvildet. 
*915.    Myrrhis  odorata  Scop.     Fl.  D.  1928.     Krat,  gamle  Haver  m. 

sj.:  Bogstad  i  Parken;  Bækken  nedenfor  Bolteløkken! 
*916.    CoriandrwnsativumL.   Engl.  Bot.  67.    Forvildet  paa  Grønland. 


94 

917.  Sedum  hybridmn  L.  Gmel.  Fl.  Sib.  IV,  67  f.  1.  Tørre  Berge 
sj.:  mellem  Oslo  og  Kongshavn,  Thorshaug,  Grefsenaasen, 
Rodeløkken,  Ryenbergene  (Moe),  Berget  bag  Universitets- 
bibliotheket,  Ruseløkbakken. 

918.  Raniuiculus  art^ensisL.  Fl.  D.  219.  Ballastjord  m.  sj.:  Bryg- 
gerne. 

*919.    Delphinium  ConsoIidaL.    Fl.  D.  683.     Agrem.  sj.:  ved  Agers- 

elven  op  imod  Maridalen  (Moe),  Frydenberg,  et  Exemplar  i 

en  Bygager  (C.  Sommerfelt). 
*920.    AconHum  Cammarum  L.     Fl.  D.  1698.     Beboede  Steder  for- 

vildet  m.  sj.:  Devig  udenfor  Holmen  i  Asker  (Dr.  F.  Kjær). 
921.    Papaver  dubiiim  L.     Fl.  D.  902.     Ågre  udentvivl  m.  sj. 
*922.    P.  Rhoeas  L.     Fl.  D.  1580.    Ågre  m.  sj.:  Alflieim  vedBæk- 

kelaget ! 
923.    P.  somniferum  L.     Sv.  Bot.  525.    Dyrkede  Steder,  Agi'e  sj.: 

lillevold;  Bogstadveien!  Nøisomhed  ved  Slottet!  Tøien. 
*924.   Årahis  pendult  L.  (if.  Bl.).    Ved  Bogstad,  sandsynligvis  ind- 

ført  ved  Græsfrø  fra  Hamburg. 
*925.    Cardamine  parviflora  L.     H.    N.    3,  21.     Munkedammen  (if. 

Moe).     Udentvivl  indført. 
926.    Hesperis  matronalis  L.      Fl.    D.    924.     -Forvildet  i  Krat  nær 

beboede   Steder   f.  Ex.   paa  Ladegaardsøen,   ved  Frogner, 
"Mellemtøien  o.  s.  v. 
*927.    H.  trislis  L.      Rchb.  D.  Fl.  f.  4374.     Tørre  Bakker   mellem 

Krat  sj.  og  vistnok  forvildet:   Abbediengen,   Hægdehaugen! 

Fredriksborg  (Wulfsberg). 
*928.    HufcJnnsia  petræa  Br.     Rclib.  D.  Fl.  f.  4190.      Forhen  paa  et 

Stengjærde   paa  Hjørnet   af  Drammens-   og  Incognitoveien, 

hvorhen  den  rimeligvis  var  kommen  ved  et  Tilfælde. 
*929.    Brassica  Rapa  L.    Rchb.  D.  Fl.  f.  4437.     Sognsvand;  Lille- 
borg (Schiibeler). 
*930.    B.  Napus  L.     Rchb.  D.  Fl.  f.  4435.    Tveten  (]\Ioe) ;  Lilleborg 

(Schiibeler). 
*931.    Diplotaxis  tenuifolia  DG.      Sv.    Bot.    501.     Beboede  Steder, 

Ballast  sj.:  Bordtomterne;  Youngsgaden  (Wulfsberg)! 


95 

*932.    Senehiera  didyma  Pers.     Engl.  Bot.  248.     M.  sj.  paa  Ballast: 

Jernbanetomterne  (Moe). 

933.   S.  Coronopus  Poir.    Fl.  D.  202.     Sj.  ved  Veie,  i  Gaderne  etc, 

neppe   oprindelig  vild:    Børsen   (Moe),   Ladegaardsøen   paa 

Stranden  nær  Huk  (Wulfsberg),  Etterstad  (stud.  med.  Flock). 

*934.  Conringia  orientalis.  Rclib.  D.  Fl.  f.  4382.  Bergene  neden- 
for Frydenberg;  forvildet  fra  Tøienhaven. 

*935.  Reseda  Luleola  L.  Fl.  D.  864.  Tørre  Bakker  m.  sj.:  Skifer- 
bakkerne  nedenfor  Frydenberg  (Moe);  forvildet  fra  Tøien- 
haven. 

*936.  Viola  odorata  L.  Fl.  D.  309.  Ved  og  i  Haver  forvildet: 
Abbediengen  i  Krattet  nedenfor  Havegjerdet;  MellemtøienI 
Heia  (Wulfsberg). 

*937.  Cerastium  brachypelalum  Desp.  Rclib.  Ic.  3.  ff.  381.  382.  388. 
M.  sj.:  Tøienhaven  (som  Ugræs). 

*938.  Dianihns  harhatus  h.  Rchb.  D.  Fl.  f.  5013.  Forvildes  under- 
tiden fra  Haver  f.  Ex.  i  Parken  ved  Bogstad,  ved  Frogner, 
Drammensveien  ved  Tydskestranden !  1 1 

939.  Suponaria  officinalis  L.     Fl.  D.   543.      Forvildes  undertiden: 
Karenslyst  (forhen),  Frogner,  Heia. 

940.  Maha  sihestris  L.     Fl.   D.    1223.     Dyrkede  Steder   m.  sj.: 
Munkedammen;  Thorshaug  (Moe). 

*941.    M.  moschata  L.     Fl.  D.   905.     Dyi'kede  Steder,  Krat  sj.  og 

neppe  oprindelig  vild:  Bogstad  I  MellemtøienI  Fua  nedenfor. 

Asker  Kirke! 
942.    Mercurialis  annua  L.     Sturm  D.  Fl.  H.  29.      Sj.  paa  Ballast 

f.  Ex.  ved  Phillipstad. 
*943.    Oxalis  corniculata  L.     Engl.  Bot.  1726,     Forvildet  paa  Fæst- 

ningen  (Moe). 
*944.    Epilobiutn  hirsutum  L.      Fl.    D.    326.      Voxer  tilsyneladende 

vild  ved  Bækken  i  Tøienhaven.     Moe  vil   ogsaa  have  seet 

den  ved  en  Bæk  paa  Ryenbergene  tæt  ved  Veien  til  Abildsø. 
*945.    Oenothera  biennis  L.      Fl.    D.    446.      Sj.   forvildet:    Lysager, 

mellem  Stabæk  og  Sten;   Rodeløkken  (Moe)!    Lysagerelven 

(R.  Collett),  Ladegaardsøen! 


96 

*94G.    Fragaria  elalior  Elirh.     H.  N.  G,  48.     Forvildet  i  Krat,  nær 
Haver:  Ladegaardsøen,  Frogner,  Dragonskoven  o.  a.  St. 

*947.    Potentilla  inclinata  YiW.     Som  vild  i  Tøienhaven;  Ladegaards- 
øens  Hovedgaard  paa  Engel 

*948.    Spiræa  salicifolia  L.     Engl.  Bot.  1468.     Krat  forvildet:  Par- 
ken ved  Bogstad  I 
949.    Medicago  sativa  L.    M.  falcata  Bl.  Enum.    Fl.  D.  2244.    Dyr- 
kede Enge  sj.:  UUevold;  Mellemtøien  1  Nøisomhed  ved  Slot- 
tet! Ladegaardsøen!  Kalvøen! 

*950.    M.  falcata  L.    Fl.  D.  233.    M.  sj.:  Skoklefald  paaNæsodden. 

*951.    Trifolium  spadiceuni  L.     Stmm.  D.  Fl.    H.    16.      Indført  ved 
Ballast  m.  sj.:  Jernbanetomterne  (Moe). 

Arter,  hvis  Forekomst  inden  Christianiafloraens  Omraade  er  usikker. 

952.  Cystopteris  montana  Bernh.  Fl.  D.  2250.  Den  voxer  i  Krog- 
kleven;  anføres  ogsaa  for  Krogskoven  uden  speciel  Angivelse 
af  Voxestedet. 

953.  Carex  stricta  Good.  Fl.  D.  2548.  Sumpige  Steder,  maaske 
ved  Ellingsrud. 

954.  Luzula  spicata  Desv.  Fl.  D.  270.  Den  voxer  i  Krogkleven 
og  Krogskoven,  maaske  indenfor  Floraens  Grændser. 

955.  Hieracium  Friesii  Hartm.  H.  N.  12,  13  et  9,  2.  Krogkleven; 
rimeligvis  ogsaa  inden  vor  Floras  Grændser. 

956.  Gentiana  Pneumonanthe  L.  Fl.  D.  269  bør  eftersøges  paa 
Lørenskoven,  da  Moe  har  fundet  den  i  et  Hølæs,  som  anga- 
ves  at  være  derfra. 

957.  Euphrasia  gracilis  Fr.     Fl.  D.  2724  maaske  paa  Steilerne. 

958.  Azalea  procumhens  L.  Fl.  D.  9.  Professor  W.  Boeck  har  sam- 
let den,  sandsynligvis  inden  vor  Floras  Grændser.  Den  bør 
eftersøges  paa  de  høieste  Koll-er  i  Krogskoven  og  Nordmarken. 

959.  Chærophyllum  temulum  L.  Fl.  D.  918.  Et  Exemplar  paateg- 
net  Christiania,  men  uden  nærmere  Angivelse  af  Voxestedet, 
ligger  i  Blytts  Herbarium.    Muligvis  fra  Ladegaardsøen. 

960.  Viola  suecica.  Fr.  H.  N.  3,  29  turde  muligvis  forekomme 
inden  Floraens  Omraade. 


97 

961.    Agrimonia  odorata  Mill.     Fl.  D.  2471.     Opgives  af  Hart- 
mann  for  Bækkelaget   og   Malmøen,   udentvivl   ved   en 
Feiltagelse. 
962—63.    Hosa  tomentnsa  Sm.  &  B.  nillosa  L.  forekomme  sandsyn- 
ligvis  ved  Christiania. 

Arter,  som  forekoTume  nær  Floraens  Grændser,  men  som  hidtil 
ei  ere  fundne  indenfor  disse. 

Coleanthus  subtilis  R.  S.  Fl.  D.  Snppl.  2.  Paa  de  lerede,  nu  og 
da  oversvømmede  Bredder  og  ved  Evjerne  af  Nitsundelven 
nedenfor  Braanaas  i  Skydsmo.  Efter  den  Begrændsning,  som 
jeg  liar  givet  Christianiafloraen,  bør  denne  Plante  ndslettes  af 
Egnens  Flora.  Siden  1842  er  den  forgjæves  eftersøgt,  mulig- 
vis fordi  Vandstanden  i  Elven  har  været  for  høi. 

Sngittaria  sagitfifolia  L.  Fl.  D.  172.  Sumpige  Vandbredder,  Vand: 
Nitsundelven  I  Gullaugstranden;  Lier,  Sundvolden  paa  Ringerige. 

Hedera  Helix  L.  Fl.  D.  1027.  Tørre  Berge  m.  sj.:  Hallangen  (Dr. 
Schiibeler). 

Saxifraga  Cotyledon  L.     Fl.  D.  241.     Bergene  i  Krogkleven. 

S.  nwalis  L.    Fl.  D.  28.     Bergene  i  Krogkleven. 

Draba  incana  L.     Fl.  D.  130.     Bergene  i  K^rogkleven. 

Cerastium  alpinum  L.     Fl.  I).  6.     Krogkleven  paa  Bergvæggene. 

Elaline  Hydropiper  L.     Fl.  D.  156.     Nitsundelven. 

Rub7is  thyrsoideus  Wimm.     H.  N.  3,  42.    Haaøen  ved  Drøbak. 


Rettelser. 


16  L. 

13 

f.    0. 

staar : 

:    11   læs: 

53. 

_    . 

14 

— 

- 

29     — 

28. 

—    - 

16 

- 

— 

23     — 

24. 

-_    . 

17 

— 

— 

60     — 

59. 

—    - 

22 

— 

— 

142  ~ 

183. 

19    - 

1 

- 

— 

Gramincer  læs:  Gramineer, 

—    - 

2 

— 

— 

Gvaminc 

■erne,  læs:   Graminecine 

22    - 

5 

— 

— 

142  læs 

:   183. 

28    - 

1 

— 

— 

Can'ces 

udgaar. 

84    - 

10 

f.  n. 

— 

håret  læs:  haaret. 

H  c  g  i  s  t  c  r. 


Acer  84. 
Achillea  60. 
Aconitum  78.  94. 
Acorus  53. 
Actæa  78. 
Adoxa  75. 
Aegopodium  74. 
Aethusa  74.' 
Agrimonia  12.  89.  97. 
Agrostemma  84. 
Agrostis  39. 
Aira  40. 
Ajuga  8.   68. 
Alchcmilla  89. 
Alisma  48. 
Alliaiia  14.  79. 
Allium   6.   22.   29.    49.   91. 
Alnus.  .55. 
Alopecurus  9.  38. 
Alyssum  7.  22.  30.  79. 
Anagallis  7.  23.  29.  72. 
Auchusa  8.   69. 
Andromeda  73. 
Androsace   12.   72. 
Anemone  8.  25.   76. 
Angelica  74. 
Antennaria  61. 
Anthemis  10.  31.  60. 
Anthericum   13.  49. 
Anthoxanthum  39. 
Anthriscus  75.  93. 
Anthyllis  89. 
Aquilegia  12.  33.  78. 
Arabis   7.    79    94. 
Archangelica  74. 
Arctostaphjios   14.   73. 
Arenaria  83. 
Armeria  58. 


Arnica  15.   59. 
Artemisia  10.  59. 
Asarum  92. 

Asparagus  8.   22.  30.  49. 
Aspcrugo  69. 
Asperula    15.   66. 
Aspidium  36. 
Asplenium  9.  37. 
Astragalus  90. 
Atriplex  56.  92. 
Avena  40. 
Azalea  14.  96. 

Hallota  8.  68.  '- 

Barbarea  78. 

Batrachiiim  77. 

Bellis  92_. 

Berberis  12.  33    78. 

Betula  13.  54. 

Bidens  60. 

Blechnum   12.  23.  33.  37. 

Blitum  56.  92. 

Blysmus  6.  22.  47. 

Blyttia   12.  24.  39. 

Botrychium    12.  23.  37. 

Brachypodium  6.  9.  22.  29.  31.  42. 

Brassica  80.  94. 

Briza  41. 

Bronaus  6.  8.    l.i.   22.  22.  29.   34.   42.   91. 

Bulliarda   14.   75. 

Bunias  11.  80. 

Cakile  79. 

Calamagrostis   6.  9.   12.   22.   23.   39.   40. 

Calamintha  67. 

Calla  53. 

Callitriche  54. 

Calluna   15.  28.  73. 


100 


Caltha  77. 

Cameliiiu  7.  22.  80. 

Campaniila    11.    15.  32.   65 

CaiiBclla   80. 

Cardamine   14.   15.  79.  94. 

Caiduiis  7.   23.   29.  60.   92. 

Cavex  9.    12.    13.    14.    15.   23.   24.  24.   27. 

33.    43.   44.    45.   46.   96. 
Carlina  7.  29.    61. 
Caium  74. 
Catabrosa  39. 
Centaurea  61. 
Cerastium   83.   95.   97. 
Cerinthe  93. 
Chærophylhim  93.  96. 
Chamænerion  87. 
Chelidonium  78. 
Chenopodium   56. 
ChrysauthemLun  59.  92. 
Chiysosplenium  76. 
Cichoiium  62. 
Cicuta   16.  74. 
Circæa  87. 

Cirsium   7.   15.   22.   29.   61. 
Clinopodium.  67. 
Cochlearia  79. 
Coleanthus  97. 
Comariiin   88. 
Coniingia  95. 
Convallaiia  9.   49. 
Convolvulus  11.   32.  69. 
Corallorhiza  9.   50. 
Corianuriim   93. 
Cornus   8.    14.  27.  31.    75. 
Corvisartia   7.   23    29.   60. 
Corydalis   78. 
Corylus   55. 
Cota  60. 

Cotoneaster  8.  87. 
Cratægus  88. 
Crepis  62.   92. 
Cuscuta'70. 

Cynoglussum   12    32.   69. 
Cynosurus    12.   24.   33.   41. 
Oyptipedium  7.  52. 
Cystopteris  37.  96. 

i)actylis  41. 
Daphne   10.  57. 


Datuia   12.  70. 

Daiiciis  75. 
Delphinium  94. 
Deiitaria   79. 
Dianthus  83.  95. 
Digitalis  93. 
Diplotaxis  94. 
Draba  79.  97. 
Dracocephalum  68.   93. 
Droserg,  14.  33.  81. 

Cjchinospernium  69. 
Echium  8.  31.  68. 
Elatine  97. 
Elsholtzia   93. 
Elyiuus  43. 
Empetrum  28.  85. 
Epilobium   12.    15.  86.   95. 
Epipactis   7.    10.    23.  33.   51. 
Epipogon    13.   51. 
Equisetum  35. 
Erigeron  13.  59. 
Eriophorum    13.    14.   28.   47. 
Erudiiini   85. 
I   Ervum  90. 
Erysimum  80. 
Erythræa  8.  30.  67. 
Euphorbia  8.  23.  30.   85. 
Euphrasia  71.  96. 

ragopyiura  57.   92. 

Farse  ti  a  79. 

Festuca  6.   9.    12.   22.   24.   34.   41.   42. 

Eicaria  77. 

Filago   8.    10.    61. 

Fragaria   8.   30.   88.   96. 

Fraxiiuis   66. 

Fritillaria  11.  49. 

Fumaria  78. 

Uagca  49. 

Galeobdoloii  93. 

Galeopsis  11.  67. 

Galiiim    10     14.  31.   6?. 

Gentiana    10    66.   96. 

Geranium  8.    14.  23    34.  85.  86. 

Geum   8.  23.  89. 

Glaucium  7.  23.  30.   78. 

Glaux  25.  72." 


101 


Glcchoma  12.  67. 
Glycerla  8    9.  41. 
Gnaphalium   15.   1.5.  60.  61. 
Goodyer.i   15.   52. 
Gymnadcnia  9.   51. 

1'alianthns  83. 

Haloscias   74. 

Hedera   14.   33.   97. 

Heleocharis  47. 

Hepatica  11.  77. 

Heraclcum  74. 

Herminium   7.  23.    51. 

Herniaria  82. 

Hesperis   7.   22.  30.   94. 

Hieraciiim    7.    8.    10.    13.    15.   22    29.   63. 

64.   92.   96. 
Hierochloa  39. 
Hippiiris  87.  - 
Holcus  38. 

Humulus   55.  ^ 

riutchinsia  94. 
Hyoscyamns  70. 
Hypericum  11.  84. 
Hypochævis  62. 
Hyssopiis  7.  29.   67. 

Impatiens  86. 
Inula    10.   31.   33.   60. 
Iris   50. 
Isoetes  37. 

Juncus    13.   24.   28.   48. 
Juniperus   54. 


Kn 


autia  58. 

Lactuca  62. 
Lamiuni    12.   67. 
Lappa   62. 
Lapsaiia  62. 
Lathræa  8.  72. 
Lathyrus  90.    91. 
Lemna  53. 
Leontodon  62. 
Leonuius   10.  31    67. 
Lcpidium   11.  32.   80. 
Lepigonuni  82. 


Lcucanthemmn  59.  92. 

Libanotis  7.   24.  29.  74. 

Liliiim   15.  91. 

Limosella  71. 

Linaria   11.   71. 

Linnæa   66. 

Linum  86. 

Liparis  6.  22.  50. 

Listera   10.   13.  24.  51. 

Lithospermnm  7.   11.  23.  33.  69. 

Littorella  58. 

Lohclia   13.  64. 

Lolium  42. 

LoDicera   10.   14.  31.  33.  33.  66. 

Lotus  90. 

Luzula    13.  24.   48.   96. 

Lychnis  84. 

Lycopodium   12.  23.  33.  38. 

Lycopsis  69. 

Lycopus  67. 

Lysimachia  72.   93. 

Lythrum  87. 

jJajanthemum  49. 

Malachium  83. 

Malaxis   15.   50. 

Mal  va  84.  95. 

Matricaria  60.  92. 

Medicago  8.   11.   15.  32.  89    96. 

Melampyrum  7.  23.  29.  71. 

Melandrium  84. 

Melanosinapis   14.  23.  80. 

Melica  41. 

Melilotus  8.    12.  90. 

Mentha  67. 

Menyanthes   67. 

Mercurialis   8.   23.  30.   85.   95. 

Microstylis  6.   22.  «0. 

Milium  39. 

Molinia  41. 

Monotropa   11,  25.  32.   74. 

Moiitia    15.   82. 

Mulgediiim   13.   62. 

Miiscari  91. 

Myosotis    10.    11.    14.   69. 

Myosurus  77. 

Myrica  54. 

Myriophyllum  87. 

Mynhis  93. 


102 


bardus  43. 

Narthcciiim    15.  33.  48. 
Nastiirtiuni    78. 
Naumburgiii  72. 
Neottia  7.  23.  51. 
Nepeta  10.  31.  67. 
Neslia  80. 
Nuphar  81. 
Nymphæa  81. 

Odontites  71. 
Oenothcra  95. 
Ononis  8.   22.   23.  30.   89. 
Onopordon  61. 
Ophioglossuni  9.  37. 
Ophrys  24. 

Orchis  6.  22.  23.  50.  51. 
Origanum  67. 
Ornithogalum  91. 
Orobus    11.  33.  91. 
Oxalis  86.  95. 
Oxycoccus  28.  73. 

Papaver  94. 
Paris  49. 
Parnassia  81. 
Pastinaca  93. 
Pedicularis  71. 
Peplis   16.  87. 
Peristylis  10. 
Petasites  58. 
Peucedanurn  74. 
Phalaris  38    91. 
Phleum  6.   14    28.  38 
Phragmitcs  40. 
Picris  92. 
Pimpinella  74. 
Pinguicula  72.  • 

Pinus  54. 
Plantago  58. 

Platanthera  51. 

Poa  6.   9.    14.  29.   33.   40.   41. 

Polemonium  70. 

Polygala  8.  23.  85. 

Polygonum  8    23.  57.  92. 

Polypodium   8.    12.   36. 

Polystichum   8.  36. 

Populus   56. 

Potamogeton  15.  52.  53. 


Potentilla   12.   15.  88.  89.  96. 

Primula  72. 

Prunella  67. 

Prunus  89. 

Pteris  37. 

Pulsatilla  7.   23.   30.   77. 

Pyrola  8.   11.   15.   73. 

Pyriis  87. 


Huercus  55 

Ranunculus  8.    14.   15.   77.    94. 

Kaphanus  80. 

Reseda  8.  22.  30.  80.  95. 

Rhamnus  11.  32.  33.  85. 

Rhinanthus  71. 

Rhynchospora   13.  24.  33.  47. 

Ribes  8.  76. 

Rosa  88.  97. 

Rubus  8.   14.  28.  88.  97. 

Rumex   57.  92. 

Ruppia  53. 

Sagina  8.  82. 

Sagittaria  97. 

Salicornia  56. 

Salix   7.    13.   23.   24.   55.   56.  91. 

Salsola  25.  56. 

Sarabucus  93. 

Sanicula  74. 

Saponaria  95. 

Saussurea  7    23.  61. 

Saxifraga   12.   76.   97. 

Scabiosa  58. 

Scheuchzeria  48. 

Schoberia  57. 

Scirpus  6.  22.   25.   47. 

Scleranthus  82. 

Scrophiilaria  70.  93. 

Scutellaria  67. 

Sedum   14.   16.  75.   76.  94. 

Selaginella  15.  38. 

Selinum  74. 

Scnebiera  95. 

Scnc-cio   7.    15.   23.   33.    59.   92. 

Setaria  9.  31.  39. 

Sherardia  11.  66. 

Silene   11.   14.   24.  83.  84. 

Sinapis  80. 


103 


Sisymbrium  79. 
Smilacina  15.  49. 
Solanum   12.  70. 
Solidago  58. 
Sonchus  62. 
Sorbus  24.  34.  87. 
Soyeria  63. 

Sparganium   13.  53.  54. 
Spergula  14.  82. 
Spiræa  11.  32.  89.  96. 
Stachys  7.  23.  29.   68. 
Statice  58. 
Stellaiia   12.    16.   83. 
Stenhammaria  69. 
Struthiopteris  37. 
Subulavia  14.  80. 
Symphytum  93. 

I  iinacetum  59. 
Tavaxacum  62. 
Taxus   15.  33.   54. 
Thalictrum  8.  76. 
Thlaspi  79. 
Thymus  10.   32.  67. 
Tilia  12.  84. 
Torilis  75. 
Tragopogon  11.  62. 
Trientalis  72. 


Trifolium  8.   22.  30.   90.  96. 

Triglochin  48. 

Triodia  40. 

Tripolium   59. 

Tri.'.etiim  8.  40. 

Triticum   6.  8.   42.   43. 

Trollius  78. 

Turritis  78. 

Tussilago  58. 

Typha  13.  53. 

l'lmus  55.  91. 

Urtica    55. 

Utricularia  7.   16.  23.   72. 

Vaccinium  28.   73. 

Valeriana  7.  23.   58. 

Verbascum  8.   15.  31.  70.  93. 

Veronica  8.   11.  14.  32.  71. 

Viburnum  66. 

Vitia  34.   90. 

Vincetoxicum  93. 

Viola  8.  8.  12.  22.  30.  31.  81.   82.  95.  96. 

Viscaria  84. 

Woodsia  8.  36. 

/ianichellia  53. 
Zostera   53. 


JX.      Observatoires  astronomiqxies  de  Christiania  et  de  Bergen. 

Outre  rObservatoire  aslronomique  de  rUniversilé  a  Cliri>li,inia  ij,  y  a   dans  !a   ville  de   liergen  une  succursale 
sou^i  la   direc  ion   <le  M    Aslraiid 

X.     Athénées  des  villos  de  Christiania,   Bci<rcn,  Trondhjem  et  Drammen. 

A    des  intervalles  plus  on   moins  éluiexi'!!'.   rAlhcnée  de  Chiisliania   fait  don  de  ses  livrea 
å  la    hibliulhéque   ile   1'Univcrsllé 

XI.     Réunions  pour  V encouragement  de  la  peinture  et  de  la  sculplure  nationale  (Kunstforenin,<^er). 

Dans  les  villes  de  Chrisliania,  Trondhjem,   Uerlen,  Stavanger   el  Drammen. 
Une  galérie  nationale  a  élc   fondée  å  Christiania. 


Journaux  scieiitifiques. 

I.     Nouveau  Magazin  pour  les  sciences  nalurelles  (fondé  on   1835). 

Nyt  Magazin  for  Naturvidenskaberno   I  Christiania). 

Rcdigé  par  les  profcssour.s  Dr.  M    8ars  et  Dr.   Th.   Kjerulf. 

Cet  ancien  journal  de  la  Sociéte  physiographiiiue,  actuollement  dissoute,  se  continue  aux 

frais  du  Gouvernement  et  a  e'té  distribué  par  les  .seins  de  rUnivcrsité. 

II.     Annales  de  I'  Université  et  des  lycées  de  Norvcge  (fondécs  en   1834) 

Norske  Universitets-  og  Skole-Annaler  (Christiania). 

Re'digées  par  le  secrétairc  de  rUnivcrsite. 

///.     Magazin  médical  de  Norvege   (fondé  en   1840). 

Norsk  Magazin  for  Lægevidenskabcn.     (Cliristiania). 

Rédigé  par  les  professeurs  Dr.  Faye,  Dr.  W.  Boeck,  Dr.  Voss,  Winge  et  Dr.  Lund. 

IV.     Journal  théologique  de  Véglise  de  Norvege  (ibndé  en    1834). 

Theologisk  Tidsskrift  for  den  Norske  Kirke  (Christiania!. 

Rédigée   par  les  professeurs  Dr.   Caspari,  Johnson   et  T.  Nissen. 

V.     Revue  militaire  norvégienne  (fonciée  en    1831). 

Norskt  militairt  Tidsskrift  (Christiania).     Re'digée  par  la  Sociéte  militaire  de  Christiania. 

VI.     Revue  polytechnique  (fondée  en   18.54). 

Polytechnisk  Tidsskrift  (Christiania).     Rédigée  par  le  Dr.  C.  M.  Gnldberg. 

VII.    Mémoires  de  la  Sociéte  Royale  des  sciences  de  Norvege  a  Trond/ijem  (commencés  en  1761). 

Det  Kongl.  Norske  Videnskabers  Selskahs  Skrifter  (Trondhjem). 

Ces  mémoires  paraisscnt  a  des  intervalles  pins   ou  moins  éloignés. 

VIII.     Comptes-rendus  de  la  Sociéte  des  sciences  de   Christiania  (commencés  en   1858). 

Forhandlinger  i   Vidcnskabsselskabet  i  Christiania. 

La  Sociéte  publie,   chaque  année,   un  volume,  de  ces  comptes-rendus. 

IX.    Gazette  hehdomadaire  dejiirisprudence,  de  stalistique  et  d'économie  politique  (fondée  en  1861 ). 

Ugcblad  for  Lovkyndighed,  Statistik  og  Statsoeconomie  (Christiania). 

Rédigé  par  la  Sociéte  des  avocats  a  Christiania. 

X.     Rapports  annuels  de  la  Sociéte  pour  la  conservation  dei  antiquités  de  la  Norvege 

(commencés  en  1844). 

Aarsberetningcr  fra  Foreningen  til  Norske  Fortidsmindesmærkers  Bevaring  (Christiania). 

Rédigés  par  le   directeur  de  la  Sociéte  M.   Nioolaysen. 

XI.  U Åmi  du  peuple,  rédigé  par  la  Sociéte  pour    V enco%cragement    de    V instruction    du  peuple 

(fondé  en  1852). 
Folkevennen,  udgivet  af  Selskabet  for  Folkeoplysningens  Fremme  (Christiania). 

XII.  Renseignements  non-inprimés  sur  Vhistoire  de    la  Norvege,  fournis  par    les   archives  du 

Royaume  (commencés  en  1865). 

Meddelelser  fra  det  Norske  Rigsarchiv  (Christiania). 

Rédigés  par  le  directeur  des  archives  M.  Birkeland. 

XIII.     Magazin  norvegien  ou  Annotations  et  écrits  relatifs  ti  la  Norvege,  composés  apres  la 

Réformation  (fondé  en   1858). 

Norsk  Magazin.     Skrifter  og  Optegnelser  angaaende  Norge,    forfattede    efter  Reformationcn. 

Rédigé  par  M.  Nicolaysen,  antiquaire  du  Royaume. 

XIV,      Urda.  Revue  norvégienne  archéologique  et  historique  (fondée  en   1837). 

Urda.     Et  Norsk  antiquarisk-historisk  Tidsskrift  (Bergen). 

Rédigée  par  la  direction  du  Miisée    de    Bergen;    cette    revue  a  cessé    de   paraitre   en    1847; 

mais  le  Musée,  ayant  la  plus  riche  collcction    d'antiquités  de  Norvege,    il    faut    ésperer   que 

cette  publication  sera  continuée. 

X  V.     Revue  de  Vagriculture  pratique  et  des  branches  d'induslrie  qu.i  s'y  raiachent  (fondée  en  1864). 

Tidsskrift  for  det  praktiske  Landbrug  og  dets  Binæringer  (Christiania). 

Rédigée  par  M.  Landmark;  cette  revue  parait  en  cahiers  trimestriels. 

X  Vi.     Annuaire  de  fagriculture  norvégienne  (fondé  en   1865). 

Norsk  Landmandsbog  (Christiania). 
Rédigé  d'abord  par  M.  Rosing,  plus  tard  par  M.  Asbjørnsen. 


Christiania,  au  Secrétariat  de  TUniversité  Royale  de  Norvege,  le  21   Juni  1870. 

C.     H  O  I.  S  T. 


UNIVÉRSITAS  REGIA  FREDERICIANA. 


CHBISTIANIÆ. 


SENATUS    ACADEMICUS  : 
Aubert.       Dr.  Voss.       Monrad.       Fearnley. 


Secret.  Univ.  Holst.       Qvæstor  Univ.  Aars. 


EXPLANATIO   DELINEATIONUM. 


A.       BIBLIOTHECA    ACADEMICA. 

Direclor :   L.   L.  Daae. 

B.   .    NUMOPHYLACIUM. 

Directores:   Dr.   Holmboe   &  Dr.  Aubert. 

C.     MUSEUM  ANTIQUITATUM   BOREALIUM. 

nireclor:   Frofr.  liygh. 

D.       MUSEUM    ETHNOGRAPHICUM. 

Direclor:   Dr.   Daa. 

E.    MUSEUM    ZOOLOGICUM. 

Directores:  Profs.  Rasch  &  Esmark. 

F.  MUSEUM    ZOOTOMICUM. 

Direclor:   Dr.  C   Boeck. 
F.     COIiLECTIO   INSTRUMT.   PHYSIOLOGIC. 

Direclor:   Dr.  C.  Boecli. 
F.     COLLECTIO   INSTRUMENT.  CHIRURGIC. 

Direclor;  Profr.  Nicolaysen. 
F.    COLLECTIO  INSTRUMT.  OBSTETRICIOB. 

Direclor:   Dr.  Fr.  Faye. 

G.  MUSEUM    ANATOMICUM. 

Direclor.  Dr.  J.  Voss. 

H.       MUSEUM    PHARMACOLOGICUM. 

Direclor:   Profr.  Loclimann. 


/.       MUSEUM    BOTANICUM. 

Direclor:   Dr.  Schiibeler. 

K.       MUSEUM     MINERALOGICUM. 

Direclor :  Dr.  Kjeru  f. 

L.       LABORATORIUM    CHEMICUM. 

Direclor:    Profr.   Waa^e. 

M.     LABORATORIUM  METALLURGICUM. 

Direclor:   Profr.   )lfinstir. 

N.       MUSEUM    TECHNOLOGICUM. 

Direclor:   Profr.  Miinstcr. 

0.     COLLECTIO    INSTRUMENT.    PHYSICOR. 

Direclor:   Profr    Christie. 

P.       AULA    ACADEMICA. 

Q.       PALÆSTRA. 

R.    HABITATIO    CHEMIÆ   PROPESSORIS. 

*S'.      CONCLAVE    SOCIETATIS    SCIENTIARUM 

CHRISTIANIEN  SIS . 

T.       CONCLAVE  SOCIETATIS   MEDICORUM. 

U.       VESTIBULUM. 

V.      AUDITORIA. 


HOBTUS    BOTANICUS     EJUSQUE     BIBLIOTHECA    (Dir.    Dr.   Schiibeler),     OBSERVATORIUM 

ASTBONOMICUM    (Dir.    Fearnley)    ET    OBSERVATORIUM    METEOROLOGICUM 

(Dir.   Mohll)    ALIIS    LOCIS    ÆDES    SUAS    HABENT. 


&'  W  '^i'        *" 


:-2'r 


^     I''    j  I  New   York    Bolanlcal  Garden   Llbrary 

■"-y^^  il  QK288.B53C.2  ger 

'^'%''~'    m  Blytt,  Axel  Gudbran/Christiania  amegns  i 

, ^vn    iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii iiiiiiiiiir'' 


3   5185  00104   3130 


^, 


,r,t^^^'  ^^ 


v^il 


*^;'   .S^^^.^   -'^^^^t./tVp^   .S^^^.^  V.^'NW^^V*'.S^^- 


i^l 


>-"  -*^/s 


^^^^t 


/«  K-s  I  ^  ^(>-